Polkagris med elementer af smølf (1)

...eller hvordan fru Kvist for første og muligvis sidste gang er på forkant i strikkekredse.

Er der nogen, der har været hos Geilsk her i weekenden?

Nå, men så se lige her:

Når den er blevet vasket og jeg lige er hjemme i fuldt dagslys, skal den nok blive vist frem i fuld størrelse og med faktaboks. Det er en fed model, og jeg bliver nødt til at strikke flere. Ikke mindst til Yngsteøglen, der egentlig skulle have et Samlebånd som den første. Desværre kom Onde Mor til at kaste sig over det indkøbte kit i str. 6 i det sekund jeg modtog voksenopskriften til prøvestrik. Ikke om jeg kunne vente på en sending fra Bente eller en tur til Tante Grøn. Forsyningerne er senere blevet suppleret hos Tanterne, da der forbløffende nok skulle mere garn til. Hermed også forklaringen på den muntre 4th of July-agtige farveholdning, som dog nok skal blive et hit til foråret.

Det er et sjovt strikketøj, så det er bare med at komme i gang. Og har I set Paneldebat? Sådan en må jeg også have! Jeg elsker den slags konstruktioner.

Det er efterhånden lidt siden jeg var der, men jeg synes alligevel Lones hyggelige garnshop fortjener et par ord med på vejen.

 (Dette billede er lånt fra hjemmesiden. De øvrige er mine egne)

Vanen tro var nogle af de julegaver jeg gav af ulden karakter, og da jeg kun nåede at  strikke et enkelt sjal, måtte noget jo være gør-det-selv strik. Farven på det store bundt farveskiftegarn fra Hjelholt i smukke efterårsfarver til et Møbiussjal var dog ikke helt så stort et hit hos min veninde, som jeg havde forestillet mig, da jeg købte det i Lones bod på Nyborgs store julemarked.

 Heldigvis havde jeg fået lov til at bytte, og så var der jo ikke andet at gøre end at drage ud på landet, medbringende GPS, svigermor og datterbarn. Svigermoderen er altid frisk på lidt garnshopping, og yngsteøglen lader meget nødigt noget passere uden at placere sin lille person tæt på begivenhedernes centrum.

Butikken er lille og hyggelig, og placeret i en gammel, firlænget bindingsværksgård af lige nøjagtig den type Helten ville have bosat sig i, hvis han altså ikke havde valgt en hustru udstyret med ti tommelfingre og et praktisk og uromantisk syn på bolig. (Og jo, vi har prøvet at bo i 200 år gammel bindingsværksidyl. Sødt, yndigt og so not me).

Hos Lone kan man få gode, klassiske uldgarner. Noget fra egne får, noget fra andre kilder, ikke mindst Hjelholt, som en del webstrikkere nok husker fra en festival for et par år siden. Man kan også købe færdigstrik, lammebamser (er det et ord?) gyngefår, plaider, strikkepinde og sågar kød (gæt selv art).

Jeg drog hjem med noget meget lækkert uld og silke, 600 g. udgåede men smukke farver i Dansk Pelsuld samt en superlækker plaid fra Silkeborg Uldspinderi.  Herudover venindens farveskiftegarn, nu i farve 11, som er en utrolig flot blanding af blå, aubergine og noget grønt. Det er tænkt til et no-nonsense-Møbius-sjal: strik en lang strimmel i perlestrik, sy den sammen på den korte led efter at have snoet den en omgang. Ikke nogen fancy opslagning her.

Yngsteøglen havde en fantastisk tur. Hun fik nemlig et godt tilbud: ville hun, i stedet for garngramsning, hellere ud at se til dyrene? Hun fik en længere rundvisning af Lones mand, og kom begejstret tilbage og fortalte om kæmpefåret Hr. Mortensen, (som jeg mistænker for at være en vædder), bløde lam og klappehøns. Smart også at have underholdning til børnene, gad vide om der også er noget for de mænd, der kunne komme til at forvilde sig med? Smagsprøver, måske eller fremvisning af maskineri? Det må komme an på en prøve, for mon ikke vi kommer igen?

Pip og velkommen til 2012

..også her på bloggen, hvor der mildt sagt ikke har været megen aktivitet at prale af i efterår og vinter 2011. Det er ikke fordi her er sket samfundsomstyrtende begivenheder i mit virkelige liv, men jeg har kæmpet en hård kamp med min gamle uven, Hr. Søvnløshed, og en stor del af tiden har han haft overtaget. Jeg gider ikke skrive en masse om det, kun at det har fyldt meget og at jeg virkelig har måttet skære ind til benet med hensyn til stort set alt andet end familie og arbejde. Ingen blog, ingen kommentarer, ingenting af en helt masse andet som jeg ellers nyder og savner når jeg ikke har det, men sådan måtte det være.

Efter lange overvejelser har det fået mig til at træffe en (for mig i hvert fald) temmelig drastisk beslutning. I al den tid jeg har arbejdet, har det været på (mindst) fuld tid, og i mange år havde jeg et fuldtidsjob samtidig med jeg passede et halvtidsstudium. Nej, der blev ikke strikket meget i de år, der belv arbejdet og læst, og det var før bloggens tid. Jeg betragter bestemt ikke mig selv som arbejdssky, og jeg er meget glad for mit job og min kolleger, men alligevel har jeg valgt at gå ned i tid her i det nye år. 32 timer om ugen, eller en time mindre hver dag. Ikke nogen kæmpe ændring, men som sagt en beslutning, der krævede mange overvejelser. Jeg er kun en uge inde i den nye ordning, så det er ikke til at sige hvordan det er. Jeg tror jeg er nået frem til at jeg ikke slipper for lidt dårlig samvittighed, men måske bedre kan leve med det i forhold til jobbet end i forhold til familien.

Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig over nye aktiviteter i mine 5 timer om ugen, bare at passe det jeg har i et lidt lavere tempo. Skulle der blive en time eller to til overs, kunne det jo være der blev strikket en pind ekstra.

Og nu vi lige er ved strik, er der gang i det? Ja, det er der faktisk, både en Amanda, en Vanilla, en Liva-vest og et grønt sjal fra Arnika er i produktion (og sikkert et par ting mere, hvis jeg kender mig selv ret), men de har alle sammen ligget stille et godt stykke tid, fordi jeg har fået lov at prøvestrikke en model for Bente Geil. Så kan eventuelle læsere selv gætte på om denne ære er overgået fru Kvist pga. hendes strikketekniske snilde og regnefærdigheder, eller fordi hun har spurgt til modellen så mange gange at Bente til sidst ikke så nogen anden udvej, hvis hun skulle have lidt fred. Det er en superfed model, ikke helt ukendt, med mange fine tekniske detaljer og meget lidt montering, det kan vi li´! Til gengæld er den på p. 2½ og 3 og i voksenstørrelse, så alt for stærkt går det ikke. Men bare vent og se.


Jeg har strikket næsten monogamt på den, dog røg der lige et godt gammeldags Ishbel i hvid lama (dog ikke af den på billedet, det var bare en vi mødte i efterårsferien) af pindene som julegave til min søster.

Nå, så er jeg da i gang. Mere følger om alle de igangværende projekter, og om årets første uldne udflugt.