Tillykke, kære tante

Fødselsdagen er i morgen, men helt ukarakteristisk har sjalet været færdigt, inklusiv vask og udspænding, i næsten en uge.

Der er tale om en gammel kending, Shetland Triangle, som Gud og hvermand (herunder også Fru Kvist) allerede har lavet.

Mønstret kan man sige meget om, også at det må være verdens nemmeste lace-mønster. Heraf følger så, at der ikke er så meget udfordring i det - og det blev da også valgt bl.a. fordi det skulle strikkes under stramt tidspres. Man kan sagtens se tv undervejs, jeg så f.eks. denne her, hvor jeg var nødt til at læse de fleste undertekster, og det gik fint.

Desuden er der det økonomiske aspekt; når det nu er det eneste lækre mønster i hele Wrap Style-bogen, og man selv har købt den, er man da nødt til at strikke det et par gange, ikke? Faktisk er sjalet ikke engang pænt på billedet i bogen, det var da kun på grund af andre strikkeres indsats, at det i første omgang fandt nåde for mit blik.


Garnet er fint at strikke med, særligt efter jeg sled hul på min strikkefinger med bomuldsstrik, men ikke helt jævnt farvet. Jeg vælger at se det som en ekstra charme.

Når alt dette er sagt, synes altså stadig, at det er et af de smukkeste lace-mønstre jeg kender. Jeg er vild med de enkle linjer, og den måde maskerne lægger sig i fine runde former efter udspænding.

Faktaboksen:
Mønster: Shetland Triangle fra Wrap Style
Garn: 176 Evilla Artyarn 8/4 (fra Vivians butik som vil blive savnet!)
Pinde: Addi Turbo nr. 4
Hot or not: jeg elsker det mønster og den farve. Tantens mening afventes til i morgen. Måske jeg også skulle have et selv? Jeg kan vist godt afsløre, at der er mere af Vivians gode Evilla i lageret.


Og så er det altså mit februarbidrag til 12 projekter.