I går tog hun imod et opkald, der tydeligvis var lidt ud over det sædvanlige. Vi kunne ikke umiddelbart afgøre hvem der var i røret ud fra den del af samtalen vi kunne høre. Efter en lille stykke tid overrakte hun telefonen til Helten og sagde med ærefrygt i stemmen: ”Det er til dig, Far. Det er Ønskefeen”.
"Be careful what you wish for" fløj gennem mit hoved idet han tog røret.
”Mor”, hviskede datteren efterfølgende, ”er det hende, der kommer og henter Storebrors tænder?”.
”Nix, svarede jeg lettere fraværende, ”det er jo Tandfeen”.
I mellemtiden havde Helten fået opklaret mysteriet om det overjordiske opkald. På søndag skal vi have gæster og har i den anledning bestilt dessert fra vores lokale italienske is-pusher. Det var herfra opkaldet kom. Når man er 4 år og har hovedet fyldt med prinsesser, havfruer og feer, giver det vældig god mening, at Ønskefeen ringer. Deraf misforståelsen, da ismageren præsenterede sig med biksens officielle navn…Iscafeen.
nåååå, den var en af de bedre :-)
ReplyDeleteLOL......iiiiihhh, den var sjov (og velskrevet). Er læst højt til almindelig morskab her i familien.
ReplyDeleteSigne er endnu ikke blevet telefon-gatekeeper, men kan levende forestille mig at hun bliver det...
KH Britt
Anne, det syntes isdamen også, hun har vist ikke noget imod at være en ønskefe.
ReplyDeleteTak, Britt. For det meste er det praktisk at have folk til at tage telefonen, så det kan du glæde dig til...
Den historie reddede min dag ;-)
ReplyDeleteKH
Angelika