Saturday, November 22, 2008

Paris på drenge-måden


Så er fru Kvist landet igen efter et par hektiske dage i Paris. Turen var mest faglig: jeg var til en konference på Pasteur-Instituttet. Det foregik i fint selskab: konferencen blev åbnet af den danske sundhedsminister og afsluttet af vores medicinaldirektør. Det faglige indhold var godt, og absolut turen værd.

Vi havde også lige fået lagt en fridag ind, så vi kunne se Paris på egen hånd. "Vi" er i denne forbindelse drengene fra min afdeling, som alle tre er voksne mænd, og hvoraf de to er respektable familiefædre, samt altså fru Kvist.

Det var en meget lærerig dag. Når man er på drengetur i Paris:
  • Går man ikke på museer
  • Besøger man ikke Galeries Lafayette
  • Drikker man ikke (ret meget) vin eller champagne
  • Prøver man ikke sko
  • Går man ikke på sushi-bar
  • Hører man ikke opera
  • Gramser man ikke på garn (obviously)
  • Har man ikke mere med hjem end da man kom
I stedet foretager man sig følgende:
  • Kører byen rundt i åben dobbeltdækkerbus (Kold fornøjelse i november. Fru Kvist var den eneste der havde vinterfrakke og strikket halstørklæde på, ha!)
  • Spiser kød og kartofler i imponerende mængder flere gange om dagen
  • Indtager en fransk (hvad ellers?) hotdog ved Eiffeltårnet. (Dog ikke fru Kvist, jvf. foregående punkt)
  • Løber om kap op ad trapperne til Sacre Coeur. (Don´t ask)
  • Drikker øl til alting (Dog ikke fru Kvist, godt man kan bestille vin pr. glas)
  • Føler man har strakt sig virkelig langt i hensynet til den kvindelige deltager, når man uselvisk foreslår at dele en flaske vin til det ene aftensmåltid.
Om vi havde det sjovt? Absolut, men det afholder mig ikke fra at pønse på at tage d´herrer med, enkeltvis naturligvis, på en pigetur med vores kvindelige kolleger til udvalgte storbyer. Jeg er sikker på det vil udvide deres horisont ligeså meget som min er blevet udvidet i de seneste dage....

6 comments:

  1. høhøhø....men det lyder nu (trods alt) som en fed tur. Ja, de ville sgu få et regulært chock over adskillige timers garn- og stofgramsning for slet ikke at tale om dimse-kigning...
    Knus,
    Britt

    ReplyDelete
  2. Sikken et godt grin jeg der fik.haha, Ja, giv endelig det modsatte koen et ordentligt kulturchock. Jeg griner bare ved tanken. Men dejligt at hoere at du havde en god tur.

    ReplyDelete
  3. Hehehehe - det er sjovt at se, hvordan mænd prioritere helt anderledes. Jeg ser frem til beretningen om Kvist og co med en enkelte hane i kurven indtager diverse europæiske storbyer.

    ReplyDelete
  4. :-) Den seneste ekspedition til London var med modsat fortegn - min søde kollega Mette og mig. Den mandlige deltager havde meldt afbud på forhånd... faktisk har han forladt virksomheden.

    Nogle af tingene forstår jeg - måske - andre...

    ReplyDelete
  5. Det var en fed tur, Britt, men meget anderledes end mine normale storbyture. Begynder så småt at tænke på om Helten er en usædvanligt tålmodig mand...

    Lin, tror du ikke de ville have godt af at prøve nogle sko og høre lidt opera?

    Jeg ser det for mig, Ulla. Det tror jeg så ikke lige de gør.

    Gisp, Kirsten, så meget vil jeg heller ikke skræmme dem...

    ReplyDelete
  6. De har da helt afgjort fortjent at komme på tur "på den anden måde" ;o)

    KH Tina

    ReplyDelete