Advarsel, smittefare!

Birch-feberen viser sig nu ikke bare at være kronisk, men også smitsom

Se lige her:


Det er ikke fru Kvists 11. Birch, men derimod min søde svigermors første. Egentlig forsøgte hun at lokke mig til at strikke det, under påskud af ikke at kunne gennemskue mønstret. Jeg kviede mig lidt ved det, 10 (hvoraf et naturligvis var til hende) må da være nok, ikke? Hun udtænkte derefter den snedige plan at jeg og børnene kunne komme på kost hos hende hver gang Helten skulle på døgnvagt. Konceptet: Farmor laver mad, Farfar underholder ungerne og fru Kvist sidder så i husets bedste stol, strikker og lader sig opvarte. Ikke helt ringe, især da min svigermor er ret god til at lave mad.


På en eller anden måde må jeg alligevel have provokeret svigermoderen til at forsøge selv, for da vi kom hjem fra ferie havde hun ikke bare strikket det lilla i KSH farve Violet, men også det meste af etorange i Marmalade.

Der røg den deal, men mon ikke hun giver mad alligevel? Så kan vi jo altid bytte lidt garn, en yndet bekæftigelse under indkøbsstop....

Hjemme igen

10 point for original titel.

Mange tak for alle jeres gode ønsker for vores ferie. Thailand var nøjagtig ligeså smukt, venligt og dejligt, som vi var blevet stillet i udsigt. Min voldsomme modvilje mod holiday resorts blev til en vis grad gjort til skamme, for som min kollega havde lovet, sådan et sted er fantastisk for børnene. Det var bestemt også en afslappende måde at holde ferie på, ugerne gik med en blanding af total afslapning (herunder også spa-behandling og thai-massage) samt lidt mere aktiv ferie.

Alle priser den thailandske venlighed og jeg slutter mig til koret. Mine lyslokkede unger fik stor opmærksomhed. Ældste blev nærmest lidt pinligt berørt, når thailandske damer i alle aldre erklærede ham deres uforbeholdne kærlighed, mens yngsteøglen som altid befandt sig glimrende i rollen som det naturlige midtpunkt.

Maden var et helt kapitel for sig. Fra de mest ydmyge serveringer:

Over det vi antager er den almindelige (muligvis lidt turisttilpassede) thaimad

Til det mere fancy
Bemærk størrelsen på tigerrejerne - mere i retning af tiger end reje...

Alt var lækkert, superfriskt og smukt anrettet. Hvis vi ikke havde haft ungerne med, havde vi nok været lidt mere eventyrlyste i forhold til de myriader af gadekøkkener bestående af lidt kogegrej monteret på en knallert, vi mødte alle steder. Nu nøjedes vi stort set med at spise på lidt mere organiserede steder, men der var bestemt ikke noget at klage over. Vi skal til at have gang i thaikogebøgerne og de hjembragte røgede bananchilier.

Vi købte også lidt "hjemmelavet" chilipasta.Yngsteøglen ses her under oplæring, så vi regner med hun overtager produktionen, når det er brugt op. Den svenske guide og den thailandske kok var ikke helt enige om hvor langt en portion rækker, men jeg tror vi starter med de svenske mål.


Et af turens højdepunkter:
Beklager billedkvaliteten og det bøvede look, men det var regnvejr. Bemærk den prikkede snabel. Den er et alderdomstegn, fik vi oplyst. Elefanten er kun 6 år ældre end fru Kvist, men det skal man nok ikke tænke nærmere over.

Et enkelt medlem af familien mente vist, at turen ud til elefanterne var ligeså spændende som selve mødet med de store dyr:
Regn selv ud hvorfor....

Jeg kunne blive ved længe endnu, men jeg skal da også lige rundt i Blogland og se hvordan det står til. Faktisk kom vi hjem allerede natten til torsdag, men min computer har været helt usamarbejdsvillig, og min live-in support, AKA Helten, er rejst videre vest på, nærmere bestemt til Las Vegas.

Derfor må I også tage mit ord for, at jeg også har strik at vise frem. Han er nemlig rejst med begge husets kameraer. Han kommer hjem torsdag, forhåbentlig uden at have gamblet os fra hus & hjem, så vi i bedste Monty Python-stil kommer til at bo i en papkasse på en motorvej (oooh, luxury!)

Og ja, som mit lille bidrag til det evige spørgsmål: Thomas Cook Airlines tillader strikketøj ombord. Heldigt, når der nu var 10 timer den ene vej og 14 timer den anden. Jeg fik strikket en hel del, og desuden sammen med yngsteøglen set Mamma Mia så mange gange, at vi kan den uden ad. Filmen var lige til at blive i godt humør af, også selv om Colin Firth, der ellers nyder stor anerkendelse her på kanalen, ikke ligefrem brillerer med sit sangtalent. Han er meget bedre til at skule på den sexede måde, men nu bevæger vi os vist lidt ud af en tangent....

