Tuesday, November 24, 2009

Af hjertet tak...

for venlige forespørgsler.

Nej, fru Kvist har hverken meldt sig ud af Blogland eller været ramt af svineinfluenza. Mit lange fravær skyldes bare en uheldig kombination af fraværende Helt (midlertidigt, heldigvis), travlhed på jobbet og manglende søvn. Sidstnævnte skyldes kun delvis Barnet der Aldrig Sover, 5 år uden regelmæssig nattesøvn gør åbenbart også noget ved ens evne til at sove, selv når der ingen forstyrrelser er. Sene aftener med arbejde med hjem gør det heller ikke bedre.

"Man skulle tro det var dig, og ikke biiip, der er dement, Mor" udtalte ældste forleden. Vi takker for kommentaren, men efter at have arbejdet en del med demens-området, må jeg indrømme, at symptomerne har en skræmmende lighed med følgerne af kronisk søvnmangel. Jeg satser dog på, at mine er forbigående, og at jeg i fremtiden igen vil kunne koncentrere mig i flere minutter ad gangen og overvinde mit ordmobiliseringsbesvær (godt ord, ikke?)

Jeg har savnet Blogland, tænk at jeg for få år siden ikke anede det fandtes. Jeg har også savnet Helten og min nattesøvn, men nu er jeg nogenlunde klar igen.

Faktisk har jeg ikke bloggen for at brokke mig, tværtimod vil jeg helst være en lalleglad overskudsblogger, der skriver om det, der lykkes, men bare rolig, lige om lidt kommer der en rigtig post med strik og det hele....

3 comments:

  1. Hver ting til sin tid, men jeg maa da indroemme at vi har savnet dig.
    Flot strik til soenekke. Han ser meget british ud med sin kasket, men i lyseroed.......neeeeej, lad nu brormand ogsaa faa lov til at have "sit" strik hihi.

    ReplyDelete
  2. Søvnterror er ulideligt, jeg håber du får sovet ud. Skal du på overnatning hos mig?

    ReplyDelete
  3. Tak skal du ha´, Lin. Yngste har et vist talent for at møve sig ind alle steder, så jeg er nok tilbøjelig til at være enig med dig. Desuden er det jo meget lettere at finde noget til pigerne.

    Ulla, I agree. Tak for tilbuddet, måke står jeg der pludselig med min dyne, min tandbørste og mit strikketøj.

    ReplyDelete