Wednesday, July 2, 2008

Liv - og en lille smule strik

Sættet, der ikke er til Christoffer, og ikke er et roligan-outfit, er nu klar til at blive afleveret.

Faktaboks:
Mønster, trøje: Raglantrøje i tre varianter fra bogen Sødt og blødt, strik til små prinser og prinsesser af Lene Holme Samsøe.
Garn: Safran fra Garnstudio i farverne hindbærrød og hvid, i alt 81 g.
Pinde: Addi Turbo nr. 3,5

Ændringer: Faktisk variant nr. 4. Strikket uden hulmønstre eller blondekanter, men i stedet med kække striber.
Ændring som burde have været: Ærmekonstruktionen er helt hen i vejret, i hvert fald til bomuld. Det har kostet styg banden og flere forsøg (herunder et udført af min mor, den pensionerede håndarbejdslærer, der ikke slap bedre fra det end jeg). Hvis jeg laver den igen, og det kan ikke udelukkes, da raglan og cardiganfacon er en fin kombination til babyer (vel egentlig til de fleste, is that a February Lady Sweater I see before me?), bliver ærmerne helt almindelige. No live stitches!

Mønster, hue: Det gamle jordbærhuemønster, gad vide hvor det egentlig stammer fra?
Garn: Safran fra Garnstudio i farven hindbærrød, 26 g.
Pinde: Addi Turbo nr. 3.
Ændringer: strikket uden lus og blade, men med en lidt længere snøvs, så der kan slås en knude.
Hot or not? Medium, tror jeg, men babyen kan ikke protestere, så det går nok.

3 comments:

  1. Fin gave!!
    Du Lise har du ikke overvejet at komme til strikkefestivallen? Evt som dagsgæst om lørdagen??
    KH Britt

    ReplyDelete
  2. Britt, det tænkte jeg rigtig meget på sidste år, hvor der jo både var webstrik-festival og festival på Fanø. Alle fortalte med stor begejstring om det, og jeg var helt syg for at komme afsted. Efterfølgende har jeg helt glemt det, men måske jeg skulle tjekke, om der kan klemmes en enkelt dagsgæst mere ind?

    ReplyDelete
  3. Åh, ja - gør det Lise. Jeg vil glæde mig meget til at hilse rigtigt på dig.
    KH Britt

    ReplyDelete