Vi ses!

I den næste uge vil familien Kvist skifte brisen fra Storebælt ud med suset fra Vesterhavet. Vi forlægger residensen til Vorupør, og vender stærkt tilbage, måske endda med færdigt strik. Jeg må jo gøre lidt for at komme på omgangshøjde, når jeg nu er startet med mit cashmere-ometer i minus!

Brødbagning for viderekomne

Min IRL-veninde, der deler min forkærlighed for eksperimenterende brødbagning a lá Plum, har begavet mig med denne bog:

Der er noget for enhver bageentusiast. Bogen er nu blevet afprøvet med godt resultat, dog en af de simplere opskrifter på et hvedebrød med ølbaseret fordej. Altså ingen sære glas med boblende og potentielt sprængfarlige substanser i køleskabet denne gang. Det kommer...


Der er masser af spændende idéer i bogen. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor jeg kan købe Kamut og rødt mel fremstillet af vindruesten og -skind. Ingen har lovet at det skal være nemt...

Ups, jeg glemte lige noget....

Jeg har jo meldt mig til Britts Cashmere-ometer. Med mit strikketempo og forkærlighed for de tyndere pinde, vil der sikkert gå temmelig lang tid, før jeg når mine 2 kilo, og hvis vi skal være heeelt ærlige, så er det ikke sikkert at 2 kilo vil kunne ses vældig meget på lagerets størrelse. Men man må jo starte et sted.

Reglerne har jeg lånt fra Grendesign:

• Når jeg bruger garn fra lager sættes der ind på kontoen. 50 gram brugt er 2,5% på kontoen.
• Når saldoen igen er på 100% (= 2000 gram garn brugt) kan der købes luksusgarn til et voksenprojekt (eller 1-2 børneprojekter)
• Skulle jeg falde for et usædvanligt godt tilbud så er køb tilladt, men der trækkes fra saldoen - gram for gram
  
• Gaver tæller naturligvis ikke negativt.

Hvis jeg kan finde ud af det, vil jeg sætte et cashmere-ometer på bloggen.

Lige en enkelt definition: Ved "lager" forståes alt garn, der fandtes her på matriklen pr. 1. juli 2008, som var den dato, hvor jeg meldte mig. Det gælder også (de betragtelige mængder) garn, der indgår i allerede påbegyndte projekter.

Det betyder, at det grønne Shetland Triangle faktisk tæller. Ærgerligt jeg glemte at veje det, men mon ikke det vejer ca. 175 gram? God start, 8,75 %!

Desværre betyder det også, at de 400 g jeansblå Lucca jeg har bestilt til et sjal, jeg skal give i fødselsdagsgave til en helt særlig kvinde, ikke tæller med. Can´t win them all.

Splitte mine bramsejl

En gammel drøm er gået i opfyldelse for familien Kvist. Vi er blevet de stolte ejere af en lille sejlbåd (Maxi 77 in case you were wondering). Efter diverse reparationer og installation af ventilation, så man slipper for lugten af våd sejlbåd om læ, er den nu blevet sejlklar. I går var vejret fint til årets første togt så vi drog af med madkurv og højt humør. Ungerne er begejstrede, og yngsteøglen er nu blevet så tryg ved det, at hun er holdt op med at sidde og skråle "Hjælp, hjælp, vi synker" hver gang båden krænger en lille smule.

Svært at forklare, hvad der er så fantastisk ved at sejle med sejl...Sådan en smuk sommerdag på bølgerne, hvor vinden (OK, og ungerne), er det eneste man hører, hvor man liiige får stillet sejlene optimalt, og man bogstavelig talt ikke bekymrer sig om andet end hvad vej vinden blæser. Det er ren afstressning!

Back to square two

Også jeg er som bekendt i gang med en Superkarlakappe. Indtil for nylig så den sådan her ud:

Men pludselig var der kun to firkanter tilbage. Der havde indsneget sig en brøler - ses måske bedst her.

