Gæt en kendt

Mit næste projekt (OK så, et af mine næste projekter) fik mig til at tænke på den slags quiz, der sommetider optræder i avisen. Man får én oplysning ad gangen, og så gælder det om at gætte rigtigt efter færrest mulige oplysninger. Hvor mange skal der til?

1. Klassiker fra Rowan
   
   
2. Af Rowan Magazine´s tidligere stjernedesigner og med hendes umiskendelige præg
   
   
3. I det her garn
   
   
4. Set både her og her
   
   
5. Nydes bedst sammen med en vespa og en caffe latte.

Det gode julearrangement

December er fyldt med julearrangementer, ikke mindst for børnefamilier. På jobbet, i skolen, i SFO´en, til gymnastik og i børnehaven. Sidstnævnte er lige løbet af stabelen, og vores dejlige børnehave har alletiders tradition.

Vi mødes om eftermiddagen på børnehavens legeplads. Der er æbleskiver til alle, glögg til voksne og saft til børn. Der er god plads og tid til at både store og små går rundt og hyggesnakker mellem hinanden, mens husmusikanten spiller og ungerne falder ind med glade stemmer når de har lyst.

Når mørket falder på, får hver familie udleveret en fakkel (en pind med ild i, kalder den 3-årige det) og herefter går vi i optog til en nærliggende mølle, som er festligt julepyntet. Så synger vi igen, og kalder på julemanden. Også i år dukkede han op, og gav sig god tid til at hygge med børnene inden den store godteposeuddeling.

Jeg synes det er en fin måde at fejre julens anmarch på, der bliver vist siddet rigeligt i december rundt omkring. Frisk luft og afslappet stemning, det virker selv når vejret er lidt kedeligt. Dog må jeg indrømme at jeg altid får nogle bestemte associationer, når vi går med faklerne. Fakkeltog er noget jeg primært forbinder med idealistiske demonstrationer: for menneskerettigheder, mod racisme etc. Jeg får nærmest lidt dårlig samvittighed over at vi bare bruger faklerne for hyggens skyld.

Om at holde snuden i sporet

Fru Kvist, dette skal forestille en strikkeblog. En strikkeblog er en blog om at strikke. En hel uge er der gået siden sidste indlæg, og det handlede faktisk om noget helt andet.

For dårligt!

Hvor meget er der blevet strikket i den forgangne uge? Stort set ikke en maske, jeg er bange for hverdagslivet har fyldt for meget.

I ugens løb har jeg

• mandag og tirsdag knoklet vildt og inderligt for at nå frem til
  

• onsdag, aflevering af et større projekt på arbejdet, hvor jeg har været udlånt som ekstern konsulent til dem her ca. 20 % af min arbejdstid i et halvt år. Pyh, det har trukket tænder ud. Hvor naiv er det lige man er, når man tror at man kan sælge 20 % af sin arbejdstid, hvorefter ens ordinære opgaver svinder tilsvarende?
  
  
• torsdag brugt en stor del af arbejdstiden på at bande og svovle og knokle med det just afleverede projekt. Det viste sig nemlig, at når man satte materialet ind i den officielle skabelon, forsvandt samtlige tekstbokse, figurer mm. op i den blå luft.
  
  
• fredag haft jobsamtaler, dog på den anden side af bordet, forstået på den måde at jeg sad i et ansættelsesudvalg, det var ikke mig, der skulle have ny job.
  
  
• lørdag tilbragt i læseklubben. Vi har i 7 år mødtes en gang hver eller hver anden måned, og denne gang var det lidt af et kapløb med tiden (som jeg tabte, men kun lige akkurat, hvis DSB havde kørt med planmæssig forsinkelse var det lykkedes) at få læst bogen færdig. Jeg har altid været en læsehest, men i det senere år har den mest stået på krimier og chick lit (foruden strikkebøgerne), så det er skønt at blive udfordret lidt. Turen til Lissabon er helt sikkert besværet værd, selv om den starter i et langsomt gear.
  
  
• søndag helliget mig familien og legekammerater (ungernes, ikke mine) på besøg. Her blev der strikket en lille bitte smule, så den ene af yngsteøglens lyserøde selvstribende sokker blev færdig. Den skulle absolut på i seng, selv om den var single og ikke havde fået hæftet ender.
  
  Nå, men alle ved hvordan en grim sok ser ud, så vil I ikke hellere se udsigten fra min førstesal?

Jeg vender snarest tilbage med strikkeindhold. Birgitte opfordrer til WIP-week, det er vist lige noget for Fru Kvist, men kom ikke og foreslå FO-week foreløbig, med mindre I gerne vil se grimme sokker.

Åh, Steffen

Et garnfrit indlæg!


