Wednesday, December 31, 2008

2008

Jeg plejer ikke at have tid til de store opsummeringer, men er efterhånden ved at lære, at når man er fuldtidsarbejdende mor, så er tid noget man tager, ikke noget man får.

Lige nu sover familien til middag og min andel af nytårsmiddagen er ved at være på vej: brødet er bagt, muffins til eftermiddagskaffen, vanilleisen er lavet og sat i fryseren, og tærten, som den skal høre til, er i ovnen.


2008 husker vi som det år, hvor Helten var i Afghanistan og kom hjem i et stykke.
- hvilket blev fejret med en familietur til skønne Portugal

Her et billede fra Madeira.

Der var en konference i smukke Hardanger i maj.


Der har været mange gode strikkeaftener på Badstuen. Et af højdepunkterne her var Bente Geil i maj. Skønne modeller og masser af humor.

Der var en rund fødselsdag i juli, som ikke vil blive fotodokumenteret her, da familien ikke kender bloggen, og jeg så vidt muligt ikke poster billeder af folk uden informeret samtykke. Det var en skøn dag med skovtur på Strandvænget og indisk middag herhjemme.

Sommerferien faldt i to dele:

En i dejlige Vorupør, hvor vejret var helt sydlandsk, og det næsten kun var badetøjet, der blev brugt.

Og en del hos venner på skønne Ærø, hvor fru Kvist var klar til at slå sig ned. Vennerne manede dog til besindighed: "kom herover om vinteren hvor alt er koldt og mørkt og stille, og se så om du stadig vil bo her". Hm, remains to be seen...

Et af bandittens højdepunkter var deltagelse i DR´s Barda-rollespil i september, hvor han var så heldig at blive inviteret med en ven.

Strikkefestivalen var en stor oplevelse. Det bedste var at hilse på en masse af dem jeg hidtil kun har kendt herfra.

Den runde fødselsdag blev fejret med vennerne i november. En aften helt efter mit hoved med lækker mad, gode vine og masser af snak og grin. Samt en intention om at gentage successen lidt oftere. Før vi fik børn var vi gode til på uhøjtidelig vis at samle vennerne - det skal vi til igen!!!


Så var der drengeturen til Paris i november. Sjove oplevelser, solid mad og nul shopping...

Masser af andet kunne nævnes, men nu kører gæsterne ind i indkørslen.

Godt nytår til alle, især jer der læser og skriver med her!

11 comments:

  1. Også et godt nytår til dig...vi ses i blogland i 2009 :-)

    ReplyDelete
  2. Godt nytaar ogsaa til dig og dine, og paa gensyn i blogland i 2009 :-)

    ReplyDelete
  3. Rigtigt godt nytår! Glæder mig til at se dig igen i 2009!
    Knus,
    Britt

    ReplyDelete
  4. Godt nytår!
    Menuen lyder forrygende, håber I havde en god aften.

    ReplyDelete
  5. Godt nytår til dig også, vi ses jo nok i det nye år..:o))

    ReplyDelete
  6. Åh, jeg mindes tydeligt duften fra Vaffelbageriet, der bølger én i møde - uuuuhhhmmm ;-)

    Godt nytår!

    Kh Julie

    ReplyDelete
  7. Og godt nytår til dig også! Jeg kan altså ikke gætte hvad det er du har fået i julegave (altså udover garn...)
    kh Linda

    ReplyDelete
  8. Rigtig rigtig godt nytaar fru Kvist. Tak for et dejligt blogaar og paa snarlig gensyn.

    ReplyDelete
  9. Tusind tak for alle jeres nytårshilsner!

    ReplyDelete
  10. Helpful info. Fortunate me I discovered your website by accident, and
    I am shocked why this twist of fate did not happened earlier!
    I bookmarked it.

    Also visit my web site :: garden centers south jersey

    ReplyDelete