Den lille empiriker

Hos Kvist og Co er det tætteste vi kommer på at dyrke en religion udførelsen af den Hellige Almindelige Hyppige Håndvask.

Yngsteøglen er ivrig på feltet og har været på ferie et par dage hos Mormor og Morfar. Der er bare en ting hun ikke forstår: Morfar siger, at man ikke skal bruge for varmt vand, når man vasker hænder tit, for så bliver hænderne tørre. Nu har hun imidlertid udført et forsøg, hvor hun vaskede først i koldt og derefter i varmt vand, og ved I hvad? Hænderne blev lige våde!

True love lasts a lifetime - ode til en stor poet og øhh..sanger

For mange år siden, da fru Kvist var frøken Kvist og teenager, kom hendes gymnasiekæreste med et kassettebånd (så længe siden er det...), han havde fået optaget. Han vidste ikke hvem kunstneren var, men båndoptageren blev tændt, og ud væltede den mest utrolige stemme jeg nogensinde havde hørt. Hæs, spruttende og hvæsende, kunne bestemt ikke kaldes smuk, men alligevel fascinerende som få. Hvis man gav sig tid til at lytte til teksterne, kunne man også konstatere, at der bag den sære røst gemte sig en stor poet. Vi anede ikke hvem han var, og fik også snart andet at tænke på, da studentereksamen stod for døren, og derefter, for mit vedkommende, et års ophold i USA.

Næsten et år senere gik jeg rundt i en pladeforretning i Boston, og sandelig siger jeg jer, pludselig strømmede den samme stemme ud af højttalerne. Selv om sangen var en helt anden, og lang tid var gået, var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg havde fundet ham, og jeg har elsket ham lige siden.

Her er han (jeg kan ikke lige forklare den dybere mening med badekarret, faktisk ligner han ikke helt sig selv, men stemmen gør!).

En lillebitte smule strik...

Det er over en uge siden fru Kvist har været på banen, men der er altså stadig liv! Helten har det godt i Kandahar, med meget skiftende arbejdsbyrde og sand mellem tænderne. En kollega havde ellers fortalt ham, at opholdet gik ud på at spise til man blev søvnig og derefter sove til man blev sulten, dog uden at tabe overblikket over dagen. Så sprang der som bekendt en selvmordsbombe i Kandahar, og så blev der ellers nok at se til i dagene derefter.

Her har vi holdt vinterferie, hvor fru Kvist brillerede med at pådrage sig både halsbetændelse og en øjeninfektion. Træls. Selv om især starten af ferien foregik i nedsat tempo, nåede den lille familie dog lidt forskelligt; besøg i Terrariet i Vissenbjerg, (sjove dyr, lidt triste omgivelser) miniferie hos bedsteforældre (knægten) og møde med en af fru Kvist bedste veninder her (meget børnevenligt, men aftensmenuen er nu mere spændende end deres i øvrigt udmærkede standard-cafemenu). En anden god veninde kom på besøg et par dage, til ungernes store jubel medbringende sin kat. Nu er vi klar til en ny uge, eller så klar som man nu bliver.

Nå, men jeg lovede jo lidt strik, så her er feriens magre resultat:

Faktaboks:
Mønster: Feather and Fan fra Scarf Style, men i virkeligheden bare 2 rapporter i bredden af den gode gamle påfuglemønster.
Garn: 50 g. M&K Mohair fra Marks og Kattens, 80 % mohair og 20 % nylon (Giv mig KSH anytime!). Farven snyder, det er petrol og ikke blåt.
Hot or Not: Hmm, vil vise sig. Modtageren er min svigermor, uden hvem alt dette græsenkehalløj ville være en hel del mere besværligt. Hun har fået en ny skindjakke, der er ret åben i halsen og hvor der liiige mangler et lille tørklæde, nudge, nudge...Jeg vil afvente hendes dom.

Haven igen igen....
Dels inspireret af Tinas smukke modeller i Lucca, dels et ønske om at afprøve Lucca, som er berømt for sin blødhed og berygtet for sin slaskethed. Efter at have hørt mange bloggeres mening var jeg nået frem til at garnet var fint til tørklæder og mindre fint til trøjer, og med mit nuværende tempo er et tørklæde på store pinde måske ikke for uambitiøst....

Faktaboks
Mønster: Haven fra Kim Hargreaves´ Heartfelt
Garn: Lucca fra Garn.dk i råhvid tweed. Jeg har købe 300 g., men det er måske lige i overkanten.
Hot or not? Hot tror jeg, men modtageren, en god veninde, må afgøre det. Jeg elsker det rustikke, og er til min egen overraskelse blevet vild med lacestrik. Her er et eksempel på at det også kan fungere fint i grovere udgaver.

