Den gensplejsede Kiwi

ja, for den kan da ikke være helt naturlig i disse farver, vel?

Heldigvis ved jeg, at den har en smuk rød søster i Frankrig så vi er flere der ikke synes, at Kiwier behøver være grønne og brune. Medmindre vi skal spise dem, altså. Sønnen elsker sin trøje højt og har boet i den siden den blev færdig. det var ham, der insisterede på de blå farver. Han elsker blåt ligeså højt som jeg gør, men dog af lidt andre årsager, tror jeg. Knægten er nemlig farveblind, så en masse farver på den brun/grøn/røde del af spektret flyder sammen for ham, men blåt, det kan han se. Heldigt at han er sådan en skandinavisk Emil-fra-Lønneberg-type (og her taler vi udelukkende udseende, Emil-personligheden ligger tættere op ad en anden lille person i min husholdning), der ser skøn ud i alle former for blåt og gråt.

Jeg havde oprindeligt en plan om at de fine vævestrikkede mønsterborter skulle strikkes i den funky Calypso, der er lidt overvældende alene, men rigtig fin netop til små accenter hist og her. Nix, nope, never, det kunne jeg godt glemme, jeg havde lovet sønnen farver efter eget hoved, og det blev Eclipse og Surf. At der ikke er tale om tilfældig udvælgelse kan jeg garantere. Ungen har nemlig skudt en håndholdt og meget rystet dokumentar om udvælgelse af garn med sig selv som både hovedperson og kameramand.

Processen blev trukket lidt ud, dels ved tanken om den omfattende montering, der følger med modellen, der var virkelig noget for Tag-Dig-Sammen-Tage at gå i gang med, dels fordi mit enlige nøgle Surf pludselig var forsvundet fra jordens overflade. Trods omfattende eftersøgninger var det pist geschwunden, og dukkede helt forventeligt først op, da jeg havde givet op og bestilt nyt hos Helle. Af uforklarlige årsager havde garnet taget ophold i Yngsteøglens strikkekurv, mere om den senere. Som ekstra bonus har trøjen forårsaget at vi har fået nye pærer i stort se alle husets læselamper. Den mørkeblå farver er rigtig svær at se i kunstigt lys, og her i vintermørket bliver det ikke til meget strik i naturligt dagslys.

Monteringen tog sin tid, selv om ærmerne er strikke direkte på bullen, og derfor bare skal syes sammen. Til gengæld skal der syes en kant fast på hætten, der skal monteres en lynlås, der skal strikkes en kant i hver side til indersiden af lynlåsen, og de skal naturligvis også syes på. Gab, det er altså bare sjovere at strikke end at sy, selv om resultatet er anstrengelserne værd.

Mon ikke vi er nået til faktaboksen
Model: Kiwi fra Annette Danielsens Hønsefødder og Gulerødder
Garn: Supersoft fra Holst Garn i farverne Eclipse og Surf. Der er brugt 375 g. i alt, heraf max 25 af mønsterfarven.
Pinde: Addi Turbo 4
Størrelse: Ca. 10, slank model. opskriften går til 8, da Annette D ikke mener ældre drenge vil gå i håndstrik. Den er, som det nok fremgår af billederne ikke ligefrem for stor, så Yngsteøglen er begyndt at stirre sultent på den, men foreløbig tilhører den dog sønnen.
Ændringer: Jeg har gjort modellen større. Min søn er en høj slank 9-årig, så jeg har taget maskeantallet til str. 8 og så forlænget trøjen. Jeg har også lavet ærmerne lidt bredere. Dette er let gjort, for der er ingen ærmegab, så det er bare et spørgsmål om hvor langt nede på ryg og forstykke man starter med at samle masker op til ærmer. Desuden har jeg lavet en "Sanne B-kant", som jeg ikke kan fotografere i close-up i det mørke garn. Den oprindelige kant langs lynlåsen er en lænkekant, altså hvor man løfter første maske af og strikker sidste maske ret på alle pinde. Den kan jeg ikke strikke, så jeg bliver tilfreds, eller for den sags skyld så den bliver ens i begge sider. Derfor har jeg gjort som på mine højt elskede Linnea og Amaya: første maske strikkes ret på alle pinde, anden maske strikkes ret på retpinde og løftes af uden at blive strikket foran arbejdet på vrangpinde. Det kræver en ekstra maske i hver side, men det giver en rigtig god kant til montering af lynlåsen.
Hot or Not: Vældig hot synes vi begge. God og gennemtænkt model med mange fine deltaljer (som man først værdsætter, når man har overstået monteringen, jeg siger det bare).

Velkommen til 2011

Ja, for det er vist lidt sent for både god jul og godt nytår. Sidste del af 2010 blev meget travl her i huset. Der var alverdens ting på jobbet, der liiige skulle være færdige inden årets udgang, og på privatfronten stod hele december i ungernes tegn.

Vi nåede det vi skulle, i hvert fald på papiret. Der var ikke megen tid til afslapning, mange dage nåede jeg stort set ikke at sidde ned før det var sengetid. Den slags bærer straffen i sig selv for mig: ud over at jeg ikke når at sætte mig ned med mine elskede pinde og bøger (nå ja, og ditto husbond, for den sags skyld) afregnes kontant for stress og jag med manglende nattesøvn. Det giver yderligere stress, og så kører rumlen.

Ikke overraskende er mit nytårsforsæt derfor, at der skal mere ro ind i hverdagen. Og så naturligvis mere tid til at være nærværende i blogland, både med egne indlæg og kommentarer til andre. Har man hørt det før? Absolut, men derfor kan det jo godt være alvorligt ment. Det ville heller ikke skade, hvis der ligefrem var et lille værk at vise frem i ny og næ. Måske man skulle gå over til pulsvarmere, så antallet af enheder kunne stige lidt? Eller hvad med at starte en produktion af næsevarmere? Selv i mit tempo skulle det vel kunne lade sig gøre at forsyne familie og venner med denne nyttige, men hidtil sørgeligt oversete genstand til næste jul.

Nå, men hvad gør man, når man ikke har tid til at strikke, men heller ikke kan undvære det? Jeg har jo været der før , så jeg har recepten klar:

1. Vælg en opskrift fra en designer, du stoler på. Det vil sige en, du ved både kan designe, skrive og regne. Den slags hænger som bekendt ikke på træerne.
2. Vælg garn, hvis gode egenskaber allerede er testede.
3. Udvælg dit offer omhyggeligt, det skal være en lille person, subsidiært et tøjdyr.
   

Ad 1: Mini fra Designclub.dk
Ad 2: Supersoft fra Helle Holst
Ad 3: Violinlærerens 8 uger gamle søn


Jeg skal beklage billedkvaliteten. Trøjen blev fotograferet i stor hast, da den lille fyr skulle have den med til jul i Nordsverige, hvor der, hvor utroligt det end lyder, var endnu koldere end her.

Halvhjertet faktaboks:
Jeg har ikke lige fået den vejet, men den er strikket på p. 3, addi turbo, og mon ikke der er gået mellem 50 og 75 g. til str. 6-12 måneder? Farven er den smukke Sapphire, rester fra mit eget topstykke. Ingen ændringer, ud over at ærmerne er strikket frem og tilbage. Skøn og anvendelig model.

Det er dog ikke det hele: jeg har også en Pisavest, men nu er det altså sengetid. Desuden er der en gensplejset Kiwi, der bare venter på en lynlås. (Man skal vist være strikker for at den sætning giver mening!). Den kommende ejer rykker dagligt, så måske man skulle tage sig sammen.