På langfart med sære sokker

Jeg har ved flere lejligheder beskrevet mine forbehold overfor sokkestrikning, og min manglende dømmekraft, da jeg valgte en sokkeelskende mand med fødder i størrelse 46. Jeg bliver jævnligt mindet om, at jeg ved vores bryllup lovede (ud over at elske & ære) at strikke et par sokker årligt. Vi har nu været gift i 6 år (de 15 års forudgående papirløst samliv tæller ikke i denne forbindelse, thank God), og jeg er 5 par sokker bagud. Det kunne have været (en lille bitte smule) værre, men jeg er stadig optimist (og gift). Jeg elsker at nørde med nye strikketeknikker, så måske man kunne finde en teknik, der gør det sjovt at strikke sokker? Når jeg skriver sjovt, mener jeg selvfølgelig udholdeligt. Jeg har derfor indkøbt 2 bøger af Melissa Morgan-Oakes med det formål at lære at strikke 2 sokker at gangen henholdsvis oppefra og nedefra på en meget lang rundpind.

Det går vældig fint, og foreløbig er det faktisk meget underholdende. Om det så er glæden ved at mestre (eller, mestre er måske en temmelig stort ord her) en ny teknik, eller det virkelig er en fest at strikke sokker, tja, det må tiden vise. Det ser skørt ud, men det fungerer, selv om jeg i starten havde mine tvivl. Det hele var bare et stort virvar af wirer og sammenfiltret garn, men efterhånden kom der form på det.

Overvejede for overskuelighedens skyld at strikke 2 forskellige farver sokker, men frafaldt. Hvis det nu ikke gik godt, ville man ikke bare blive ramt at second sock syndrome, men faktisk second og fourth sock syndrome på en gang. Det går også OK med at holde de to garnnøgler adskilt. Måske fordi jeg kom til at starte to forskellige steder i farveforløbet. Jeg havde frygtet man kunne komme til at strikke sokkerne sammen, og selv om Heltens foretrukne gangart er let slentrende, er jeg ikke sikker på han vil være helt tilfreds med at skulle bevæge sig omkring som Snøvsen.

Helten er på kursus og konference for at blive klogere på akut ultralyd og akutmedicin i al almindelighed, og tænk, om ikke fru K har fået lov til at komme med. Jeg har før berettet om Heltens faglige arrangementer, og hvorfor man skal holde sig på klar afstand af dem med mindre man nærer en brændende interesse for andre menneskers indre bløddele, men denne gang var der trumf på. 7 dage på 5-stjernet luksushotel i Tyrkiet og 28 grader varmt badevand, den er svær at slå på en kold dansk efterårsdag. Læg dertil, at stort set alle dagene er mine egne til at bruge til læsning, strik, badning samt te- kaffe- og ikke mindst cocktailindtagning.

Det er lige til at holde ud. Til gengæld regner Helten nok med, at al denne lediggang fører til færdige sokker, selv om jeg godt nok kom til at tage et sjal og noget jomfrueligt garn med også. Vi får se hvad der trækker mest....