Har lige set koncerten på DR, og i radioen kører den stadig. Ingen kan som TV-2 sende mig lige lukt tilbage til min gymnasietid. "Nutidens unge" og "Rigtige Mænd", det var stort. "Kys det nu, det satans liv" er af forskellige årsager, hvoraf ikke alle egner sig til luftning på bloggen, blevet min sang.

Min søn var ikke ret gammel før han kunne oplyse at "hvis Mor ikke havde Far, så skulle hun giftes med Steffen Brandt".

Da jeg rent faktisk blev gift sidste år var det med Helten, min kæreste gennem 15 år og ungernes far. Vi havde for sjov talt om at vi da meget passende skulle have TV2 til at spille til begivenheden. Bryllup med telt i haven og Steffen og CO til at sørge for stemningen. Hvad mere kan man dog ønske sig? Nå, det viste sig at være lige i overkanten i forhold til budgettet, men vi fik nu en dejlig dag alligevel.

Hen på aftenen fandt den nyslåede Fru Kvist det passende at sige en par ord til ægtemanden. Da talen sluttede blev der skålet, og pludselig lød den umiskendelige lyd af TV2 live, jeg tror sågar det var "Bag duggede Ruder". Bruden var lige ved at tro, at hun havde kigget for dybt i champagnen, indtil en behjertet gæst kunne oplyse, at TV2 rent faktisk på denne aften, den 12 august 2006, spillede til Slotsrock her i byen. Det var en stille aften, så lyden gik klart igennem.

Det var lige før man alligevel kom til at tro på de højere magter. Det steg os til hovedet i en sådan grad, at vi lod os overbevise om, at selv det store fyrværkeri, der afsluttede koncerten, var til vores ære.

En fiberfundamentalists endeligt

På denne blog optræder en hel del uld, lidt mohair og silke, og ved sjældnere lejligheder også bomuld, dog foreløbig kun i indigofarvet denim-kvalitet. Det eneste syntetiske, der sniger sig ind, er de 15 % der ofte er i sokkegarn, eller i mohairgarnet, når jeg glemmer, at jeg egentlig bedre kan lide det med silke. Hørgarn er også lækkert, dog mest når det er strikket. Hvis jeg engang får mod til flash your stash (mit navn er Lise, og jeg er garnoman), hvilket ikke er særlig sandsynligt (udokumenteret garn i skuffer, skabe, bedrollers og kurve er ligesom ikke helt så overvældende som det hele lagt frem og foreviget på en gang, hvis I forstår hvad jeg mener), vil det fremgå at Fru Kvist især samler på uld, gerne i tweed-kvaliteter.

Fru Kvist er ikke garnsnob, har med glæde strikket af Nettos silkegarn, men undgår syntet, også af de dyreste mærker. Nok nærmere, som overskriften antyder, fiberfundamentalist.

Og hvor skal vi så hen med den lange indgangsbøn?

Hertil såmænd. (Blæs endelig billedet op i fuld størrelse, så man rigtig kan se glimmeret!)

Opskriften hentet her. Strikket på strømpepinde nr. 2 (men du har jo ikke noget imod tynde pinde, vel fru Kvist?) Garnet er dette her. 65% viscose og 35% metalliseret polyester Gys…Det er ikke rart at strikke i, glider ikke på pindene, i hvert fald ikke på pind 2, og det er lige til at få krampe i hænderne af. Så vidt jeg ved er viscose endda et plantefiber, men Madeira føles på ingen måde naturligt! Af sådan en lille model at være tog kjolen ustyrligt lang tid at gøre færdig.

Yngsteøglens modstand mod hjemmestrik gælder åbenbart ikke for hendes elskede Barbie, så hun var helt lykkelig. Jeg, der normalt strikker primært for processen, var og er knap så begejstret. Det hjalp jo heller ikke ligefrem på fornøjelsen ved strikketøjet, at min veninde diskret, men ikke helt diskret nok, trak Helga Isagers Heather frem og så ellers sad med alpaca i smagfuldt afstemte nuancer til op over begge ører. Det var vel kun fair, alt taget i betragtning, at det var hende og ikke mig, der måtte slås med de sædvanlige regnefejl.

Kjolen er færdig, og det varer lidt før der kommer mere her på kanalen af samme kaliber. Og dog. Søsteren min er dybt betaget af værket og har afgivet en bestilling. Nu mangler jeg så bare at få den blæst op i størrelse 38. Jeg ser 2 muligheder: enten må jeg have fat i min bog med de mange godt tabeller, eller også følger jeg opskriften til punkt og prikke, men i aran-garn. Den må da vække lykke til diverse jule- og nytårsfester....Jeg havde egentlig tænkt hun skulle begaves med et Cherry, men kan godt se der er mere diva over Barbie. Så hvis nogen møder en lille lyshåret Barbie-wannabe i en meget tyk havfruekjole er dette historien bag....

