Teitur og tallet 4

En masse strik er næsten færdigt, og jeg er dødtræt af ikke at kunne sætte en fod i mit såkaldte arbejdsværelse uden at træde ned i en kurv med et halvfærdigt projekt. Derfor har jeg besluttet at 4 projekter skal være færdige før jeg må starte på noget nyt. Tallet 4 er ikke valgt fordi jeg tror det har magiske kræfter, men nærmere fordi jeg har 4 projekter som Tag-Dig-Sammen-Tage og jeg kan få klaret uden alt for stor indsats. Det første er Teitur:

Rasmillas drengevest. Egentlig var det ikke svært at tage sig sammen til at gøre den færdig. Opskriften er supergod og mønsteret er let at lære udenad. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det er at strikke flerfarvestrik, i hvert fald når det er fair isle-teknik. Intarsia er noget helt andet... Desuden var der en ung mand, der i hele forløbet kiggede bebrejdende på mig, hvis jeg vovede at strikke på noget andet. Argumentet om, at flerfarvestrik kræver, at man kigger på det hele tiden, og derfor ikke egner sig til f.eks. tv-kigning eller lektiesupervisering prellede helt af.

Garnet erdobbelt shetlandsuld fra Garn.dk, rester fra dette projekt. Min personlige mening er, at det gør sig langt bedre som to farver end som salt og peber-effekt, men det er jo et spørgsmål om smag. Garnet er en lille smule hårdt ved hænderne, især kanterne på pinde 4. Det er så også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om garnet. Jeg elsker den garntype, og jeg synes den får mønsteret til at stå rigtigt tydeligt frem:

Ældste og jeg havde meget sjov af vores foto-session i haven. Han ville gerne have sin elskede sixpence på hovedet, og med en klassisk vest, gummistøvler og overskyet himmel, ja så lå sådan en Rowan-agtig skulende attitude ligefor, syntes fotografen. Knægten, der har et mildt væsen, havde ikke så let ved det, så det kom der nogle gode grin ud af.


Han er ikke af natur en skuler. Måske han i virkeligheden har en del mere tilfælles med en af vores allerstørste filmhelte, der også er stolt vestebærer, lige meget om han optræder i gyserfilm eller bygger en måneraket:


Hov, jeg var lige ved at glemme faktaboksen:

Model: Teitur fra Rasmilla
Garn: Shetlandsuld fra Garn.dk i to farver (isblå og mørkeblå, mine betegnelser) fra BC-garn. Vesten vejer i alt 172 g. og langt det meste er den mørkeblå.
Pinde: Addi Turbo 4 og 4½
Ændringer: Jeg har forlænget den en del, da min søn er en lang og tynd 8-årig. Garnet er tykkere end Sannes originalgarn, så jeg har brugt maskeantallet til str. 3 i bredden. Den er ikke for bred, men det går. Til gengæld har jeg måttet love at strikke en mere, når denne bliver for lille.
Hot or not: Superhot synes mor og søn! "Kan man få den i lyserød?" spurgte yngsteøglen interesseret, da hun så den, men det ved jeg ikke lige hvad Sanne ville sige til. Alt i alt må det konstateres at den bare er et hit over hele linien. Også et overkommeligt begynderprojekt, hvis man er lidt tøvende overfor at kaste sig ud i flerfarvestrik.

Af hjertet tak...

for venlige forespørgsler.

Nej, fru Kvist har hverken meldt sig ud af Blogland eller været ramt af svineinfluenza. Mit lange fravær skyldes bare en uheldig kombination af fraværende Helt (midlertidigt, heldigvis), travlhed på jobbet og manglende søvn. Sidstnævnte skyldes kun delvis Barnet der Aldrig Sover, 5 år uden regelmæssig nattesøvn gør åbenbart også noget ved ens evne til at sove, selv når der ingen forstyrrelser er. Sene aftener med arbejde med hjem gør det heller ikke bedre.

"Man skulle tro det var dig, og ikke biiip, der er dement, Mor" udtalte ældste forleden. Vi takker for kommentaren, men efter at have arbejdet en del med demens-området, må jeg indrømme, at symptomerne har en skræmmende lighed med følgerne af kronisk søvnmangel. Jeg satser dog på, at mine er forbigående, og at jeg i fremtiden igen vil kunne koncentrere mig i flere minutter ad gangen og overvinde mit ordmobiliseringsbesvær (godt ord, ikke?)

Jeg har savnet Blogland, tænk at jeg for få år siden ikke anede det fandtes. Jeg har også savnet Helten og min nattesøvn, men nu er jeg nogenlunde klar igen.

Faktisk har jeg ikke bloggen for at brokke mig, tværtimod vil jeg helst være en lalleglad overskudsblogger, der skriver om det, der lykkes, men bare rolig, lige om lidt kommer der en rigtig post med strik og det hele....

Tøse-Amaya

Så blev yngsteøglens Amaya færdig. Den er superlækker. Fotomodellen var ikke specielt samarbejdsvillig, selv om hun normalt elsker at blive fotograferet, og lyset var elendigt, men her er fotodokumentationen:
Supergod model med god pasform. Den sidder til, men er elastisk, så jeg satser på at hun kan passe den et godt stykke tid. Især fordi jeg slog op til ærmerne med midlertidigt opslag (det hedder det vist ikke) og strikkede manchetterne den anden vej, så de nemt kan forlænges efter behov.
Det er anden gang den er færdig. Første gang havde jeg bare lavet 4 knaphuller øverst, men mor & datter blev hurtigt enige om, at det ville fungere bedre med knapper hele vejen ned, og sådan blev det.


Knapperne er fra en lokal stof- og garnbiks, og udtryk for et kompromis. "Nej Skat, du kan ikke få de der guldknapper med diamanter i midten for de er...øh...for store til knaphullerne". Til gengæld afstod Moderen så fra de lidt mere rustikke knapper i butikken, og egentlig er de små blomsterknapper vist meget fine.

Jeg får ikke megen ros, hvis damen ser hvilke billeder jeg har valgt til indlægget, for hun havde gerne set at hendes nye prinsesse-ballerinahjemmesko kom til at spille en fremtrædende rolle. Desværre var der ikke særlig godt lys til vores fotosession, og alle de billeder hvor hendes lyserøde fodbeklædning var synlig, blev uskarpe. Skoene er nu også færdigkøbte, og den eneste form for håndarbejde, der indgik i tilvejebringelsen af dem, var den form, hvor man tager sin far og snor ham flere gange om sin lillefinger.

Skal vil lige tage en faktaboks:
Model: Amaya fra Rasmilla
Størrelse: 6
Garn: Supersoft fra Marianne Svit i farven Aquamarine
Pinde: Addi Turbo nr. 3
Ændringer: Kun det lille nummer med ærmelængden.
Hot or not: Superhot, dejlig opskrift, let at gå til og med fine detaljer. Farven er helt skøn, med et grønligt spil, som slet ikke kommer til sin ret på mine billeder. Jeg vil også have en! (Og garnet er indkøbt).

Forhåbentlig varer det ikke så længe før der er mere færdigt strik. Jeg har mange næsten færdige ting på bedding. Hvis bare Tag-dig-sammen-Tage kunne komme forbi nogle dage, så skulle det hurtigt blive klaret.

I den kommende uge bliver der nok ikke strikket mange pinde. Mandag står den på date med Helten: Opera med forudgående middag et eller andet sted i Odense. Onsdag og torsdag skal jeg til Bruxelles, hvilket er usædvanligt dårligt timet, for gæt hvem der går glip af Store Strikkedag på Kulturmaskinen?