Kanin-couture

Der bliver skam strikket også. Det er lidt hist og her og uden meget færdigt at vise frem. Måske kommer der lige pludselig en masse på en gang? (Yeah, right, fru Kvist). Nå men i det mindste overholder jeg foreløbig min plan om at strikke fra lageret. I næste uge skal jeg hjælpe min svigermor med at handle hos Helle, så må rygraden stå sin prøve. Hov, vent, jeg må jo godt købe lidt ind til f.eks. en kant eller til at afslutte et påbegyndt projekt, eller.....

Kaninkjolen startede som en Fiona, men jeg løb tør for det pink garn hurtigere end forventet. Improvise and adapt ville Helten have sagt, det er et Clint Eastwood-citat, der kan klare en ud af de fleste situationer, og selvfølgelig også denne. Frem med resterne af Linnea og så var den i vinkel. Eller vinkel og vinkel, den blev da færdig, og yngsteøglen er glad.

Kaninen er også glad, for hun har nemlig fået følgeskab af en hjertemønstret dalmatiner ved navn Thomas O´Malley, som under stort ceremoniel blev...øh...bygget af yngsteøglen, der havde ønsket sig gavekort til Build-a-Bearshoppen til jul.

Faktaboks:
Mønster: Fiona fra Rasmilla, dog kun med hulmønster i øverste halvdel.
Pinde: Addi Turbo 3½
Garn: Rester af pPink Duo fra denne og lilla Supersoft fra denne, 24 g. i alt, alle fra lager, det skal jo nok blive til noget.
Hot or Not: Hot nok til en plyskanin, men afgjort mere hot i Sannes udgave