Den gensplejsede Kiwi

ja, for den kan da ikke være helt naturlig i disse farver, vel?

Heldigvis ved jeg, at den har en smuk rød søster i Frankrig så vi er flere der ikke synes, at Kiwier behøver være grønne og brune. Medmindre vi skal spise dem, altså. Sønnen elsker sin trøje højt og har boet i den siden den blev færdig. det var ham, der insisterede på de blå farver. Han elsker blåt ligeså højt som jeg gør, men dog af lidt andre årsager, tror jeg. Knægten er nemlig farveblind, så en masse farver på den brun/grøn/røde del af spektret flyder sammen for ham, men blåt, det kan han se. Heldigt at han er sådan en skandinavisk Emil-fra-Lønneberg-type (og her taler vi udelukkende udseende, Emil-personligheden ligger tættere op ad en anden lille person i min husholdning), der ser skøn ud i alle former for blåt og gråt.

Jeg havde oprindeligt en plan om at de fine vævestrikkede mønsterborter skulle strikkes i den funky Calypso, der er lidt overvældende alene, men rigtig fin netop til små accenter hist og her. Nix, nope, never, det kunne jeg godt glemme, jeg havde lovet sønnen farver efter eget hoved, og det blev Eclipse og Surf. At der ikke er tale om tilfældig udvælgelse kan jeg garantere. Ungen har nemlig skudt en håndholdt og meget rystet dokumentar om udvælgelse af garn med sig selv som både hovedperson og kameramand.

Processen blev trukket lidt ud, dels ved tanken om den omfattende montering, der følger med modellen, der var virkelig noget for Tag-Dig-Sammen-Tage at gå i gang med, dels fordi mit enlige nøgle Surf pludselig var forsvundet fra jordens overflade. Trods omfattende eftersøgninger var det pist geschwunden, og dukkede helt forventeligt først op, da jeg havde givet op og bestilt nyt hos Helle. Af uforklarlige årsager havde garnet taget ophold i Yngsteøglens strikkekurv, mere om den senere. Som ekstra bonus har trøjen forårsaget at vi har fået nye pærer i stort se alle husets læselamper. Den mørkeblå farver er rigtig svær at se i kunstigt lys, og her i vintermørket bliver det ikke til meget strik i naturligt dagslys.

Monteringen tog sin tid, selv om ærmerne er strikke direkte på bullen, og derfor bare skal syes sammen. Til gengæld skal der syes en kant fast på hætten, der skal monteres en lynlås, der skal strikkes en kant i hver side til indersiden af lynlåsen, og de skal naturligvis også syes på. Gab, det er altså bare sjovere at strikke end at sy, selv om resultatet er anstrengelserne værd.

Mon ikke vi er nået til faktaboksen
Model: Kiwi fra Annette Danielsens Hønsefødder og Gulerødder
Garn: Supersoft fra Holst Garn i farverne Eclipse og Surf. Der er brugt 375 g. i alt, heraf max 25 af mønsterfarven.
Pinde: Addi Turbo 4
Størrelse: Ca. 10, slank model. opskriften går til 8, da Annette D ikke mener ældre drenge vil gå i håndstrik. Den er, som det nok fremgår af billederne ikke ligefrem for stor, så Yngsteøglen er begyndt at stirre sultent på den, men foreløbig tilhører den dog sønnen.
Ændringer: Jeg har gjort modellen større. Min søn er en høj slank 9-årig, så jeg har taget maskeantallet til str. 8 og så forlænget trøjen. Jeg har også lavet ærmerne lidt bredere. Dette er let gjort, for der er ingen ærmegab, så det er bare et spørgsmål om hvor langt nede på ryg og forstykke man starter med at samle masker op til ærmer. Desuden har jeg lavet en "Sanne B-kant", som jeg ikke kan fotografere i close-up i det mørke garn. Den oprindelige kant langs lynlåsen er en lænkekant, altså hvor man løfter første maske af og strikker sidste maske ret på alle pinde. Den kan jeg ikke strikke, så jeg bliver tilfreds, eller for den sags skyld så den bliver ens i begge sider. Derfor har jeg gjort som på mine højt elskede Linnea og Amaya: første maske strikkes ret på alle pinde, anden maske strikkes ret på retpinde og løftes af uden at blive strikket foran arbejdet på vrangpinde. Det kræver en ekstra maske i hver side, men det giver en rigtig god kant til montering af lynlåsen.
Hot or Not: Vældig hot synes vi begge. God og gennemtænkt model med mange fine deltaljer (som man først værdsætter, når man har overstået monteringen, jeg siger det bare).