Månedens gæst?

Tro mig, jeg har de bedste intentioner om at være med her i Blogland, men det kniber lidt med overskuddet for øjeblikket. Der er lys for enden af tunnelen: i sidste uge ansatte vi en ny kollega, der skal tage nogle af min opgaver, og min sommer kommer til at bestå af /fanfare/ 8 ugers forældreorlov + et par ugers ferie. Det bliver fantastisk, også selv om Helten mener jeg skal bruge et par uger til at komme til mig selv igen. Pyt med det, så er der stadig 8 skønne uger tilbage uden de store planer.

Der skal bages boller, komme legekammerater på besøg, strikkes, sejles, inviteres gæster, strikkes, læses gode bøger, slås telt op i haven, strikkes, bages snobrød og måske køres en enkelt tur mod syd eller vest og strikkes.

Det er ikke meget, der kommer af pindene her, det er ikke særligt usædvanligt. Det sære er, at der heller ikke kommer så meget nyt på. Det glæder jeg mig til at lave om på. Mit næste nye projekt bliver et voksentopstykke. Jeg trænger til lidt automatstrik, og det er topstykket, når man lige har knækket koden. Garnet er bestilt i denne fantastiske butik , og farven er en, som jeg ikke har set modellen strikket i, men som er sådan lidt tilbage til rødderne for mig.

Jeg har ikke noget at prale med, men en smule at vise frem:

Yngsteøglens fødselsdagssjal, nu så stort som det kan blive af garnet. 136 gram fra lageret. Det er ikke vasket og spændt ud på billedet, derfor den let bølgende kant. Jeg er generelt ret vild med Kauni, men papegøjegarnet er lidt for gult for mig. Desuden er den lyseblå lidt uheldig, men ungen har selv valgt og er lykkelig for resultatet.

Desuden er min Pebbles på vej.

Den haster ikke, for den kæmpebaby den er til, viste sig at have helt normal størrelse, da det kom til stykket, så det varer lidt, før han kan passe en str. 1 år. Sådan et estimat af ufødte babyers størrelse har tilsyneladende en nøjagtighed, der ligger mellem vinsmagning og astrologi, som en tidligere kollega ville have udtrykt det. Da jeg ventede ældste skønnede såvel egen læge som jordemor helt hen i vejret: lægen ramte 1300 gram forkert og måtte i følge traditionen give lagkage. Dog ikke til os, men til sit personale(!) Sommetider kunne man ønske at den slags skøn sad knap så løst, så forældre in spe slap for at bekymre sig helt så meget.

Nå, det var vist et sidespring. En anden årsag til tavsheden her på kanalen er, at fru Kvist har været på endnu en drengetur, denne gang med 6 mænd, ny rekord. Jeg fik kun taget ét billede af byen:

Temmelig uskarpt, taget gennem et vindue fra toppen af Stockholm Science City. (Resten af billederne fra turen forestiller min kollega med den fantastiske kaffeautomat, de har i Science City, og som vi har store planer om at få installeret på kontoret. Vi skal bare lige finde nogen, der vil finansiere den).

"Hvad tænkte du, da du opdagede at du var eneste kvinde i delegationen?" spurgte en af de andre deltagere. Tjah, det er jeg jo efterhånden ret vant til, så jeg er helt holdt op med at forestille mig at vi skal spise sushi, prøve sko eller høre opera efter dagens møder. Besøget var primært på Karolinska Instituttet, et helt universitet dedikeret til sundhedsvidenskab, og det var meget lærerigt. Stockholm er en smuk by. Jeg mente at have været der før, og sad hjemme et par dage inden afrejse over aftensmaden og brillerede med mine stockholmske rejseminder. Helten kiggede lettere opgivende på mig inden han udbrød "det er sgu da Oslo, du taler om", så ja, det viste sig at være min første tur til Stockholm, men bestemt ikke den sidste. Vi nåede ikke meget andet end det faglige, så næste gang må den stå på Drottningholm Slot, Vasamuseet, Skærgården og.......

Forresten: er der nogen, der skal til Isager-foredrag torsdag?