Teitur og tallet 4

En masse strik er næsten færdigt, og jeg er dødtræt af ikke at kunne sætte en fod i mit såkaldte arbejdsværelse uden at træde ned i en kurv med et halvfærdigt projekt. Derfor har jeg besluttet at 4 projekter skal være færdige før jeg må starte på noget nyt. Tallet 4 er ikke valgt fordi jeg tror det har magiske kræfter, men nærmere fordi jeg har 4 projekter som Tag-Dig-Sammen-Tage og jeg kan få klaret uden alt for stor indsats. Det første er Teitur:

Rasmillas drengevest. Egentlig var det ikke svært at tage sig sammen til at gøre den færdig. Opskriften er supergod og mønsteret er let at lære udenad. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det er at strikke flerfarvestrik, i hvert fald når det er fair isle-teknik. Intarsia er noget helt andet... Desuden var der en ung mand, der i hele forløbet kiggede bebrejdende på mig, hvis jeg vovede at strikke på noget andet. Argumentet om, at flerfarvestrik kræver, at man kigger på det hele tiden, og derfor ikke egner sig til f.eks. tv-kigning eller lektiesupervisering prellede helt af.

Garnet erdobbelt shetlandsuld fra Garn.dk, rester fra dette projekt. Min personlige mening er, at det gør sig langt bedre som to farver end som salt og peber-effekt, men det er jo et spørgsmål om smag. Garnet er en lille smule hårdt ved hænderne, især kanterne på pinde 4. Det er så også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om garnet. Jeg elsker den garntype, og jeg synes den får mønsteret til at stå rigtigt tydeligt frem:

Ældste og jeg havde meget sjov af vores foto-session i haven. Han ville gerne have sin elskede sixpence på hovedet, og med en klassisk vest, gummistøvler og overskyet himmel, ja så lå sådan en Rowan-agtig skulende attitude ligefor, syntes fotografen. Knægten, der har et mildt væsen, havde ikke så let ved det, så det kom der nogle gode grin ud af.


Han er ikke af natur en skuler. Måske han i virkeligheden har en del mere tilfælles med en af vores allerstørste filmhelte, der også er stolt vestebærer, lige meget om han optræder i gyserfilm eller bygger en måneraket:


Hov, jeg var lige ved at glemme faktaboksen:

Model: Teitur fra Rasmilla
Garn: Shetlandsuld fra Garn.dk i to farver (isblå og mørkeblå, mine betegnelser) fra BC-garn. Vesten vejer i alt 172 g. og langt det meste er den mørkeblå.
Pinde: Addi Turbo 4 og 4½
Ændringer: Jeg har forlænget den en del, da min søn er en lang og tynd 8-årig. Garnet er tykkere end Sannes originalgarn, så jeg har brugt maskeantallet til str. 3 i bredden. Den er ikke for bred, men det går. Til gengæld har jeg måttet love at strikke en mere, når denne bliver for lille.
Hot or not: Superhot synes mor og søn! "Kan man få den i lyserød?" spurgte yngsteøglen interesseret, da hun så den, men det ved jeg ikke lige hvad Sanne ville sige til. Alt i alt må det konstateres at den bare er et hit over hele linien. Også et overkommeligt begynderprojekt, hvis man er lidt tøvende overfor at kaste sig ud i flerfarvestrik.