Helten og jeg huskede fra vores sidste bsøg i Portugal en fantastisk café i gennemført Art Noveau-stil. Dybt fascinerende og som at befinde sig i en helt anden epoke. Vi ledte og ledte på Lissabons hovedstrøg. Det var meget mystisk, ikke bare var den forsvundet fra jorden overflade, den var faktisk heller ikke at finde i den nyeste udgave af vores guidebog. Godt nok skriver de altid følgende advarsel "good places go bad, and bad places go bankrupt", underforstået, der loves ikke noget om de steder, der anbefales, men det var svært at forestille sig om netop denne cafe. Efter flere dages forgæves eftersøgning fik Helten pludselig et af sine lyse øjeblikke, og kom i tanker om, hvorfor vi ikke kunne finde caféen: Den ligger ikke i Lissabon, den ligger i Porto!
Nærmest tilfældigt fandt vi så en anden:
Den hedder Versailles, og ser også sådan ud:
Et overflødighedshorn af stuk, søjler og fantastiske kageudstillinger. Fru Kvists indre minimalist er gået på orlov: Og hvad spiser man så her? Lad det være sagt straks: vi tager ikke til Portugal for madens skyld! Kagerne går det lidt bedre med. Man spiser Pasteís de Nata små cremelinser af butterdej med kanel.
Hvis man bestiller kakao til, får man det naturligvis i en lille kande, der er skam stil over foretagenet.Hvis man oven i købet har lyst hår og blå øjne og tilmed siger "obrigada" (tak) mens man blafrer lidt med øjenvipperne, ja så bliver man behandlet som en lille prinsesse. Jo, der er mange grunde til at vi elsker Portugal.
Fornemt :-)Godt at den indre minimalist er paa orlov !
ReplyDeleteAngelika, til sådan en overdådighed må man bare overgive sig!
ReplyDelete