Ferieplanlægning a la Kvist og Co, eller værdien af at grundlægge et godt netværk i en ung alder

Det er kun sket ganske få gange i Heltens og mit mangeårige liv sammen, at en ferie har været planlagt i god tid. Pudsigt nok falder disse tilfælde sammen med de gange, vi har rejst sammen med nogle vældigt målrettede projektledere, vi kender.

Normalt foregår det på den måde, at fru Kvist med stadigt mere skinger røst orienterer Helten om hvor alle andre skal på ferie, og hvorfor kan han ikke få et normalt arbejde, hvor planlægning af feriedækningen finder sted i civiliseret afstand af selve ferien, og vi får aldrig fundet en ferie, og alt det gode er væk når vi når til at bestille, osv. Når der så endelig foreligger ferieplaner på Heltens job, lykkes det os ALTID at få lynplanlagt en superferie på ingen tid.

Derfor kunne man i sidste uge høre følgende samtale finde sted i Casa Kvist

Voksen1 "skal vi ikke tage et par uger til Thailand i næste uge?"
Voksen2 "OK, hvis du kan få byttet din døgnvagt er jeg klar"

Vi er normalt ikke til sol og strand-ferie, men er enige om, at destinationen er så spændende, at det må prøves. Mange får et helt specielt lys i øjnene, når talen falder på Thailand, så vi glæder os.

Så i morgen sker det. Yngsteøglen har en veninde, hvis far er i rejsebranchen, så vi var heldige at få et supertilbud. Jeg ved ikke om jeg får lejlighed til at blogge undervejs, men ellers må I holde min plads i Blogland varm til jeg kommer hjem, ikke?

Vissenbjerg, the messe awards

Jeg havde besluttet ikke at tage med. Ikke så meget pga. den overhængende garnfare, men mere en kombination af mega-søvnunderskud, Heltens fødselsdag og pakning til ferie.

Det trak jo en del, og da min mor og søster havde planlagt at tage afsted søndag morgen, indgik jeg en aftale med mig selv. Hvis jeg kunne nå at blive færdig med mine 117 pligter, og stod tidligt op og bagte fødselsdagspandekager til familien søndag morgen, så måtte jeg tage med. Helt ukarakteristisk nåede jeg det, og selv om det bare lige blev en kort tur, var det en super oplevelse.

Og priserne:

• Bedste begivenhed: møder med andre bloggere.

Netop ankommet fik jeg øje på en Slinky Rib. Da jeg rettede blikket lidt højere op, viste det sig, at den sad på Tineke. Hun fulgtes med Snowdrop, der ved nærmere eftersyn indeholdt Dorthe. Jeg er sikker på jeg ville have genkendt dem uden håndstrik, men jeg indrømmer jeg så trøjerne først. Hvorfor er det lige jeg altid glemmer at tage strik på til den slags lejligheder? Jeg burde da have iført mig min signatur. Senere mødte jeg Susanne, der var med på en af de allerbedste stande.

Senere mødte jeg Rismarker, der sad på Jette. Både Jette og trøjen kender jeg fra Badstuen, så det var et hyggeligt gensyn. Hun fulgtes med Tina, som jeg mødtes IRL for første gang. Tina er jo en superfotograf, så stemningen fra messen ses fint hos hende.

Jeg ville rigtig gerne også have hilst på Charlotte, der ellers havde fundet en smart måde at blive genkendt på, men det nåede jeg ikke på den korte tid jeg havde. Next year in Vissenbjerg!

• Bedste nyhed: Garnbixen i Odense lukker ikke alligevel! (Men jeg vil nu savne Kirsten).
  
  
• Smukkeste garn: Tinas Kastanjestrik, helt ubetinget.

Efter min mening er der ingen over og ingen ved siden af Jamieson's Shetland Spindrift hvad angår farver og struktur. Jeg har endnu tilgode at strikke af det, men jeg var lige ved at købe et farvekort, indtil det gik op for mig at de bittesmå strimler slet ikke yder garnet retfærdighed. Det skal opleves live, godt Tina huserer på Fyn!

• Bedste nye model: Tøsetopstykket, helt sikkert!
  

Jeg har set Topstykket på kvinder i mange forskellige faconer, og det klæder bare alle! Nu er det også kommet i de helt store og helt små størrelser, så naturligvis må Yngsteøglen have et! (og måske moderen).

• Sødeste indpakning: også denne pris må gå til Bente Geil:

Alt i alt en rigtig god oplevelse, det eneste jeg savnede var at opdage noget nyt, forstået på den måde, at alle de fristende og lækre strikmodeller og garn hang hos de designere og butikker, jeg kendte i forvejen. Er der ikke nogle nye og spændende, der bare venter på at springe ud? Så lad os se jeres designs næste år!

