Min nye ven

...årets julegave fra mig til mig.

Jeg tænkte det var let at gætte ud fra mit billede, men sandsynligvis er sådan en fætter så udbredt i strikkeblogland, at ingen forestiller sig, at fru Kvist der hævder at have strikket (og samlet på garn) siden hun var 6, ikke allerede har en.

Jeg købte den i Vibes fantastiske butik, hvor jeg var ude under påskud af at købe julegaver og en enkelt fødselsdagsgave til veninderne. Vibe betroede mig, at hun denne jul har haft et rekordstort antal ægtemænd og kærester, der købte krydsnøgleapparater og garnvinder til kvinderne i deres liv (hurra for mænd, der forstår den slags!). For en sikkerheds skyld gemte jeg derfor apparatet af vejen indtil jeg havde pakket mine officielle julegaver ud. Men nej, ingen giver så nørdede gaver (min bror nåede så vidt som til at google "krydsnøgleapparat", men da han fandt ud af, at det ikke var noget til at reparere biler med, tabte han interessen).


Og vi har været flittige i juleferien! Lad mig straks indrømme, at jeg ikke har holdt mig for god til at benytte børnearbejde. Jeg lider af ulykkelig kærlighed til orden, hvilket somme tider giver lidt spøjse udslag. Mit skrivebord er ofte ret kaotisk, og mit køkken ligner Jerusalems ødelæggelse, når jeg laver mad, men min t-shirts ligger i farveorden i mit skab, og før yngsteøglen kom i pillealderen, stod alle mine bøger alfabetisk. Nu kan der også komme styr på lageret. Det bliver altså bare ikke vejet (eller fotograferet samlet).