Fru Plum Wannabees

I mit næste liv vil jeg være Camilla Plum. Så skal jeg stå og ligne Moder Jord i mit utjekkede, men retrohyggelige køkken og bage så englene synger, mens jeg håndfast og kontant deler ud af alle mine gode bageråd. Heltens primære opgave skal være at gøre sig nyttig ude i laden, hvor han altid skal stå på spring ved kværnen i tilfælde af at jeg får brug for nymalet mel.

I dette liv må man som bekendt dyrke det muliges kunst. Yngsteøglen og jeg har derfor bagt flade madbrød af færdigmalet spelt efter fru Plums instruks. Når sandheden skal frem, er der muligvis tale om en sammenblanding af to af opskrifterne, men resultatet smagte himmelsk. Endda selv om dejen kun fik lov at hæve nogle timer, og altså ikke blev ægte langtidshævet.

Brødene er ikke høje, men har en skøn, luftig krumme og en en fin skorpe i den rette blanding af sprød og sej. Pynten er henholdsvis jomfru i det grønne, sesamfrø og blå birkes.

Coming up: spage forsøg på strikning.

Intet nyt på strikkefronten

Når fru Kvist skal være alene hjemme i en hel måned, bliver der rig lejlighed til at strikke og blogge om det samt til at skrive alle de kommetarer, hunså gerne vil. Når de yndige små er puttet, og madpakker mm. gjort klar, så er klokken kun ca. 20.30, og så er aftenen til fri afbenyttelse,så længe det foregår inden for hjemmets fire vægge.

Godt tænkt. I teorien, altså. I praksis er måneden startet med at yngsteøglens skoldkopper er blevet afløst af en massiv forkølelse. Hun er derfor endnu mere opmærksomhedskrævende end normalt, og sover endnu mindre. Når hun sover ligger hun og siger som en tilkalket kaffemaskine. Stoppet næse + sut er en uheldig kombination.

Så snart der er nogenlunde styr på bulen om aftenen vælter fru Kvist halvt bevidstløs i seng i håb om at nå et par timers søvn, inden den mindste vågner op til dåd igen ved 2-3 tiden, og kommer ind for lige at høre, hvornår det er vi skal til Nordpolen, om jeg vil vide hvad hun ønsker sig til næste jul, eller om det er nu, vi skal til gymnastik.

I dag er hun blevet passet hos mine forældre og de beholder hende natten over, så nu skal der strikkes, undskyld, soves igennem.

Helten er kommet godt til Kandahar, hvor han indtil videre fører en fredelig tilværelse, der hidtil primært lyder til at gå med diverse (alkoholfrie) goodbye-parties for det afgående hold, som han skal være med til at afløse. Han har adgang til både mail og telefon, så vi har daglig kontakt, og synes egentlig ikke han er så langt væk. Og nu er der gået seks dage!

Vi vender tilbage med strik her på kanalen, forhåbentlig inden alt for længe.

The wonders of modern science

Jeg er ved at strikke en ugle-trøje til den 6-åriges gode ven, eller rettere sagt til hans længe ventede lillesøster, der ventes til verden den 28. februar. Nu viser seneste scanning, at hun nok er en dreng. Hmmmm....

Gæt et svar

Den 3-årige er alene hjemme med Mormor, da telefonen ringer. I den anden ende er Helten fra Kandahar, der for første gang har fået hul igennem til Danmark. Siger hun nu:

1. "Jeg savner dig, Far"
2. "Hvornår kommer du hjem, Far?"
3. "Jeg kan ikke snakke med dig lige nu, for jeg har frikadelle-dej på fingrene"

Til gengæld har hun gemt to spunk-lakridser til ham fra sit lørdagsslik...

Noget om bekymring....

Jeg var længe i tvivl om jeg skulle have en blog. Jeg nød at følge alle de andre skønne blogs, og efterhånden var det bare ikke nok at være hende, der stod og trykkede næsen flad mod ruden. Jeg ville også selv være med. Imod bloggeriet talte, at jeg egentlig syntes det var en skræmmende tanke at alle bare kan gå ind og læse.

Jeg skrev allerede i min profil, at jeg i virkeligheden er for blufærdig til at have en blog. Det kan læseren nok også godt fornemme, for det er ikke så mange personlige ting jeg har skrevet. De, der følger med ved at fru Kvist er thirtysomething, gift, mor og vild med at strikke, selv om hun nok mest har det i munden. Det fremgår forhåbentlig også, at jeg prøver at se det meste fra en humoristisk vinkel. Men personen bag, hun er nok ikke så tydelig. Jeg fortæller sommetider om min mand og mine børn, men kan f.eks. ikke få mig selv til at nævne deres navne. De blogge jeg selv holder mest af (ingen nævnt, ingen glemt) er dem, hvor man også får en fornemmelse af et rigtigt levende menneske ved tasterne.

