Verdens måske bedst tilpassede sokker

Jeg har tidligere beskrevet såvel min lange vej til sokkestrikning som min søns forhold til mors hjemmestrik. Da Heltens 2007-sokker er en fake fair-isle-model, måtte knægten selvfølgelig straks ytre ønske om et par magen til. Lad ham endelig leve det ud, tænker fru Kvist, inden han får lige så store fødder som sin far. Desuden havde jeg (for obvious reasons) købt lidt ekstra garn, så det var bare om at komme i gang.

Af uventede årsager har de små søde sokker i størrelse 33 taget længere end først antaget. Hver gang jeg så meget som overvejede at tage et par omgange på sokken, stillede knægten med til lejligheden afklædt fod, for han skulle da lige se, om de nu fortsat passer!

Her må man så forestille sig billede af nuttet dreng (min helt objektive vurdering) iført 1½ sok. Hvorfor der ikke er fotodokumentation? Blogger, for pokker, hvorfor kan jeg pludselig ikke få lov til at poste billeder?

Update: pludselig kom der hul igennem igen, så her er drengen, fødderne og sokkerne.

Yderst uheldigt, særligt hvis det ikke når at gå i orden inden Vivians kasse når hertil.

Sokkesagaen er ikke slut; yngsteøglen er ellers ganske uimponeret af mors håndstrik ("jeg skal have benvarmere til gymnastik, men de skal være købt, ikke strikkede", hun bliver gjort arveløs, eller rettere hun kommer kun til at arve 50 kilo garn af bedste kvalitet). Nå, men det bedårende barn har også bestilt et par sokker i "automatisk" mønster, garnet er indkøbt, naturligvis i lilla og lyserødt. Det stopper heller ikke der - for hun ønsker også et par HELT MAGEN TIL til sin lille kusine, og så må den lille kusines storesøster vel også have et par og....lige pludselig er man så sokkestrikker på fuld tid. Hvornår er det lige jeg skal strikke Mermaid, Claudia, Ribby Cardi, Lavold-trøjen og alt det andet sjove?

Rapport fra en hyggelig, men meget billig bytur

Lørdag var dagen, hvor jeg havde sat to veninder stævne til en bytur i Odense.

For at være ærlig har jeg aldrig regnet Odense for nogen stor shoppeby. Jeg boede i byen fra 1988 til 2000 og arbejder der stadig, endda meget tæt på centrum. Der er enkelte lyspunkter, ikke mindst en forholdsvis ny garnforretning, mere om den senere.

Til gengæld er der flotte områder og bygninger i byen. Vi startede med at gå ind igennem Eventyrhaven, som tager sig godt ud i efterårsfarver.

Selv en hedning som fru Kvist kan nyde området omkring Domkirken.
Berømte mænd kan man også møde her. Den gamle digter, som vi kalder ham her på øen:

Og en anden gammel digter

Det skulle jo ikke være historisk byvandring det hele, men heldigvis er der ikke langt fra Eventyrhaven hertil
Garnkig (og -pil) med stor iver, men helt ukarakteristisk ingen køb. Her var det så, at Fru Kvist kom i tanker om der i denne weekend både var håndarbejdsmesse og lagersalg her og der. Mænd, børn og katte var afsat til anden side, bilen parkeret lige i nærheden, så skulle vi ikke lige..? Nej, sagde den ene veninde, det skulle vi ikke. "Synes du ikke vi har garn nok?"

Garn nok? i hvert fald højest til de næste 10-15 år! Og jeg som troede jeg var trekløverets fru Snusfornuft!

Lækker frokost blev indtaget her. Således styrket begav vi os til Garnbixen, Odenses uden sammenligning fedeste garnforretning. Jeg glemte helt at tage billeder (Undskyld, Kirsten), og købte stadig ingen ting. (OK, jeg havde lige få dage før forsynet mig til Claudia, men alligevel...)

Der blev også kigget på lidt tøj, og senere landede vi hjemme hos fru Kvist. Dejlig dag, hyggelig aften, masser af snak om både det lette og det svære, men intet garnkøb. Den ene veninde købte dog lidt, og da der senere blev udvekslet forsinkede fødselsgaver var der også lidt mohair og silke-fiber involveret.

