Hvor gærdet er lavest, en verdenspremiere

Også i Nyborg har vi fejret fastelavn i dag.

I Casa Kvist slap vi ret let om ved det. Her er mit eneste hjemmelavede bidrag til Yngsteøglens kostume:

Bemærk venligst at den er hæklet, aldrig tidligere set her på bloggen. Jeg nævner det bare, visse elementer tillader sig nemlig at drage fru Kvists hæklekundskaber i tvivl. Mon ikke tvivleren også ville se yndig ud med hæklet hårpynt, måske jeg skulle lade det komme an på en prøve. Bare jeg nu kan finde mit glimmergarn...


Jeg var så heldig at falde over denne sag, da jeg var i Barcelona. Resten af pigerne i børnehaven var feer eller prinsesser, og et imponerende antal drenge var Spiderman (Spidermen?), men min datter var altså østfynsk flamencodanser, komplet med skønhedsplet, hårlak og læbestift. Ungen ville også have farvet sit hår sort, men her trak moderen altså grænsen.


Vi var lige et smut på nettet for at øve lidt på nogle trin og den rette attitude, så bortset fra det blonde hår var hun ret overbevisende. Viften har hun selv fabrikeret. Der er en regnbue på den ene side.

Ældstes kostume var endnu lettere. Jeg havde købt en aflagt skindjakke i størrelse xxl for at sy et våbenslag til hans rollespilskostume, men da han så jakken, besluttede han lige på stedet at han ville være privatdetektiv. Vi har for nylig set denne film, måske den har inspireret. Mine eneste bidrag var at klippe et godt stykke af hvert ærme og at donere et par aflagte (nu er de hvert fald) solbriller til projektet.


Bemærk skyderen. Den har han lavet sammen med Morfar i hobbyværkstedet under sin vinterferie.

Og der er altså tale om en detektiv, ikke en hemmelig agent, eller hemmelig tangent, som knægten og hans ven kaldte det, da de var mindre. Han kunne nu godt have narret mig.