Nå, men vi skal vel til det....

Mod bedre vidende, men med et oprigtigt ønske om at forbedre mig, har jeg jo meldt mig til Britts cashmere-o-meter. Den oprindelige tanke, som jeg ikke selv har udtænkt, er at strikke 2000 g garn op, hvorefter man har vundet retten til et luksusstrikketøj.

Jeg har ikke fået taget mig sammen til at lave en måleting på bloggen, så jeg må forsøge mig med et indlæg om lagerstatus i ny og næ.

Lad mig være ærlig - det går ikke for godt. Fru Kvist er ikke nogen stor shopper, hader at shoppe tøj (men ikke at eje det, når jeg bliver rig skal jeg have en personlig shopper!), sko, dagligvarer mm. Garn og bøger er en undtagelse, og deraf kommer problemerne. En gang havde jeg meget mere tid til at strikke end jeg har nu. Så fik jeg fuldtidjob + halvtids universitetsstudier i 6 år, så fik jeg hus, så fik jeg børn, og det fylder jo altsammen. Af en eller anden grund er garnindkøbsfrekvensen ikke faldet lige så meget som strikkefrekvensen, og det fører jo uundgåeligt til et vist lager.

Nå, men til sagen:

Det oprindelige mål var 2000 g.
Så købte jeg 400 g (til en gave, kan I se glorien?).
Udgangspunktet er altså 2400 g.

Herfra skal trækkes
1 stk Cobblestone, 628 g
1 stk Shetland Triangle, 175 g
1 stk. Swallowtail Shawl, 349 g.
I alt 1152 g

1152 g fra 2400 g = 1228 g der mangler at blive strikket.

Yes! eller rettere sagt No!, for så er der jo lige Den Brune Pose.
Den vejer gisp! 1492 g, men så er posen altså også vejet med. Jeg sværger på, at det ikke var med vilje, men på grund af True Love er en af mine nærmeste veninder flyttet ind i gåafstand af denne skønne butik og når man er på venindetur til Randers må man jo liige kigge ind. Det kan hurtigt gå galt...

Nå, men summa summarum, efter 2 måneder på cashmere-o-meter, 1152 g strikket, er der nu 244 g mere på lageret, end da jeg startede. Kors! Nu, lige nu, må der andre boller på suppen! Nu er det SLUT med indkøb. (lige indtil.....STOP så!)

Vil I gerne se hvad der er i posen? Okay, så skidt da:

PS: de to Kauni-nøgler har samme farve.