Nå, skal vi nu stadigvæk hækle?

Ja, for jeg fik lige lyst til at dokumentere, at jeg faktisk kan hækle andet end luftmasker:

Bedstemorsfirkanten, en sand klassiker. Sådan nogle har jeg også hæklet i min barndom (i skriggult og knaldblåt acryl). Denne teknik var derfor lynhurtigt genopfrisket.

Med hjælp fra en tysk hjemmeside kan jeg nu, udover de klassiske discipliner luft- fast- og stangmasker også klare puf-stich og cluster-stich (gad vide om de hedder noget på dansk?)

Derimod mestrer jeg tilsyneladende ikke kunsten at tælle til 16 (eller et hvilket som helst andet tal, der kan deles med 4), hvilket er grunden til at den lille cirkel ikke er endt som en firkant. Svært at dele 15 op i ens fjerdedele til de lige sider, hvis der ikke må inddrages brøker. Her gælder min gode undskyldning om manglende naturfaglige kundskaber fra sidste indlæg dog ikke, for jeg har nemlig haft matematik. På Uni foregik det godt nok efter en bog der hed Matematik for Økonomer, og som rigtige matematikere kun havde en hånlatter tilovers for. Gad vide om det er derfor jeg ikke magter at tælle til 16? Jeg har tænkt at gøre et nyt forsøg efter at have opdaget, at man kan hækle firkanterne sammen efterhånden, og dermed løbende justere ambitioner og realitetssans i forhold til hinanden. Skal det være et bamsetæppe, et barnevognstæppe eller et tæppe til sofaen? Lad os se hvordan det går.

Årsagen til denne ukarakteristiske hækleiver, for ikke at sige hæklemani, er at jeg har lavet et "Hæklekursus in a Box" til en veninde, der ønsker sig at nogen lærer hende at hækle. Jeg er smigret og temmelig forundret over at hun ønsker sig det af mig, det er da tillid. Samt årsagen til at fru K nu sidder i nattens mulm og mørke og surfer på diverse hæklehjemmesider, så jeg ikke falder helt igennem i forhold til venindens forventninger. Men okay, hvor ingen andre hæklere befinder sig, er jeg nok den bedste. Hun gennemskuer forhåbentlig ikke hvor langsom jeg er, men vil bare glæde sig over hvor omhyggeligt og pædagogisk kurset er bygget op. Måske går det så godt med hæklingen, at hun vil tilgive og glemme den gang jeg tvangsindlagde hende til at drikke rødvin og lære at strikke snoninger.

Bliver der slet ikke strikket mere, kunne man måske fristes til at spørge? Jo, jeg er meget glad for netop det spørgsmål, for det gør der. Jeg mangler kun lige at sy knapper i og vaske mit seneste værk, der har ført en omtumlet tilværelse, men nu forhåbentlig har fundet sin rette form, størrelse og ejer. Måske man kunne snøvle sig færdig i løbet weekenden? Jeg har forbudt mig selv at starte på noget nyt, før jeg er helt færdig, knapper, udspænding og det hele. Her er et sneak peek:

Det går jo ikke man hækler så ivrigt at man glemmer hvordan man strikker, for lige om lidt er der Fanø i kalenderen.