For at føje spot til skade, afslørede en rundtur i strikkeblogland at næsten alle andre har benyttet weekenden til vilde indkøb. Hvad gør man så? Støver kortet af og finder en af sine yndlingsnetgarnpushere. Nu håber jeg bare ikke, at alle I der har været der IRL har ryddet hylderne!

Ravelry

- Nu også med Fru Kvist

Min id er frukvist, Ravelry bryder sig ikke om mellemrum.

Nu mangler jeg så bare at finde ud af hvordan der skal blive tid til jobbet, familien, strikketøjet, bøgerne, etc...

Til Gitte

der gerne vil se min version af Zoe Mellors pirattrøje, som den lokale sørøverkaptajn forelskede sig voldsomt i, en gang jeg havde lånt bogen på biblioteket. Det gjorde ikke særligt indtryk på piraten at fru Kvist afskyr at strikke intarsia, og stillet overfor en 5-årigs entusiasme måtte hun bøje sig.

Trøjen blev til under stygge eder og forbandelser. Meget passende i virkeligheden. Blandt amerikanske strikkere hedder det at velsignelser og smukke tanker til modtageren kan strikkes med ind i et værk - til en pirattrøje er det lidt mere ramsaltede nok bedre egnet. Pirattrøjen er højt elsket at ejeren, og han proklamerer stolt til alle der gider høre det, at "den har min mor strikket".

Noget bedre for selvtilliden end sidste forår, hvor fru Kvist på utallige opfordringer havde syet knægten et omfattende ridderkostume til fastelavn. Dragten blev behørigt beundret i børnehaven, hvortil ungen uimponeret meddelte at "syning er ikke en af min mors spidskompetencer, men hun har gjort sig meget umage". Bemærkningen vakte stormende jubel, og længe efter havde de tilstedeværende pædagoger og forældre svært ved at møde mig uden en lille trækning i mundvigen.

Jeg tror bare jeg holder mig til strikningen. Den unge mand ønsker sig en trøje med krøller ned foran. Efter at have gået ham lidt på klingen viser det sig at han mener snoninger, og det er tilfældigvis en af de Kvistske spidskompetencer, at I bare ved det!

Faktaboks
(på hukommelsen, bogen er forlængst afleveret og trøjen blev strikket for et år siden.

Mønster: Zoe Mellor Strik i børnestørrelse
Garn: noget superwash fra Grønhøj Garn, (mon ikke det hed Arctic?) i marineblå, råhvid og vinrødt.
Ændringer
Jeg tror jeg har forstørret den lidt.
Alle ribkanter strikket i drejet rib (det gør jeg nærmest pr. refleks, når jeg kommer i nærheden af 1x1 rib).
Ærmer, forstykke og bagstykke slået op med midlertidig opslagning, hvorefter ribkanten er strikket nedad til sidst.
Jeg synes de oprindelige ærmer var for bolsjestribede (brede røde og hvide striber), så jeg ændrede dem. Første del blev strikket efter stribegeneratorens forslag, senere blev stribemønstret bestemt af hvor meget der var tilbage af hver farve.
Hot or not? Tophot, hvis man spørger ejeren, og det er vel hans mening der tæller...

Forventning

I morgen…..

Skal jeg sammen med to af de rigtig tætte veninder på pigetur. Vi har kendt hinanden længe – den ene siden vi var 6, den anden siden gymnasietiden. Vi kender hinanden på godt og ondt, men det er ikke tit, vi ses alle tre. Vi er alle ramt af fuldtidsjob, den ene er flyttet til Jylland, den anden har fået et par unger (det er mig, sagde hunden), og den tredje er aktiv i frivilligt arbejde, så det kræver lidt planlægning og kalenderafkrydsning i god tid.

Dagens program er enkelt; lidt shopping, cafebesøg, en enkelt besigtigelse af ny kat og så skal der snakkes igennem. Det sidste er det vigtigste, vi kunne såmænd sagtens få en dag til at gå med te og strikkepinde. De to af os har strikket siden vi var 6-7 år, den tredje er startet inden for de seneste par år, men er bestemt ikke mindre entusiastisk af den grund.

