Monday, December 31, 2012

Godt nytår!


Hvis der skulle sidde en enkelt læser, der ikke helt har opgivet Kvist og Co, skal der hermed lyde et ønske om et godt og lykkebringende nytår, forhåbentlig ovenpå en dejlig jul.

Der kom ikke et pip herfra i december, som var pænt kaotisk i Casa Kvist. Dels har vi haft håndværkere, som har udført en større energirenovering, (jeg vidste ikke, der findes så meget støv i hele verden), dels har fru Kvist fået nyt job. Det starter først 1. februar, men hold op, hvor er der meget red tape inden det hele falder på plads. Superspændende, men også lidt angstprovokerende efter 10 år i mit nuværende job.


Jeg sidder lige og hører i radioen, at man skal lave nytårsforsætter, der går ud på at gøre mere af det, der gør en glad. Selv om man ikke skulle tro det, bliver jeg faktisk i rigtig godt humør af at blogge, og ikke mindst af alle de forskellige møder, virtuelt såvel som IRL, som det medfører. Jeg lover (klog af skade) ikke noget,, men hvor vil jeg gerne have gang i bloggen igen.

2012 var ikke et stort strikkeår for mig, men jeg har da lidt flere effekter at vise til min små-ting-på-store-pinde-kavalkade samt en enkelt cardigan, et par kæmpestore sokker, nogle sære norske ben med meget store fødder og lidt vintervarme til en lille pige hvis mor er sprunget ud som brodeuse. Det jeg glæder mig allermest til at få blogget om, er imidlertid et lillebitte projekt, som jeg er ved at gå til af stolthed over, selv om jeg faktisk ikke selv har strikket det.

Jeg håber vi ses i 2013, og rigtig godt nytår!

7 comments:

  1. Selvfoelgelig ses vi da Lise og hjertelig tillykke med nyt job. Blogpauser kommer vi alle sammen mere eller mindre ufrivilligt med, for naar maden braender paa, poderne skal i skole og vasketoejskurven flyder over, saa er det altsaa ikke lige bloggen der faar foersteprioritet selvom man kan sende den mangen en saa kaerlig tanke. (fnis)
    Rigtigt godt nytaar til dig og dine her fra matriklen med alle vores bedste oensker for det nye aar.
    Og saa var der liiiige en ting jeg ville spoerge dig om. Det der toerklaede fra sex and the city, fandt du nogensinde en opskrift til det?????
    Nytaarsknus herfra.
    Lin

    ReplyDelete
  2. Selvfølgelig er vi her både nu og også i 2013 :-) Jeg kan godt følge dig i det med det nye job. Jeg tog springet for nu 4 år siden efter næsten 29 år på samme pind. Det var hårdt, men jeg har bestemt ikke fortrudt det :-)
    Rigtig godt nytår og skynd dig at blogge om den lillebitte ting :-))
    kh
    Angelika

    ReplyDelete
  3. Tillykke med nyt job! Bliver spændende. Mit 'nytårsforsæt' er at komme til Pfaffenhofen. Gad jeg godt!

    ReplyDelete
  4. Endnu engang tillykke med jobbet! Glæder mig til at se det lille projekt, jeg tror, at jeg kender strikkeren ;-)
    Ja ombygning og håndværkere trækker tænder ud. Håber vi snart ses.

    Kærlig hilsen
    Brodeusen og hendes barn med den fine vest

    ReplyDelete
  5. Rigtigt godt nytår, Lise!!
    Jeg ønsker for dig at det bliver helt igennem fantastisk og for mig at vi ses snart.
    Måske vi kan få gjort noget ved strikke-ørkenen ved at sidde sammen :-)
    Knus,
    Britt

    ReplyDelete
  6. Jeg glæder mig til det der kommer.

    ReplyDelete
  7. Tak Lin! Jeg har aldrig fundet en opskrift, men mon ikke vi kan stykke noget sammen? Vi er jo ikke ude i pasform og den slags.

    Jeg er glad for i stadig er her, Angelika. Efter 29 år, hold da op. Vi må konstatere, at du er 3 gange så modig som mig.

    Tak, Christunte. Pfaffenhofen er bestemt et besøg værd, så se at komme afsted!

    Tak Ulla. Ja, du har nok gennemskuet det hele;-)

    I lige måde Britt!

    Det var sødt sagt, Charlotte, men der er nu ikke så meget at prale af...

    ReplyDelete