Egostrik

Jeg har jo lovet mig selv at jeg godt må strikke lidt mere til mig selv i år end sidste år, for af en strikker at være har jeg faktisk forbløffende lidt eget håndstrik i skabet. Med min familie og mine veninder forholder det sig lidt anderledes. Her er mit nye sjal:
Opmærksomme læsere vil nok mene de har set det før, så jeg iler med at forsikre, at egoismen ikke er blevet så omfattende, at jeg har tilbageerobret det sjal jeg strikkede til min veninde. Nix, dette er et nyt Ishbel. Jeg er vild med mønstret:

Farven, som ikke er korrekt gengivet på nogen af billederne, er lysere end jeg normalt bruger til mig selv. Dybe, mættede farver er mere min kop te, men det er omsider gået op for mig, at de lidt lysere farver tit gør sig bedre sammen med de mørke, der findes i min garderobe. Sjalet er strikket fra nakken og ned, men med flere udtagninger end normalt (6 masker for hver 2 pinde). Resultatet er en facon, der egner sig bedre til at slynge om halsen som et tørklæde, end til at have hængende på ryggen, og det er faktisk ret anvendeligt. Hvis du ikke kender designeren, skulle du kigge forbi, hun laver mange fine, finurlige ting.

Faktaboksen er magen til den her bortset fra at mit sjal er lidt større. Jeg strikkede bare indtil der ikke var mere garn, så den del af det var ikke egoisme med vilje.