Det er efterhånden lidt siden jeg var der, men jeg synes alligevel Lones hyggelige garnshop fortjener et par ord med på vejen.

 (Dette billede er lånt fra hjemmesiden. De øvrige er mine egne)

Vanen tro var nogle af de julegaver jeg gav af ulden karakter, og da jeg kun nåede at  strikke et enkelt sjal, måtte noget jo være gør-det-selv strik. Farven på det store bundt farveskiftegarn fra Hjelholt i smukke efterårsfarver til et Møbiussjal var dog ikke helt så stort et hit hos min veninde, som jeg havde forestillet mig, da jeg købte det i Lones bod på Nyborgs store julemarked.

 Heldigvis havde jeg fået lov til at bytte, og så var der jo ikke andet at gøre end at drage ud på landet, medbringende GPS, svigermor og datterbarn. Svigermoderen er altid frisk på lidt garnshopping, og yngsteøglen lader meget nødigt noget passere uden at placere sin lille person tæt på begivenhedernes centrum.

Butikken er lille og hyggelig, og placeret i en gammel, firlænget bindingsværksgård af lige nøjagtig den type Helten ville have bosat sig i, hvis han altså ikke havde valgt en hustru udstyret med ti tommelfingre og et praktisk og uromantisk syn på bolig. (Og jo, vi har prøvet at bo i 200 år gammel bindingsværksidyl. Sødt, yndigt og so not me).

Hos Lone kan man få gode, klassiske uldgarner. Noget fra egne får, noget fra andre kilder, ikke mindst Hjelholt, som en del webstrikkere nok husker fra en festival for et par år siden. Man kan også købe færdigstrik, lammebamser (er det et ord?) gyngefår, plaider, strikkepinde og sågar kød (gæt selv art).

Jeg drog hjem med noget meget lækkert uld og silke, 600 g. udgåede men smukke farver i Dansk Pelsuld samt en superlækker plaid fra Silkeborg Uldspinderi.  Herudover venindens farveskiftegarn, nu i farve 11, som er en utrolig flot blanding af blå, aubergine og noget grønt. Det er tænkt til et no-nonsense-Møbius-sjal: strik en lang strimmel i perlestrik, sy den sammen på den korte led efter at have snoet den en omgang. Ikke nogen fancy opslagning her.

Yngsteøglen havde en fantastisk tur. Hun fik nemlig et godt tilbud: ville hun, i stedet for garngramsning, hellere ud at se til dyrene? Hun fik en længere rundvisning af Lones mand, og kom begejstret tilbage og fortalte om kæmpefåret Hr. Mortensen, (som jeg mistænker for at være en vædder), bløde lam og klappehøns. Smart også at have underholdning til børnene, gad vide om der også er noget for de mænd, der kunne komme til at forvilde sig med? Smagsprøver, måske eller fremvisning af maskineri? Det må komme an på en prøve, for mon ikke vi kommer igen?