Tegn på liv og en lille smule strik

Jo, fru Kvist er her skam endnu. Jeg har ikke været meget i blogland, har hverket blogget eller kommenteret. Det er ikke ond vilje, jeg har bare brugt frygteligt meget krudt på arbejdet den seneste tid. Det er lidt stressende, men på en god måde; mange forskellige ting vi har forsøgt at løbe i gang er nu ved at tage fart, selvfølgelig altsammen på en gang.

Lidt bliver her dog strikket. Det startede med Britts skønne ugler; hun efterlyste mørkerødt Kauni, som jeg vidste, jeg havde på lager. Desværre ikke i det rette partinummer, men når jeg nu lige havde det i hånden, så var det da oplagt at starte på noget nyt, ikke?

Lidt lace, men hverken Birch eller Shetland Triangle, mon det nu går? Inspireret herfra, og muligvis en gave til en kollega, der stopper lige om lidt. Mønstret kan købes her, men Heltens mor havde været så kvik at klippe det ud af et gammelt nummer af Hendes Verden. Meget let mønster, faktisk er der kun 4 forskellige mønsterpinde, selv om det måske ser indviklet ud. Man skal spejle mønstret omkring midteraksen. Lidt af en udfordring for os højre/venstrekonfuse, men når man lige har lavet en rapport eller to kan man nemt se sig ud af det.

Helten har fødselsdag, så vi får gæster til boller og Sweet Potato Pie om lidt, men forhåbentligt når jeg også en tur rundt i blogland i løbet af dagen.

Coming up: Vissenbjergmessen. Hov, er det mit Cashmere-o-meter, der ryger?

Så så man lige Mor få en pandabjørn i hovedet....

...lød det tørt konstaterende fra yngsteøglen.

Jo, Casa Kvist har endelig fået sit eget Wii Fit efter at have testet konceptet hos gode venner, og som det meste andet her i huset, går det ikke stille af.

De indviede vil bemærke, at fodboldspillet ikke er en af Fru Kvists spidskompetencer. Jeg tror jeg vil forsøge at brillere i yoga i stedet.

Yngsteøglen er til alles forbløffelse (undtagen hendes egen naturligvis), supergod til styrketræning (som hun kalder muskelyoga), og opnåede på sin første dag betegnelsen "bodybuilder", så hun er ikke til at skyde igennem.

Vi satser på at gå nye tider i møde, hvor vi alle fire er knivskarpe og toptrimmede.

Til en lille rund person

Må jeg præsentere: niece i Fiona

Lynskudt af min bror. Den er et hit. Niecen elsker den, så hendes far har nok ikke afsløret hvem der har strikket den, for hun er mildt sagt ikke vild med faster Lise (selv om jeg sværger på at det ikke er mig der har hugget hendes ene sko).


Kjolen er super. Smart, enkel model, let at strikke (når man lige husker at læse opskriften igennem først), men med nok mønster til at det bliver ved at være sjovt. Ingen montering, bortset fra isyning af to knapper. Garnet er Hjerte Blend, sikkert praktisk til børn og rart at have på, men jeg kan altså ikke lide at strikke i bomuld. Jeg måtte holde nogle pauser undervejs, fordi garnet sled hul på min strikkefinger. De orange striber er noget bomuld fra lageret af ukendt oprindelse. Om jeg fatter hvor jeg har det fra; normalt er det eneste orange her i huset appelsiner og redningsveste. Kan man forestille sig at garn sniger sig ind på mit lager i nattens mulm og mørke, HELT AF SIG SELV? Det ville forklare en del.


Bomulden er lidt tykkere end den uld, Sanne foreslår til opskriften, og det gør selvfølgelig kjolen knap så let og luftig. Jeg synes også den så rigeligt bred ud, lige da den var færdig, men niecen fylder den pænt ud. Hun er en lille rund person med kindposer der ville gøre enhver hamster grøn af misundelse. Jeg har strikket den lidt længere end foreskrevet, da jeg antager det yndige barn vokser mere i højden end i bredden det næste stykke tid, så når den ikke længere er kjole, satser jeg på den kan bruges som top.


Faktaboks
Mønster: Fiona af Sanne B
Garn: Hjerte Blend, knap 3 nøgler af 50 g, ( jeg kan ikke huske nummeret, men den er nærmet mørkerød med et strejf af lilla og ikke pink som den fremstår på nogle af billederne) samt en rest orange fra lager(?)
Pinde: Addi Lace 3
Størrelse: 2 år, men altså lidt længere end originalen.
Ændringer: Jeg strikkede kjolen rundt efter ærmegabene. Jeg er doven, og ejeren står nok ikke stille så længe, at man opdager det, hvis kjolen har sidevind
Hot or not? Se venligst modtagerens lille glade fjæs og døm selv. Jeg synes den er hot nok til at jeg også vil lave en til yngsteøglen, men måske ikke lige nu. Sanne kalder mig for stamkunde (det må man vel være, når man har købt hele udvalget af opskrifter), så mon ikke jeg skulle forsøge mig med nogle af de andre modeller også?