At rejse er at leve....

sagde den gamle digter, og her i familien Kvist gør vi nye erfaringer i den retning. Yes, vi er blandt de mange, der er strandet i udlandet på grund af vulkanudbruddet.

4000 kilometer rejste vi mod syd, og havde bestemt ikke fantasi til at forestille os, at at et vulkanudbrud på Island kunne forhindre vores hjemrejse fra Madeira. Vi havde en skøn uge på trods af at vejret ikke var det bedste. Da vi skulle hjem i mandags, forlød det at vi var strandet på øen, men pludselig var der et fly til os, så nu er vi i stedet strandet i Lissabon.


Vi holder modet oppe efter bedste evne, men det er frygtelig hårdt: vores rejseselskab har indlogeret os på et lækkert hotel i centrum af byen, tæt på den gamle bydel. Her bliver vi på selskabets regning wined and dined i stor stil, har haft to dage til et gensyn med byen som vi holder meget af, og den eneste sky på himlen har været en overhængende trussel om bustransport Lissabon-København. Der er 3100 km, not my idea of fun.

Det sidste nye er, at vi skal flyve hjem i morgen, så kryds lige fingre, ikke? Jeg tog gerne et par dage mere i skønne Lissabon (har også stadig både strikketøj og læsestof) men jeg gider helst ikke slå lejr i lufthavnen, og absolut heller ikke køre med bus hjem over 3 dage.