Sig mig, lå her ikke engang en blog? En blog af den type, der lader som om den er en strikkeblog, men hvor lange pauser og en del rygsvømning forsøger at dække over, at der faktisk ikke bliver så meget strik færdigt, fordi andre ting altid presser sig på.
Nå, men NU skal der andre boller på suppen (Yeah right, fru K!). Jeg elsker blogverdenen, jeg elsker at være en del af strikkebloggernes univers, men er også helt med på, at man jo også selv skal bidrage. Hvis alle drev deres strikkeblogge (for ikke at tale om deres Ravelry-sites) på mit aktuelle niveau, at så ville der ikke være meget at komme efter. Kort sagt, når jeg trods gode hensigter ikke kan nå at være her, må der være et eller andet, der skal justeres.
For nu at bruge en slidt kliché, så har min hverdag de sidste uger føltes som en karrusel, hvor det bare handlede om at hænge fast efter bedste evne, for ikke at falde af. Egentlig startede det vel helt tilbage da jeg var syg, og for første gang nogensinde var væk fra arbejde i 3 uger. Herefter havde jeg lige 4 arbejdsdage inden ferien, til at få indhentet det forsømte samt pakke hele mit kontor ned så det var klar til at flytte en etage op. (In case you were wondering, nej, jeg nåede det ikke). Ferien var skøn, men noget længere end først antaget. Ikke at vi skal klage over forløbet: efter Madeira strandede vi 3 skønne dage i Lissabon med alt betalt, inden vi blev fløjet hjem. Herefter havde vi lige weekenden til at klare den liste, der var blevet forfattet over Ting, der Skulle Ordnes I Hus og Have, samt vask af 4 menneskers tøj fra 10 dage + alt det løse, inden jobbet kaldte igen.
Tilbage på jobbet, i mit nye kontor, blandt flyttekasser og uden netforbindelse (arghhh! hverken kabel, hot spot eller VPN virkede), viste det sig, at både chef og kolleger havde savnet mig rigtig meget?. Desværre ikke (kun) på grund af min sprudlende personlighed, men fordi der lige var en lille stak haster, haster-meget og haster-rigtig-meget opgaver, som jeg åbenbart lige var den rette til at klare. Fint nok, we aim to please, etc. men jeg havde nu lige tænkt mig at afsætte en pæn del af de fire dage i ugen (op til Kr. Himmelfart) til at forberede noget undervisning, jeg skulle levere på et seminar i Berlin i denne uge. Nå, men hvem klager, foredraget blev færdigt, det er da det man har weekender til, ikke? For slet ikke at tale om den ene sene nat på hotellet i Berlin.
Jeg kom hjem igen i nat med en følelse af have gjort mit på arbejdsfronten, men så til gengæld at skylde på alle andre fronter. Nu da ungerne er blevet krammet og tasken pakket ud, er det vist tid til lidt genoplivning af bloggen inden Helten vender hjem. Hvis nogen stadig hænger på såvel bloggen som dette lange ævle-indlæg, har I altså fortjent at få lov til at se noget strik. Det kommer, om end ikke i færdig tilstand. Stay tuned for den dobbelt-(muligvis trippel)strikkede Amaya, Atlanthavstopstykket, det dødsdømte Bagtanke-ærme samt farveudkast til Folklore, hvor inspirationen kom fra uventet kant.
Nå, men NU skal der andre boller på suppen (Yeah right, fru K!). Jeg elsker blogverdenen, jeg elsker at være en del af strikkebloggernes univers, men er også helt med på, at man jo også selv skal bidrage. Hvis alle drev deres strikkeblogge (for ikke at tale om deres Ravelry-sites) på mit aktuelle niveau, at så ville der ikke være meget at komme efter. Kort sagt, når jeg trods gode hensigter ikke kan nå at være her, må der være et eller andet, der skal justeres.
For nu at bruge en slidt kliché, så har min hverdag de sidste uger føltes som en karrusel, hvor det bare handlede om at hænge fast efter bedste evne, for ikke at falde af. Egentlig startede det vel helt tilbage da jeg var syg, og for første gang nogensinde var væk fra arbejde i 3 uger. Herefter havde jeg lige 4 arbejdsdage inden ferien, til at få indhentet det forsømte samt pakke hele mit kontor ned så det var klar til at flytte en etage op. (In case you were wondering, nej, jeg nåede det ikke). Ferien var skøn, men noget længere end først antaget. Ikke at vi skal klage over forløbet: efter Madeira strandede vi 3 skønne dage i Lissabon med alt betalt, inden vi blev fløjet hjem. Herefter havde vi lige weekenden til at klare den liste, der var blevet forfattet over Ting, der Skulle Ordnes I Hus og Have, samt vask af 4 menneskers tøj fra 10 dage + alt det løse, inden jobbet kaldte igen.
