Sunday, September 13, 2009

Et forsøg værd

Yngsteøglens Amaya er stærkt på vej. Alle dele er strikket færdige, næsten alle ender hæftet og kanterne komplette (bortset fra at jeg har fortrudt de 4 knaphuller, og nok piller op og laver knaphuller hele vejen ned). Det eneste der mangler, er til gengæld min hadediciplin nr. 1: isyning af ærmer.

I morgen kommer mine forældre og passer unger, mens Helten og jeg for første gang i snart 8 år skal i teateret til et voksenstykke. Vi har i et anfald af overmod tegnet abonnement sammen med gode venner, og skal se hele 4 forestillinger.

I den anledning har fru Kvist udtænkt en snedig plan; jeg lægger simpelthen de strikkede løsdele tilfældigt anbragt sammen med resten af garnet, mine nåle og en halv pose salmiaklakrids på en bakke midt på spisebordet.

Hvis moderen ikke fatter mit lille diskrete vink med en vognstang, har Yngsteøglen lovet at træde i karakter, se forfrossen ud og lave dådyrøjne (som hun kalder rådyrøjne).

Det ville da kun være rimeligt, at min mor klarer isyning af sådan et par små ærmer for Årets Datter, ville det ikke?

"You live in hope, you die in despair" siger et irsk ordsprog, der ofte bliver citeret her i huset. Nu må vi se....

8 comments:

  1. Hahahahahhaaa....det er da helt oplagt - og sådan et hint overser en mor da bestemt ikke...med mindre hun vil overse det...
    Og rigtig god ide med de teater-ture!! God fornøjelse!
    KH Britt

    ReplyDelete
  2. God plan ! Jeg er naesten sikker paa at den holder ;-))

    ReplyDelete
  3. hi hi, det er fantastisk at have sådan en mor der lige kan fikse det man ikke selv kan/gider, håber det lykkes for dig!

    ReplyDelete
  4. Krydser fingre for mission accomplished

    ReplyDelete
  5. Fantastisk plan. Håber virkelig den lykkes for dig ;-)

    ReplyDelete
  6. *LOL* Snedigt tænkt! Det skal nok lykkes dig:-)

    ReplyDelete
  7. Egon Olsen kunne ikke have udtænkt en bedre plan. :-)
    God fornøjelse med efterårets/vinterens teaterture.

    ReplyDelete
  8. Så spændt - lykkedes planen?
    Håber ikke din mor læser alt for meget med her

    KH
    Kirsten

    ReplyDelete