Så ja, garnforretningerne skal ikke vide sig sikre i morgen. Vi skal nok både i DAD, i Tante Grøn og i min absolutte favorit i Odense: Garnbixen (hvad er det med odenseanske garnbutikker og hjemmesider??)

Måske skal der også shoppes lidt tøj. Fru Kvist har det problem at hun elsker lækkert tøj, men hader anskaffelsesprocessen af et godt hjerte. Jeg kørte gerne kortet igennem, hvis smukt tøj i passende design bare af sig selv kunne bevæge sig hjem i mine skabe (der underligt nok er pænt fyldte). Nå, i godt selskab går det sikkert alt sammen.

Jeg glæder mig…

River (eller noget)

Efter flere års tilløb fik jeg med vanlig sans for timing tegnet abonnement på Rowan Magazine lige da det begyndte at blive rigtig mærkeligt….Dels skyldtes det nok stjernedesignerens exit, dels at der var nogle stylister, der har haft det supersjovt… Jeg fik nr. 38 og 39, og ved første øjekast var der ikke rigtig noget der fængede. Nr. 38 var f.eks.det nummer, hvor den måbende strikkeverden første gang kunne beskue den berygtede Panda-æder-barn-trøje.

Velkomstgaven var 2 nøgler Kidsilk Haze, som jeg i et anfald af distraktion valgte i farven Dewberry (nærmest en slags lyngfarve), selv om en af de andre valgmuligheder, Trance, ellers er en af de mest fru Kvist-agtige farver, der findes. Gaven kom med en opskrift på et sært tørklæde, som hurtigt blev valgt fra. Alt i alt en sørgelig høst, og helt billigt er medlemskabet jo heller ikke. Garnet fik længe lov til at friste en trist tilværelse i en kurv (nej, lad os være ærlige, i en grim bedroller)

Så var det jeg tilfældigt faldt over nogle billeder på Julias blog. Hun havde, med visse modifikationer strikket River fra nr. 38, som i bladet primært udmærker sig ved at være så kunstnerisk fotograferet, at det er umuligt at se. Inspireret af Julias smukke billeder (det skader ikke ligefrem at de er taget på Hawaii), hendes ændringer, plus nogle stykker jeg selv fandt på, er det endt med at blive et tørklæde jeg nok skal få brugt rigtig meget. Blødt, lækkert og varmere end man skulle tro, og faktisk er farven god til alle de grå, sorte og sandfarvede ting i skabet.

Medlemskabet er opsagt, men der går rygter om at Rowan er på vej tilbage på sporet, så måske skulle man…

Faktaboks

Mønster: River, Rowan Magazine nr. 38

Garn: 50 g Kidsilk Haze i farven Dewberry

Modifikationer: Masser

Skiftede pinde nr. 7 ud med nr. 5

Tilføjede en ekstra mønsterrapport, dvs. 17 masker

Strikkede glat i stedet for ret. Jeg synes glatstrik viser hulmønstre bedre.

Vendte nogle af indtagningerne så de fulgte strikkeretningen, dvs. 2 ret sammen eller en overtrukket indtagning, alt efter hvordan mønstret vendte.

Hot or not? Medium hot. Ville have været hottere i en mørkere farve.

Bemærkninger: Hvorfor kan Rowan ikke trykke deres hulmønstre i diagramform??? De sidste nøgler KSH jeg har købt kommer herfra. Portofrit, superhurtig service og væsentlig billigere en i DK.

Også en slags håndarbejde...

Intet nyt på strikkefronten, men se hvad jeg har fået af en god veninde:


Skålen er stor (og svær at fotografere så man yder den retfærdighed). Indersiden er mørk, mat og ru med sølvskinnende guldsmede. Ydersiden:

Rakubrændt, changerende i mørkegrå og petrol, på dette billede ligner den nærmest en globus.

"Hvor er toppen?" spurgte min bror, da han så den.
"øhhhh toppen?"
"Ja, er det da ikke et dinosaurusæg?"

Jeg må indrømme at tanken, da den først var plantet, forekommer ret nærliggende.

Jeg elsker rustikt glas og keramik, og kæmper en indædt kamp for at mine lækre skåle ikke bliver fyldt op med bon´er, clips og dimser i al almindelighed.