Jeg var lige kæk nok, da jeg for et par uger siden erklærede mig næsten rask. Det viste sig, at halsbetændelsen bare var overturen. Efterfølgende har jeg muntret mig med mellemørebetændelse (er det ikke sådan noget små børn får?) og virus på balancenerven. Det var godt nok ubehageligt, men nu er dette jo en strikke(og ævle-)blog og ikke et jammersminde, så jeg gider ikke skrive så meget om det. Kun at det er hårdt for en læsehest og erklæret net-afhængig hverken at kunne bevæge sig rundt, læse, se tv eller sidde ved computeren i næsten 14 dage. Sådan nogle dage kan godt blive ret lange, især når medicintågerne begynder at lette.
I et anfald af lettere desperation kom jeg i tanker om Jettes kommentar, hvor hun bemærker min evne til at strikke mønster uden at kigge på det. Vi taler om lette mønstre her, men alligevel, hvis man ikke kan andet, så kan man måske....strikke? Yes, når man nu lige har Ishbel i fingrene, så går det. Min smarte seng, som kan indstilles i mange vinkler, men sjældent bliver det, viser sig at kunne stilles så den støtter overarmene perfekt under strikning. Måske jeg altid skulle sidde der når jeg strikker?
Ingen, der kommer her på bloggen er vel i tvivl om hvordan et Ishbel ser ud, men her ser I Ishbel på stoffer:
Skuffende nok ser det ud som de andre, ikke noget psykedelisk over det. Denne gang den lille model, strikket i gråblåt Lucca, vejer 89 g. Ender nok som gave til veninde, der uventet er sprunget ud som En Der Går Med Blåt.
Jeg har egentlig lidt mere at vise frem, men pc-tiden er fortsat begrænset, så det følger.
PS. Undskyld for alle de mails, kommentarer mm. jeg skylder, jeg skal nok komme på omgangshøjde igen. Med tiden.....
strik, drugs and ...
ReplyDeletefortsat god bedring !
Åååhhhh, stakkels dig. Jeg håber at du kommer dig helt her i påsken. Her har forkølelsen med vanlig præcision valgt at slå ned skærtorsdag. Ynk, jammer og meget mere.....
ReplyDeleteFedt Ishbel! Og blåt - jeg har lagt mærke til at der dukker mere og mere blåt op i øjeblikket. Endelig er det til at købe blåt tøj igen - juhuuuuuu! Det er afgjort tid til at vende hjem til yndlingsfarven.
Knus,
Britt
God bedring med dig, ikke noget så irriterende at være syg på fridage. Men du har da gjort et pænt stykke arbejde selvom du er på stoffer..:o)) Bliv nu rask til næste strikkecafe, der er jo ikke så mange tilbage.
ReplyDeleteHåber du er ved at være ovenpå igen. Sikke et smukt sjal du har strikket. Farven er skøn.
ReplyDeleteHappyHour1
Jamen Lise dog, har du vaeret paa trip?????? Enten har du ikke vaeret "stone" nok, eller ogsaa var moenstret FOR let for dig haha.Du maa proeve en svaerere een naeste gang hehe. God bedring til dig og saa krydser vi for at resten af familien gaar fri.
ReplyDeleteJa, det er da gået over al forventning selvom du var påvirket - dejligt sjal i en efter min mening skøn blå :-)
ReplyDeleteDet er utrolig hæsligt at ha´ virus på balancenerven - det har jeg måttet sande et par gange - det går virkelig op for én, hvor afhængig man er af at kunne holde balancen - det er jo ikke noget, man ellers tænker over normalt - ønsker dig rigtig god bedring :-)
Tak, Angelika. Jeg er ikke helt nået til Rock'n'roll, men det kommer vel igen...
ReplyDeleteTak Britt, jeg håber også du er ovenpå igen. Det holder bare ikke at skulle bruge sin ferie på den slags! Jeg glæder mig til blåt forår, måske man ligefrem skulle lede efter sit shoppegen?
Jette, tak for ordene, som bekendt nåede jeg det. Hyggelig aften, vi får altid snakket lidt mere når der ikke er underholdning.
Tak, Merete. Jeg er en af dem, der elsker blåt, også når det er yt.
Lin, det hjælper, når man har lavet et par stykker på forhånd.
Tak skal du have, Heks. Blåt styrer, det er skønt man altid møder smukke blå værker hjemme hos dig.