På udebane

Temmelig langt ude, I might add. I mit lange fravær, har jeg ud over en tur til Bruxelles i arbejdssammenhæng, også været en tur på glatis: Fru Kvist har haft gang i såvel overlocker som symaskine. Selvfølgelig ikke under egen sikring; projektet blev afviklet under kyndig vejledning fra min søster, der er yderst erfareni den slags, og som har konstrueret mønsteret ud fra et hun havde i størrelse 2 år.

Som teenager syede jeg en del, men i slutningen af min studietid kom jeg lidt fra det, fordi jeg havde andet om ørerne. Så fik jeg fuldtidsjob og læste på halv tid i 6 år, så fik jeg hus og efter et par år også børn, og derfor kom jeg aldrig rigtig i gang igen. Når jeg læser instruksen til et syprojekt går jeg helt i sort, og kan slet ikke forestille mig hvordan alting skal vende, for slet ikke at tale om hvordan det hele skal komme til at passe sammen. Jeg er heller ikke sikker på jeg nogensinde kommer til at sy meget - det er jeg slet ikke tålmodig nok til - men lidt en gang imellem. I hvert fald var det hyggeligt at tilbringe weekenden med søsteren og et fælles projekt. Bukserne er til yngsteøglen, der selv har valgt stoffet (surprise). Vi har også gang i en fleece-trøje til ældste, men den er endnu ikke værd at vise frem.

Bruxelles-turen havde et opløftende og uventet aspekt: den norske forsker vi arbejder sammen med viste sig også at være strikker! Herligt at kunne snakke lidt krea midt i alt det seriøse.