Folklore i størrelse smølf

Jeg hører til blandt dem, der er faldet for Anne Stanges Folklore. Jeg er, som faste læsere vil vide, skrækslagen for selv at sætte farver sammen, men engang imellem skal man jo gøre noget man ikke tør, så man vokser lidt. Til gengæld ryster jeg ikke det mindste på hænderne, når jeg skal klippe i mit strik, hvilket jo er heldigt nok i denne model.

Det blev nu ikke Fru Kvist, der kom til at varme sig i Folkloretrøjen. Det gik bedre end ventet med farvesammensætningen (der skulle nu heller ikke så meget til) selv om Fassett ikke behøver at frygte konkurrencen. Det var heller ikke det store problem, at jeg er noget strammere i masken end fru Stange. Jeg havde luret, at jeg bare kunne slå op til den store model, og så ved hjælp af strikkerens bedste ven, procentregning, finde ud af hvor mange kuberækker jeg skulle strikke, før den blev stor nok.

Alligevel endte den på yngsteøglen, hvilket skyldes at jeg undlod at følge min indre stemme. Stemmen spurgte, som den meget ofte gør "mon ikke denne model ville være smuk i blå farver?" Anledningen var den dag, hvor jeg havde stillet alt mit Supersoft, og det, der ligner, ud på gulvet for at udvælge farverne. Der var, sjovt nok, temmelig mange blå, og jeg kunne lige se for mig hvor flot en Folklore kunne blive i blåt med blåt på.

Men nej, nu havde jeg jo lovet mig selv en udfordring, så jeg satte farver sammen med arme og ben. En lærerig proces, og der er bestemt meget at lære endnu. Til sidst måtte jeg dog erkende, at jeg ikke kunne se mig selv i modellen. Der er en grund til at den hedder Folklore, der var virkelig meget folkedragt over mit projekt. Lige inden jeg begyndte at trævle op, gik det op for mig at Yngsteøglen havde fulgt hele processen med næsegrus beundring. Aldrig havde hun set noget så smukt. Regne, regne, regne og så viste de sig, at Annes maskeantal og min strikkefasthed tilsammen passer fint til en slank 7-årig.

Samme 7-årige har svedt tran hele dagen, for gæt hvad hun skulle have på i skole i dag, hvor sommeren endelig er vendt tilbage til Østfyn. Det svedige barn kunne stolt berette at hendes påklædning var blevet beundret af 2 mødre, 2 pædagoger og et større antal veninder. Hvad kan man ønske sig mere? Overskyet himmel måske.

Faktaboksen
Model: Folklore af Anne Stange
Garn: Supersoft fra Helle Holst. Bundfarve Oxford, mønster i alle mulige andre farver. Trøjen vejer 146 gram efter vask og med knapper.
Pinde: Addi Turbo 3 og 3½

Ændringer: Startede som stor, blev ændret til den lille udgave ved at lukke et passende antal masker af midt for inden der blev delt til ærmer. Brugte den Frau Putzske vendemetode til de farvede rækker, jeg strikker nemlig ikke noget vrang, der lige så godt kan strikkes ret. Jeg tog lidt ind i bullen undervejs, fordi jeg var bange for at den ville blive slasket, men det havde ikke været nødvendigt. Nu er modellen pænt kropsnær. Jeg syntes ærmerne var så smalle, at jeg ikke tog ind undervejs, men bare lukkede lidt af inden manchetterne.

Hot or not: Hot, bare spørg ejeren. Overvejer en til mig selv, hvor jeg nok vil konsultere EZ for at få et lidt andet størrelsesforhold mellem ærmer og bul, så mine overarme kan få plads. En dejlig model, og hyggelig at strikke. Kubemønstret, som vel egentlig er en slags vævestrik, må være et af verdens letteste flerfarvede mønstre (næst efter striber), så selv begyndere vil kunne kaste sig ud i det. Modellen har fine detaljer med rullekanter og en fiks måde at skjule de mange hundrede ender på. (Som i parentes bemærket ikke skal hæftes. Det kan vi lide!).