"Der er ingen andre end dig, der ser det" mener Helten optimistisk. Der er der to ting at sige til:

1. DET ER VEL OGSÅ GALT NOK!
2. Mon ikke der skulle være en enkelt anden strikker eller to, der kan gennemskue fejlen?
   

Bryllup med bonusoplevelse

I weekenden nåede vi også lige et bryllup. Et par af vores allernærmeste venner blev gift. Det er altid dejligt at komme til bryllup og i dette tilfælde skete der noget uventet, som Helten og jeg ikke engang ville have haft fantasi til at finde på, hvis vi skulle have arrangeret en overraskelse til the happy couple.

Bruden, min veninde siden barndommen, er typen, der godt kan lide at have styr på det hele og som ynder, at ting bliver gjort med stil. (Det tør jeg godt skrive, selv om jeg ved hun læser med!). Alt var derfor arrangeret så det bare klappede; vielse på det stemningsfulde gamle rådhus og efterfølgende lækker frokost i meget smukke omgivelser.

Der var bare en enkelt detalje, som var undsluppet brudens falkeblik. Lige nøjagtigt i denne weekend var byen ramme om en nordisk kongres for LIREKASSEMÆND.

Forestil jer at ankomme til Rådhuset, hvor lirekassemænd og -kvinder stod i stærkeste opstilling og drejede på håndtagene som var det livet om at gøre. Trés tjekket!

Forestil jer herefter brudeparret efter vielsen træde ud fra Rådhuset i en byge af ris, hvorefter først Mendelsohns Bryllupsmarch og bagefter Brudevalsen gjalder ud over hele indre by, så der ikke var nogen vej uden om at træde brudevalsen til lirekasseakkompagnement midt på torvet.


Det var ubetaleligt! Mine mundvige ryger automatisk opad hver eneste gang jeg kommer til at tænke på det....

Sig mig, skal vi da aldrig strikke?

Jo, faktisk har fru Kvist sluttet sig til koret, der har haft fingrene i Shetland Triangle fra Wrap Style. Egentlig er bogen en skuffelse. Jeg havde Scarf Style, som jeg er vild med, og så var jeg jo NØDT TIL også at købe Wrap Style, tænk hvad man ellers gik glip af, hvis den nu var lige så god. Er der nogen, der kan følge argumentationen? Nå, men den er faktisk ikke særlig interessant. Umiddelbart er der vist ikke andet derfra, der skal på pindene, og Shetland Triangle fandt kun nåde for mit blik, fordi jeg så smukke udgaver andre steder. Billederne i bogen er bestemt ikke specielt fristende.

Sjalstrikkeriet er sket i hemmelighed, det er nemlig en fødselsdagsgave, til en IRL veninde, der har opdaget min blog, efter jeg lokkede hende ind i Ravelry. Nu er gaven afleveret og nådigt modtaget, så here goes:
Faktaboks
Mønster: Shetland Triangle fra Wrap Style
Garn: Lucca fra Garn.dk, lige knap 200 g. Fantastisk grøn farve med smukt spil i.
Pinde: Addi Turbo 4,5
Mål: øhh, ca. 170 cm i vingefang tror jeg. Der var ikke lige tid til den helt store opmåling.
Ændringer: Jeg strikkede en del flere rapporter, kan ikke lige huske hvor mange.
Hot or not? Modtager så tilfreds ud. Om processen kan man sige, at man får rigtig meget hulmønster med en lille indsats. Der er det forunderlige ved dette sjal, at alle mønsterpindene er ens, bortset lige fra de sidste få masker ud mod kanten og ind mod midten samt den yderste kant. Helt klart et oplagt begynder-lace-projekt. Til gengæld måske lige knap så udfordrende for den mere erfarne, men fint hvis tiden ikke rækker til det helt vilde. Hot, især når det er færdigt!