Det er længe siden sættet blev færdigt, men af førnævnte årsager har det ikke været vist frem. Der har været flere gæt på, hvordan en død fisk til en prinsesse ser ud, men jeg må beklage, den er hverken pink eller Nemo-farvet i gul og orange. Yngsteøglen, der som bekendt har en mening om alt, besluttede sig for et rosa/aubergine/tweedy vinrødt tema. Jeg har før skrevet om mine manglende talenter for selv at sætte farver sammen, men jeg kan dog alligevel the Gospel according to Fassett godt nok til at tænke, at der måtte en funky kontrast til. Det viste sig, at jeg ikke behøvede at gøre mig den helt store ulejlighed, den kommende fiskeejer havde allerede fundet på råd. Den skulle naturligvis være i sølv! Resultatet er, hvis jeg selv må sige det, ikke helt så stygt som det lyder. Der blev lige et halstørklæde til også, strikket på langs. (note to self: halstørklæder strikket på langs bliver altid længere og tyndere i brug, strik det derfor kortere og bredere næste gang).
Det er heldigt at man ikke kan se på dette billede at øglen er en lille krukke. Ungen elsker sin fiskehue og går med den stort se hver dag, også selv om hun forarget kunne meddele at en af drengene i børnehaven havde sagt at det var en LATTERLIG (med tydeligt udtalte t'er) hue.Faktaboks:
Mønster: Fish Hat, dead or alive, fra Knitty. Tørklædet er bare retstrikkede striber over ca. 220 masker med en fastmaskekant for hver ende for at dække over farveskift. Siden er der også kommet en Scarfish tørklædeopskrift fra designeren, men mon ikke én død fisk ad gangen er nok?
Garn: 219 g. mystery yarn from stash, for nu at citere opskriften. Noget af det er ældgammelt Karisma, garn som man for 20 år siden kunne strikke stort set uopslidelige trøjer af, men som man i dets nuværende form gør bedst i at gå langt uden om. Jeg har faktisk spurgt en af forhandlerne, hvorfor kvaliteten er faldet så voldsomt, og hun indrømmede, at produktionen var overtaget af et andet spinderi. Efter min mening tangerer det vildledende markedsføring at sælge garnet under samme navn, og jeg har i hvert fald købt mit sidste nøgle. Jeg sværger på at sølvgarnet er noget jeg har arvet fra min nabo.
Pinde: Addi Turbo nr. 4, et halvt nummer mindre end opskriften foreskriver.
Hot or Not? Tjah, nu betyder hot jo ikke køn, ungen elsker huen og tørklædet, det var sjovt at strikke og meget velegnet til rester, what´s not to love?
Hun er faktiskt ret god til at vaelge farver din yngsteoegle. Det ser godt ud, og saa sejt at hun " gaar sine egne veje" hvad andres meninger angaar.
ReplyDeleteFik Helten ikke ogsaa en fisk???? Tror du vi kan faa et billede af dem alle tre( med fisk paa naturligvis)???
Jeg holder med Lin : hun er god til det med farver ! Hvad er det for en dreng, der siger at huen er latterlig ?
ReplyDeleteFede farver, ak ja de unge damer har deres meget bestemte mening om tingene.
ReplyDeleteHvor er hun bare fin i sin "latterlige" hue, den er altså mega sej.
ReplyDeleteJeg synes både hue og datter er topseje - jeg eeeelsker når de små piger tør være sig selv - herlig demonstrativ attitude på det nederste billede.
ReplyDeleteKH Britt
Tak for kommentarerne.Ja det fremgår vist med al ønskelig tydelighed at hun er en dame med egne meninger og personlighed. "Hende forventer vi os meget af" som min kollega plejer at sige.
ReplyDelete