Friday, March 19, 2010

Op til overfladen....et blabla-indlæg

Beklager stilheden her på bloggen, men Casa Kvist har været sygdomsramt. Alle andre end yngste har været syge på skift over sammenlagt 4 uger. Ikke alvorligt, men alligevel nok til at komme grus i det daglige maskineri. Fru Kvist senest, med vanlig sans for timing valgte jeg at gå ned for fuld skrue i en uge, hvor Helten havde ikke mindre end 3 døgnvagter, ikke smart. Og så kommer vi slet ikke ind på alt det, der burde være klaret på jobbet, vel? Vi må konstatere, at der her i huset bare ikke er plads til at Mor bliver syg. Hvor er det praktisk at alle sygdomme tilsyneladende har to former, den alvorlige, der kun rammer mænd, og den milde, der altid rammer kvinder og børn, så vi hurtigt kan komme i sving igen.

Nu er jeg endelig på vej op til overfladen, så her kommer det første indlæg fra min nye pc, som jeg kæmper for at beholde som Mors Computer. Man skulle tro det kunne være muligt eftersom de kære små har fået den gamle, men efter Club Penguin er kommet ind i deres liv, er de altså NØDT TIL at have en pc hver, mener de. Af en eller anden grund er de helt uimponerede over mine forklaringer om at jeg var 17 før der overhovedet kom en computer ind i mit barndomshjem. Heldigvis lykkedes det mig da at skræmme dem på en anden front: ældste har længe bedyret at han var DEN ENESTE i klassen, der ikke havde egen mobil. Ved et forældremøde viste det sig, at der var ca. 16 i klassen, der hver især var DEN ENESTE i klassen uden telefon. Måske en sag for matematiklæreren?

Da knægten godt kunne se, at dette lidet overbevisende argument nok ikke holdt vand, forsøgte han at sætte ind på en anden fløj, helt dum er han jo ikke.
Søn: "Mor, hvor gammel var du, da du fik din første mobiltelefon?"
Mor (sødt smilende): "Treogtredive, tror jeg"
Søn: " " (stum af chok).

For øjeblikket overvejes om der skal opstilles strikse regler for computer- wii- og DSI-tid pr. dag, eller om det kan klares i mindelighed. Der skal jo også være tid til analoge aktiviteter:


Apropos analoge aktiviteter, så er der også strik at vise, om end et magert udbytte efter så lang tid. Coming up.

3 comments:

  1. Skoent at hoere at vi ikke er de eneste med de problemer. Min computer roer de dog ikke, for den er saaaaa gammel at fars er meget mere spaendende, men mobiltelefon hrmmmmm den er tricky, for jamen far lovede..... Farmand har bare "glemt" at der er visse ting som boern ikke glemmer. Det beskidte toej inde paa gulvet kan sagtens glemmes, men loeftet om en mobiltelefon....NAJJJJJJ! Saa nu er jeg paa den for jeg synes hun er aalllttt for lille ( men synes vi ikke altid de er det????
    Den der med heavy og light sygdom tror jeg hoerer ind under et kromosom problem. Det der voksne y-kromosom er der et eller andet ved som desvaerre ikke kan repareres. That's life! Men godt at hoere at I er paa benene igen.

    ReplyDelete
  2. LOOOOL. Det er altså sjovt hvordan sygdomme bare rammer mænd hårdere... det må være relateret til y kromosomet og indholdet af testosteron, helt klart basis for en forskningsansøngning.
    Tillykke med din nye computer (så længe det varer, at det kun er din)

    ReplyDelete
  3. hæhæ...der fik du smakket sønnike skakmat. De kære små kan bare ikke sætte sig ind i hvor lidt vi havde som børn....og vi skal gøre os umage for at sætte os ind i moderne børns hverdag.
    Mobilen klarede vi her i hytten med argumentet: du kan få en til din fødselsdag jul det år, hvor du skal i klub sommeren efter (klubben ligger nemlig lidt væk fra skolen).....dvs storebror har en nu og lillesøster accepterer og ved at det også bliver hendes tur. Sjovt nok havde langt de fleste forældre valgt samme model....
    Dejligt at du kom på højkant igen!
    Knus,
    Britt

    ReplyDelete