Monday, August 27, 2012

Snoningens år

Eller: hvad har hun dog lavet i al den tid, 2:



For meget lang tid siden blev der indkøbt garn og opskrift på Liva fra Rasmilla på en messe hvor Sanne og Co optrådte med en stand. Opskriften var ny (jep, så længe er det siden), og jeg prøvede en model i størrelse M. "Den skal være 6 cm længere, men ellers passer den perfekt" fastslog Sanne med kendermine. Godt så, hjem og i gang. Min strikkefasthed var for løs, men regne, regne, regne, målene passede faktisk perfekt hvis jeg tog maskeantal til str. S og længden i M + 6 cm.

Skønt strikketøj, som altid med Sannes opskrifter kan man glæde sig over de mange fine detaljer. Den var hurtigt strikket i 3 dele (Sanne elsker sidesømme), og så skulle den ged jo være barberet. Men ak, en hurtig prøvning afslørede, at den var en hel del for lille. Hm, det kan der jo være flere forklaringer på, hvoraf ingen er særligt smigrende for fru K.



  1. Måske husker jeg forkert, det var ikke en M, men en L jeg prøvede i sin tid. (Indrømmet, hukommelsen er ikke altid min bedste ven)
  2. Jeg er dårligere til at regne end jeg selv forestiller mig (Ikke godt, regning er en stor del af min hverdag på jobbet, men på den anden side kunne det måske forklare nogle af sundhedsvæsenets økonomiske problemer?)
  3. Måske er jeg simpelthen vokset en størrelse siden messen ( for grum en tanke til at overveje nærmere)
Der er selvfølgelig flere løsninger. Hvis det var koldere i vejret kunne projektet blive kyleti pejsen. Jeg kunne også forære den til en slankere person, eller trævle hele projektet op igen. Løsningen blev dog mindre radikal: Vendestrik er min ven. Jeg har simpelt hen strikket kiler i siderne i vendestrik, og hvis jeg selv må sige fungerer det ret godt. I tusmørke og den rigtige vinkel kan kan måske ligefrem få den idé at det var meningen.

Jeg har vendt idéen med Sanne (no pun intended), tidligere på året var jeg nemlig så heldig at komme til strikkeaften i hendes fantastisk hyggelige garnforretning på Amager. Væg-til-væg strikkende kvinder, og et par gode strikkeveninder lokket med, min sjæl, hvad vil du mere? Har I forresten bemærket, at Rasmilla nu skal til at holde åbent hver dag? Må se om jeg ikke kan få rodet mig ind i lidt flere kurser og projekter, der bringer mig til København jævnligt. Selv om webshoppen fungerer upåklageligt, er der nu ikke noget som at være der selv.



Hov, glemte jeg faktaboksen?

Model: Liva fra Rasmilla
Garn: 206 g. Rasmillas yndlingsgarn (vejet efter vask og med knapper, så måske man kan nøjes med 4 nøgler. Det hjælper måske hvis man vælger den rigtige størrelse fra starten). Farven hedder jeans og er gråblå som på det første billede.
Pinde: Knit Picks Pro 3 og 3½.
Ændringer: Nød lærer nøgen kvinde at strikke kiler i vendestrik. Vesten er 6 cm længere en modellen.
Hot or Not: Hot. Garnet er lækkert og blødt, og kan sagtens bæres direkte på huden hvis man ønsker at bruge vesten som en top. Jeg har ikke lige fået taget et på-billede, men jeg kan oplyse at vesten sidder fint, selv om jeg altså ikke når op på siden af Sannes smukke model på smækkerhedsskalaen. Mindre kan vel gøre det (håber jeg).

Stay tuned, der kommer mange flere snoninger i nær fremtid.

16 comments:

  1. Sä laenge du kan regne den ud.. sä er alt godt!

    ReplyDelete
  2. Den er fin, og jeg er sikker på, at de der vendestrik-kiler i virkeligheden gør den endnu mere flatterende....

    ReplyDelete
  3. Den ser da rigtig fin ud. De kiler er en super god ide, og jeg lagde først mærke til dem, da jeg læste mig langt nok ned i teksten.

    ReplyDelete
  4. Smart ide med kiler, ak ja hukommelsen ;-)
    Jeg har også en fast aftale med Sommerfuglen, når jeg er i Kbh og ofte en strikkepartner i IC-toget hjem. Kan man finde noget Amager?

    ReplyDelete
  5. Laila, hvad gør man ikke for at slippe for at trævle op!

    ReplyDelete
  6. Tak, Christunte, i hvert fald mere flatterende end end uden kiler, hvor man nok ville få associationer i retning af rullepølse.

    ReplyDelete
  7. Tak, Karen. Det er nu temmelig tydeligt når man har den på. Tydeligt, men ikke nødvendigvis negativt.

    ReplyDelete
  8. Tak Ulla. Ja, det kan man, for der ligger Sundhedsstyrelsen. Den gang jeg arbejdede for dem på deltid var der desværre ikke nogen Rasmilla, men mon ikke man kunne finde anledning til et par møder?

    ReplyDelete
  9. Den er superflot og ideen med kiler er da fænomenal, det havde jeg aldrig fundet på.
    Som ansat i sundhedsvæsenet uden trang til flere nedskæringer, vil jeg foreslå en lommeregner - ti,hi.

    ReplyDelete
  10. Nice one dér; vendestrikskiler! :-) Ville da også ha' været en slem skam ikke at kunne bruge den lækre vest!

    ReplyDelete
  11. Smart ide med de kiler, den vil jeg da lige ligge på lager, for hvor tit har man ikke fået lavet noget man troede at man kunne passe.
    Og den er mega flot den vest.

    ReplyDelete
  12. Genial løsning! Og nu kan du få glæde af den fine vest. SÅDAN!

    ReplyDelete
  13. Tak, Susanne. Jeg bruger nu både lommeregner og regneark til hverdag:-)

    ReplyDelete
  14. Tak, Marlene. Ja, man må jo finde en løsning...

    ReplyDelete
  15. Jette , ideen er til fri afbenyttelse. Red hvad reddes kan!

    ReplyDelete
  16. Tak , Britt. Nød lærer nøgen kvinde at være genial, eller noget...

    ReplyDelete