Jeg er meget glad for at være bevet en del af blogland. Jeg nyder alle de søde kommentarer, og nogle af de mere uventede hilsner der er dukket op i min mailboks. Jeg "kender" pludselig mange flere, der deler mine interesser, og jeg får indblik i mange andre liv, hvoraf nogle ligner mit eget, mens andre er helt anderledes. Jeg har måttet erkende, at jeg ikke får nok strik fra hånden til at opretholde en ren strikkeblog, men gradvist begynder jeg at se potientielle indlæg i mange af hverdagens tilskikkelser.

Jeg har ikke fortalt nogen, jeg kender at jeg blogger, hvis nogen ved det, har de fundet mig tilfældigt (anyone?). Kun to personer, som jeg har mødt gennem bloggen, har jeg også hilst på live. Den gode stemning og de søde kommentarer til mine indlæg gør, at skildpadden måske fremover vover at stikke hovedet lidt længere ud af skjoldet. Personlig, men ikke privat, er vist ordnene.

Hvis du har hængt på helt til nu, vil du sikkert efterhånden begynde at overveje om der er en slagt pointe i alt det her. Har hun noget på hjerte? Og ja, det har hun faktisk. I dette indlæg forekommer hverken strik, bagning eller ungernes opvakte kommentarer.

I dag er Helten rejst til Afghanistan, hvor han skal arbejde en måned i Kandahar. Tør øjenene, og tag en tudekiks, fru Kvist, en måned blev der sagt. Mange andre er afsted et halvt år ad gangen, og en måned går hurtigt. Kandahar Airfield er et af de mere sikre områder (alt er jo relativt), og han skal ikke på patrulje i terrænet.

Han vil gerne gøre sit til at redde verden. Jeg har tænkt mig at koncentrere min indsats om den hjemlige logistik, og ikke mindst, at sørge for børnene kommer lettest muligt igennem det. Den ældste er en rigtig lille tænker og meget knyttet til sin far, så det bliver nok en lang måned for ham.

Men husk nu:
Det er kun en måned, kun en måned, kun en måned, kun en måned...

Skoldkoppe-loppe i Kiri

Yngsteøglen har fået et stykke strik fra fru Kvists hånd, som hun er meget stolt af, og ENDDA GÅR MED! Be still, my beating heart. (En lille djævel spørger hvorfor fru Kvist overhovedet gider strikke til den lille krampe, når både veninder og familiemedlemmer eelsker at modtage hjemmestrik. Det er sådan en mor-ting, tror jeg). Det prikkede barn har skoldkopper, er sluppet billigt, men mener naturligvis selv at være hårdt angrebet.

Der er tale om et Kiri-sjal, som blev udtænkt til dem, der syntes Birch var for uoverskueligt. Birch starter med 30 mønstrrapporter, Kiri med 2. Man begynder i nakken og strikker ud af omkring en midterakse, der består af en række med to huller ned langs midten. Smag og behag om det er pænere end Birch´s ubrudte bladrækker. Jeg valgte det af dovenskab: gad ikke strikke prøver og beregne hvor mange masker der skulle til Birch i lille størrelse og helt anden garnkvalitet. Når man starter i nakken kan man til enhver tid slutte, når man ikke har mere garn, eller ikke gider mere. Det er helt klart en fordel. Hvis man fejlberegner garnmængen til Birch har man et problem - et trekantsjal skal jo helst være, nå ja, trekantet.


Faktaboksen

Mønster: Kiri, gratis hos All Tangled Up, sågar også på tysk og fransk, og i diagram!
Garn: 119 g. råhvidt superwash uld, som jeg mistænker for at stamme fra Kvickly.
Pinde: Addi Turbo nr. 4
Ændringer: Mønstret er skrevet til Kidsilk Haze og ser helt anderledes ud i glat uld. Jeg laved sjalet en del mindre. Der er en avanceret aflukning i mønstret, som jeg tror ville gøre sig i tynd mohair, men i tykkere uld blev det for klodset. Derfor helt almindelig aflukningskant.
Hot or Not? Hot synes mor og datter.

Gæsteblogger....

Min blog er blevet overtaget (midlertidigt, håber jeg) af den 6-årige) .
Her er hvad han har på hjerte:
Tak til alle
de
søde
rare
damer
i
Blogland, der fik min mor til at tænke sig om en ekstra gang. I styrer!