The things we do for love....

...såsom at strikke en meget grim død fisk, der kan varme ældstes ører i den kolde vinter.

Farverne er eget valg (hans, ikke mit) fra lageret, og han glæder sig voldsomt til den er færdig. Foreløbig har værket kostet mig et hul på begge pegefingre, da strikkefastheden åbenbart er fastere end den, jeg er vant til. Det afholder selvfølgelig ikke en ægte entusiast, så forhåbentlig bliver den færdig i aften.

Jeg har lidt strikkeabstinenser trods mine hullede fingre: Tag-dig-sammen-Tage og jeg holdt søndag sammen, så jeg fik lagt 6 par bukser op (hadeopgave, men jeg er alligevel for nærig til at betale 150 kr. pr par for at nogen gør det for mig), repareret Build-a-Kanins Hula-hula-outfit (det er sådan en mor-opgave, der aldrig nævnes i Bogen om Barnet) og omsider syet 10 knapper i min elskede Linnea. I dag er Helten ekstraordinært kaldt på vagt, så jeg synes selv jeg har fortjent en strikkeaften, når banditterne er lagt i seng. Mon ikke de ser lidt trætte ud?

Kanin-couture

Der bliver skam strikket også. Det er lidt hist og her og uden meget færdigt at vise frem. Måske kommer der lige pludselig en masse på en gang? (Yeah, right, fru Kvist). Nå men i det mindste overholder jeg foreløbig min plan om at strikke fra lageret. I næste uge skal jeg hjælpe min svigermor med at handle hos Helle, så må rygraden stå sin prøve. Hov, vent, jeg må jo godt købe lidt ind til f.eks. en kant eller til at afslutte et påbegyndt projekt, eller.....

Kaninkjolen startede som en Fiona, men jeg løb tør for det pink garn hurtigere end forventet. Improvise and adapt ville Helten have sagt, det er et Clint Eastwood-citat, der kan klare en ud af de fleste situationer, og selvfølgelig også denne. Frem med resterne af Linnea og så var den i vinkel. Eller vinkel og vinkel, den blev da færdig, og yngsteøglen er glad.

Kaninen er også glad, for hun har nemlig fået følgeskab af en hjertemønstret dalmatiner ved navn Thomas O´Malley, som under stort ceremoniel blev...øh...bygget af yngsteøglen, der havde ønsket sig gavekort til Build-a-Bearshoppen til jul.

Faktaboks:
Mønster: Fiona fra Rasmilla, dog kun med hulmønster i øverste halvdel.
Pinde: Addi Turbo 3½
Garn: Rester af pPink Duo fra denne og lilla Supersoft fra denne, 24 g. i alt, alle fra lager, det skal jo nok blive til noget.
Hot or Not: Hot nok til en plyskanin, men afgjort mere hot i Sannes udgave

På udebane

Temmelig langt ude, I might add. I mit lange fravær, har jeg ud over en tur til Bruxelles i arbejdssammenhæng, også været en tur på glatis: Fru Kvist har haft gang i såvel overlocker som symaskine. Selvfølgelig ikke under egen sikring; projektet blev afviklet under kyndig vejledning fra min søster, der er yderst erfareni den slags, og som har konstrueret mønsteret ud fra et hun havde i størrelse 2 år.

Som teenager syede jeg en del, men i slutningen af min studietid kom jeg lidt fra det, fordi jeg havde andet om ørerne. Så fik jeg fuldtidsjob og læste på halv tid i 6 år, så fik jeg hus og efter et par år også børn, og derfor kom jeg aldrig rigtig i gang igen. Når jeg læser instruksen til et syprojekt går jeg helt i sort, og kan slet ikke forestille mig hvordan alting skal vende, for slet ikke at tale om hvordan det hele skal komme til at passe sammen. Jeg er heller ikke sikker på jeg nogensinde kommer til at sy meget - det er jeg slet ikke tålmodig nok til - men lidt en gang imellem. I hvert fald var det hyggeligt at tilbringe weekenden med søsteren og et fælles projekt. Bukserne er til yngsteøglen, der selv har valgt stoffet (surprise). Vi har også gang i en fleece-trøje til ældste, men den er endnu ikke værd at vise frem.

Bruxelles-turen havde et opløftende og uventet aspekt: den norske forsker vi arbejder sammen med viste sig også at være strikker! Herligt at kunne snakke lidt krea midt i alt det seriøse.

Bedre sent end aldrig: 2009 i strik

Allerede inden jeg påbegynder min forsinkede optælling, kan jeg sige at 2009 ikke blev noget stort strikkeår målt på mængder af færdigt strik. Der var simpelt hen for lidt tid til at sidde og meditere over strikketøjet.

Til gengæld var der rigtig gode strikkerelaterede oplevelser; først og fremmest Strikkefestivalen med både nye og kendte ansigter. Der var også store strikkedage, måske mest bemærkelsesværdige med Annette Danielsen og Marianne Isager.

2009 blev Year of the Topstykke her på kanalen. Topstykket blev strikket hele 3 gange, uden nogen af dem blev til mig, selv om det faktisk var den oprindelige plan for to af dem.

Det blev også et godt Rasmilla-år: Fiona, Pebbles, Amaya, Linnea og ikke mindst Teitur, der ud over at være en fantastisk klædelig og anvendelig vest, også har skaffet ældste en lovende modelkarriere.

Så var der sjaler og tørklæder: en Designer Knit-model (som går under det lidet oplysende navn Lace Scarf), et Shetland Triangle, samt et Kauni-sjal af typen start-i-nakken-og-strik-trekantet-indtil-garnet-slipper-op og et Ishbel.

Endelig en Scraps, stribeløs men med bobler, et par sokker, samt en Mini-cardigan.

Jeg er for doven til at linke, men interesserede kan se det hele på Ravelry, eller bladre tilbage i bloggen.

Jeg er ikke så god til nytårsforsætter, så jeg har sjældent nogle (altså ud over at dyrke mere motion og få styr på alting, men har alle ikke dem?). Dog overvejer jeg, om 2010 skal være året hvor jeg kun strikker fra lager. I anledning af, at gode venner med holdninger til stash (ham, ikke hende, naturligvis) skulle overnatte i mit arbejdsværelse/garnlager rykkede jeg lidt af lageret ud (de skulle jo helst kunne åbne døren. Når jeg nu alligevel havde fat i garnet, kunne jeg ligså godt rydde lidt op i det og øh....der er altså ret meget. Nej, jeg har hverken vejet det eller fotograferet det, men jeg er sikker på det kan redde mig igennem 2010 uden nyanskaffelser. Dog må det være tilladt at supplere op, hvis der lige mangler lidt til at færdiggøre et værk.

Jeg har forsøgt mig med et Cashmere-o-meter, men det gik ikke så godt. Teoretisk kunne jeg gå tilbage og beregne, men jeg tror jeg starter på en frisk. Jeg vil ikke love noget, men det kunne være rart at komme lidt ned i bunkerne.

En plan til for 2010: mere ego-strik! Jeg elsker min Linnea, og det er sådan set heldigt, for så vidt jeg husker er den det eneste, jeg har strikket til mig selv i 2009. Godt nok strikker jeg mest for processen, men alligevel...

Coming up: Bastardized Kanin-Fiona, i rester for at vise min gode vilje til lagernedbringelse.