Jeg kommer altid til at tænke på andre udgaver af krybbespil fra film og litteratur, og der er altså bare noget til smilebåndet, når børn skal være engle, vise mænd eller hummere. (Det sidste vender jeg tilbage til).
Der er f.eks. Lise Nørgaards Volmer, hvor set-uppet er nogenlunde som i Matador. Det er svært ikke at få associationer til scenen, hvor det bedre borgerskabs vanartede unger sidder under provstindens spisebord og lægger skumle planer, mens mødrene ivrigt iscenesætter krybbespillet ud fra et ønske om hver især at få egen yngel til at tage sig bedst ud og mængde sig med de øverste i byen. Børnene har navne som placerer dem urokkeligt i den lille bys hierarki, Knapfabrikantens Svend og Ostegrosserer Olsens uartige Volmer, bare for at nævne et par stykker. Helt let er det ikke at få troværdige engle ud af dem.
Der er også John Irvings ”En bøn for Owen Meany, hvor hovedpersonen Owen, der kun kan TALE I KAPITÆLER, er så lille, at han synes det naturlige valg til at spille selveste Jesusbarnet.
Min all time favourite hvad angår børn og krybbespil (og for den sags skyld romantiske julefilm), er dog filmen ”Love, Actually”, som er et must her i huset op til jul. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om den bedste scene er den, hvor Emma Thompsons datter stolt kommer hjem og proklamerer, at hun har fået en rolle i krybbespillet. Hun skal nemlig spille hummer. ”Hummer?” udbryder mor Emma forbløffet, og så er det, datteren sætter trumf på: ”ja, første-hummer!”. En anden perle er scenen, hvor premiereministeren i skikkelse af Hugh Grant endelig har fundet frem til den kvinde, han er forelsket i, og så ellers må forsøge sig som romantisk førsteelsker mens han og den eneste ene sidder på et smalt bagsæde på hver side af en gigantisk blæksprutte af papmaché med en dreng inden i, på vej til samme krybbespil som førstehummeren.
Vores krybbespil indeholdt ikke andre dyr end nogle nuttede små æsler. Ældste var fortæller (en af mange, man får én replik hver så længe man går i 1. klasse) og kor. Gæt om fru Kvist var ved at gå til af stolthed da han uden bæven stillede sig op til mikrofonen i den fyldte kirke og fremsagde sin replik.
Ooooohhh du er også fan af Love Actually. Kæk fortæller, du har leveret halvdelen af generne til :-)
ReplyDeleteYes, og britiske fil og serier i al almindelighed. Og så skader det jo ikke, når Colin Firth er med....
ReplyDeleteSelvfølgelig var du ved at revne af stolthed og selvfølgelig trillede en tåre. Sådan er det bare.
ReplyDeleteLove Actually er også en all-time favourite herhjemme. En film med båååååde Hugh Grant, Colin Firth og hummere kan ikke gå galt....kan faktisk ikke lige komme i tanker om en film med de to herrer som ikke er et hit....jeg er også viiiild med de britiske, underspillede, let kejtede komedier - SÅ skønne!
Knus,
Britt
Tilslutter mig koret; Love Actually i særdelelshed og britiske film med CF: oohh yes!
ReplyDelete:-)
Har også BBC's "Stolthed og Fordom" på dvd. Den suges der jævnligt ind af...
Britt og Marlene, ser jeg sådan en marathon strik in og film-session for mig, eller er det bedre kun at strikke og snakke? Tough one...
ReplyDeleteSince the admin of this web page is working, no doubt very rapidly it
ReplyDeletewill be well-known, due to its feature contents.
Here is my web blog; htc evo design 4G cena
Hello, i feel that i saw you visited my website so i got here to go back the want?
ReplyDelete.I'm attempting to in finding issues to improve my website!I guess its ok to make use of a few of your concepts!!
My page ... htc one s
Way cool! Some very valid points! I appreciate you writing this post and also the rest
ReplyDeleteof the website is also really good.
my homepage: Canadiannaturenetwork.Ca