Camilla Isabella Meyer Oliver Kvist

...øh, eller måske ikke lige Isabella.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det salte køkken i Casa Kvist sorterer under Helten, mens bagning af både brød og kager samt fremstilling af desserter er fru Kvists gebet, eller, som ungerne udtrykker det, en Mor-ting.

Denne weekend er imidlertid en af Heltens seje vagtweekender med hele to døgnvagter, og så må vi jo klare os selv. Det går nu også, der er i hvert fald fuldt blus på køkkenet. Moderne mormorboller, tilpasset en mælkeallergiker, grove kerneboller til madpakkebrug, en bastardized italiensk tomatsuppe, et par plader af verdens bedste brunkager (med chokolade!) samt en Sachertorte er undervejs.


Piccoolen følger dog ikke med.

Jeg kan faktisk godt lide den slags amatørstorkøkkendrift, og efter et par uger på lavt blus, som følge af lidt skrantende helbred og alt for travlt på jobbet, er det vist ingen skade til at bidrage lidt på hjemmefronten.

Her skal også lige pyntes lidt op, for i morgen venter en mindre invasion. Hvis det stod til mig, bestod julepynten primært af levende lys og lidt grønt, og stående pynt var bandlyst til fordel for pynt, der hænger. Den går dog ikke så længe Bandit og Banditte har noget at skulle have sagt så vi er i gang med nisser og engle. Samtidig forsøger vi desparat at nå ned til nr. 7 på kalenderlyset. Hvorfor var det lige ungerne fik lov at vælge et tykt et med mus, når jeg burde have insisteret på en slank model, hvor der kun er plads til tallene?

Always look on the bright side: et juleraid i går sikrede de fleste julegaver, nu mangler kun de sjove (til veninderne) og et par stykker, der er besluttet, men bare ikke indkøbt. Der er sågar blevet strikket lidt: en ægte copycat-model. Billede følger, modellen er dog ret usamarbejdsvillig fordi "Farmor har klippet mit hår i en latterlig frisure".