Sunday, January 8, 2012
Pip og velkommen til 2012
..også her på bloggen, hvor der mildt sagt ikke har været megen aktivitet at prale af i efterår og vinter 2011. Det er ikke fordi her er sket samfundsomstyrtende begivenheder i mit virkelige liv, men jeg har kæmpet en hård kamp med min gamle uven, Hr. Søvnløshed, og en stor del af tiden har han haft overtaget. Jeg gider ikke skrive en masse om det, kun at det har fyldt meget og at jeg virkelig har måttet skære ind til benet med hensyn til stort set alt andet end familie og arbejde. Ingen blog, ingen kommentarer, ingenting af en helt masse andet som jeg ellers nyder og savner når jeg ikke har det, men sådan måtte det være.
Efter lange overvejelser har det fået mig til at træffe en (for mig i hvert fald) temmelig drastisk beslutning. I al den tid jeg har arbejdet, har det været på (mindst) fuld tid, og i mange år havde jeg et fuldtidsjob samtidig med jeg passede et halvtidsstudium. Nej, der blev ikke strikket meget i de år, der belv arbejdet og læst, og det var før bloggens tid. Jeg betragter bestemt ikke mig selv som arbejdssky, og jeg er meget glad for mit job og min kolleger, men alligevel har jeg valgt at gå ned i tid her i det nye år. 32 timer om ugen, eller en time mindre hver dag. Ikke nogen kæmpe ændring, men som sagt en beslutning, der krævede mange overvejelser. Jeg er kun en uge inde i den nye ordning, så det er ikke til at sige hvordan det er. Jeg tror jeg er nået frem til at jeg ikke slipper for lidt dårlig samvittighed, men måske bedre kan leve med det i forhold til jobbet end i forhold til familien.
Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig over nye aktiviteter i mine 5 timer om ugen, bare at passe det jeg har i et lidt lavere tempo. Skulle der blive en time eller to til overs, kunne det jo være der blev strikket en pind ekstra.
Og nu vi lige er ved strik, er der gang i det? Ja, det er der faktisk, både en Amanda, en Vanilla, en Liva-vest og et grønt sjal fra Arnika er i produktion (og sikkert et par ting mere, hvis jeg kender mig selv ret), men de har alle sammen ligget stille et godt stykke tid, fordi jeg har fået lov at prøvestrikke en model for Bente Geil. Så kan eventuelle læsere selv gætte på om denne ære er overgået fru Kvist pga. hendes strikketekniske snilde og regnefærdigheder, eller fordi hun har spurgt til modellen så mange gange at Bente til sidst ikke så nogen anden udvej, hvis hun skulle have lidt fred. Det er en superfed model, ikke helt ukendt, med mange fine tekniske detaljer og meget lidt montering, det kan vi li´! Til gengæld er den på p. 2½ og 3 og i voksenstørrelse, så alt for stærkt går det ikke. Men bare vent og se.
Jeg har strikket næsten monogamt på den, dog røg der lige et godt gammeldags Ishbel i hvid lama (dog ikke af den på billedet, det var bare en vi mødte i efterårsferien) af pindene som julegave til min søster.
Nå, så er jeg da i gang. Mere følger om alle de igangværende projekter, og om årets første uldne udflugt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Godt nytår, kære Lise!!
ReplyDeleteTræls at han har haft tag i dag så længe, ham Hr Søvnløshed....og jeg kan forstå at han ikke er så let at jage på porten. Suk!
Jeg er sikker på at du har taget den helt rigtige beslutning for dig og din familie og jeg kab særdeles godt sætte mig ind i dine overvejelser.
Jeg kan godt gætte, hvad du har strikket......og glæder mig til at se den. Mon vi er ude i noget blåt?
Knus,
Britt
Det er nu alligevel meget rart, at du vender tilbage og skribler lidt ned engang imellem.
ReplyDeleteJeg glæder mig til at se, hvad det er, du har gang i at teste. Også selvom det er på p. 3 ;)
Det tager tid at træffe sådan en beslutning, men uden at kende dig irl vil jeg vove at påstå at den er rigtig.
ReplyDeleteJeg har savnet dine indlæg og glæder mig til at du igen for overskud til at blogge :-)
strikkeglade hilsner
Angelika
Velkommen tilbage til blogland. Det er dejligt at have dig tilbage.
ReplyDeleteGodt at du har fået mulighed for at skabe lidt mere overskud.
Kan næsten ikke vente med at se den Geilske nyhed.
Rigtigt godt nytaar Lise og held og lykke med dine nye tider. Boernene vil nyde det.
ReplyDeleteFravaer fra bloggen er du ikke den eneste der "lider af", saa ingen daarlig samvittighed over det. Men jeg vil da lige sige at jeg nyder at laese "dig" og synes det er skoent naar du laegger et par ord ind og "tryller" med det danske sprog som kun du kan goere det.