Tilbage på jobbet, i mit nye kontor, blandt flyttekasser og uden netforbindelse (arghhh! hverken kabel, hot spot eller VPN virkede), viste det sig, at både chef og kolleger havde savnet mig rigtig meget?. Desværre ikke (kun) på grund af min sprudlende personlighed, men fordi der lige var en lille stak haster, haster-meget og haster-rigtig-meget opgaver, som jeg åbenbart lige var den rette til at klare. Fint nok, we aim to please, etc. men jeg havde nu lige tænkt mig at afsætte en pæn del af de fire dage i ugen (op til Kr. Himmelfart) til at forberede noget undervisning, jeg skulle levere på et seminar i Berlin i denne uge. Nå, men hvem klager, foredraget blev færdigt, det er da det man har weekender til, ikke? For slet ikke at tale om den ene sene nat på hotellet i Berlin.
Jeg kom hjem igen i nat med en følelse af have gjort mit på arbejdsfronten, men så til gengæld at skylde på alle andre fronter. Nu da ungerne er blevet krammet og tasken pakket ud, er det vist tid til lidt genoplivning af bloggen inden Helten vender hjem. Hvis nogen stadig hænger på såvel bloggen som dette lange ævle-indlæg, har I altså fortjent at få lov til at se noget strik. Det kommer, om end ikke i færdig tilstand. Stay tuned for den dobbelt-(muligvis trippel)strikkede Amaya, Atlanthavstopstykket, det dødsdømte Bagtanke-ærme samt farveudkast til Folklore, hvor inspirationen kom fra uventet kant.
Bare rolig fru Kvist. Os slipper du ikke saa let af med, men med saadan et program kan jeg godt forstaa at du har sat vores lattermuskler paa "stand by". Den der med daarlig samvittighed over at forsoemme et eller andet ligger dybt forankret i vores kromosomer. Vi fik tildelt den daarlige samvittighed, og maendene det faktum at kunne falde i svime over en bilmotor. Ikke saerlig retfaerdig fordeling if you ask me.
ReplyDeleteVelkommen tilbage, vi har savnet dig.
Jeg tilslutter mig Lin : der skal mere til for at du slipper af med os, end endeløse måneder uden et ord fra dig, følelsen at være blevet svigtet af fru Kvist og frygten for at du måske helt havde opgivet at blogge ;-)))
ReplyDeleteGlæder mig til billeder :-)
Kæreste Lise, jeg er med hele vejen og slipper hverken din blog eller dig! Jeg har det lidt på samme måde: livets hamsterhjul kører godt nok stærkt! Og vi skal jo også ses - jeg vender tilbage......
ReplyDeleteKnus,
Britt
Jooo jeg er her i nu, men roterer selv rundt i livets centrifuge... Du har mere færdigstrik end mig.
ReplyDeleteSkal vi ses før næste store strikkeaften? Vi hænger vist på underholdningen i januar ;-)
Det er vel helt i orden "at gå lidt til og fra" - bloggen er trods alt kun et lille loop i den store rutschebanetur ;-)
ReplyDeleteSpændende om du skal ud på de store bakker eller snart havner i et nyt lille loop ;-) (hvor får jeg det dog fra?!)
Ja da - naturligvis hænger vi da på - vil ikek gå glip af noget som helst - og er klar til at sætte flueben for hver af de lovede ting du vil vise frem for os! He he he .... kender det godt - men med DIT program og alle de oplevelser så tror jeg næsten ikke at der ER plads til strik???
ReplyDeleteTak, Lin. Vil se om jeg kan få byttet min samvittighed til interesse for motorers indre liv. Er ikke optimistisk.
ReplyDeleteTak Angelika. Bare rolig, jeg stopper ikke, tvært imod vil jeg have resten af mit liv ned i gear, så der bliver mere plads!
Britt, gu' skal vi så jeg glæder mig!
Ulla, vi må da finde på noget, vi kan da ikke vente helt til september.
Heks, du er jo Metaforernes Mester!
Susanne, bare spids blyanten!