Valget, kort

Dagen efter dagen derpå – nogle kastede alle deres strikketalenter ind i selve valgkampen. Andre fandt garn frem til fløjstrik på den store aften. Mit eget utjekkede og beskedne bidrag var at vente med at strikke på min blå cardigan til efter valgstederne lukkede….

Lige meget hjalp det som bekendt, forandringerne i forhold til den siddende regering bliver meget små.

Jeg har ellers lige materialet til passende fløjstrik:

Og som altid undrer jeg mig: HVOR er den halve million danskere, der stemmer på DF? Jeg synes jeg har en ganske bred kontaktflade, både privat og arbejdsmæssigt, men jeg har endnu aldrig mødt nogen, der indrømmer at stemme på Pia eller hendes håndgangne mænd.

Datteren på 3 har haft sin debut som politisk kommentator:

”Jeg tror statsministeren vinder. Ham holder jeg med. Han hedder Anders Fogh Rasmussen".

Vi takker for den indsigtfulde kommentar. Fru Kvist ved godt at det nærmest er en naturlov, at børn skal være i opposition til deres forældres politiske holdninger, men jeg troede altså det var, når de bliver teenagere? Sgu da ikke når de er tre?!?

Eftersom damen var syg (hm.. påvirket dømmekraft, kan man få det bare af at være forkølet?) fik hun lov til at tilbringe aftenen i sofaen med sin dyne og hun fulgte opmærksomt med i begivenhedernes udvikling. Resultatet var, at hun i går brugte det meste af dagen på at gå rundt og gale VU-slogans med hæs røst. ”En, to, tre, Anne Mette er for lækker” og videre i den dur. Hmm, hun er jo allerede gjort arveløs, så vi må bare nøjes med at postulere, at vi er en familie med højt til loftet og plads til forskellige meninger. Grrr...

En hurtig succes?

Ovenpå seneste afsnit i sagaen om Saffy synes jeg altså, at jeg har fortjent en hurtig succes. Hmm, hvad skal der til?

• God opskrift fra tidligere med succes afprøvet designer
• Lækkert garn, uld, ikke bomuld, please
• Ikke for tynde pinde (elsker pind 3, men nu taler vi om hurtighed)
• En fru Kvist-agtig farve
• Enkel model med gode detaljer

Det var hele 5 ting, kan lageret mon opfylde det? Ja det kan, men mit lager kan vist også klare det meste så længe vi ikke snakker effektgarn og tykke pinde. Her er svaret:

• Else Schellerup, Designclub.dk (nu med hjemmeside)
• Duo
• Pind 4
• Mørk meleret petrol
• Claudia, superenkel model, brede ribpaneler og lidt kropsfacon pga. snoninger

Det hele passer, hvad kan gå galt? Alting, men lad os nu hengive os til lidt ukarakteristisk optimistisme…

En langtrukken fiasko...

Opskrift på hvordan man bliver rigtig træt af en ellers lovende cardigan:

1. Indkøb smukt denimgarn
   
   
2. Strik ryggen på Saffy fra Denim People og konstatér, at garnet er meget hårdt for hænderne
   
   
3. Glæd dig over at dine kolde hænder for en gangs skyld er en fordel: den berygtede indigo-afsmitningseffekt er mindre end forventet
   
   
4. Strik det meste af det ene forstykke, og opdag derefter at du har strikket det på pind 3.75 i stedet for 4. (ja, det kan ses)
   
   
5. Band som en sømand og trævl hele forstykket op igen
   
   
6. Glæd dig over at en ekstra gang strik og optrævling vil bringe trøjen tættere på det eftertragtede slidte jeans-look.
   
   
7. Gentag punkt 3 til 6, denne gang med pind 3,5. (ja det kan ses, endnu mere).
   
   
8. Kyl projektet i en pose og beslut, at det ikke lige er nu, du skal bruge den #@%# cardigan.
   

Rovet fra Bendix Garn

Bare lige for at overbevise Jette om, at det ikke lykkedes hende at tømme lageret hos Bendix:

2,2 kilo, det svarer til øhhhh, vent, kan det passe, ja, 44 almindelige nøgler! Hmm og nu havde jeg ellers lige afsat en masse til Ruth Sørensens Røde Kors-projekt. Det der stash reduction er faktisk ikke særlig nemt....

Jeg vil savne Bendix Garn, selv om jeg har fuld forståelse for at man ikke kan få familie, fuldtidsjob og garnforretning til at gå op i en højere enhed, hvis der også skulle være lidt tid til at strikke...

Høxbro på Badstuen

I torsdags var det store strikkedag, og Vivian Høxbros strik blev præsenteret på Badstuen. Dog ikke af strikkeguruen herself, men derimod af hendes svigerdatter Lene. Vivian Høxbro var dog til stede i form af en tv-udsendelse. Hun er lige til at holde af med sin iver og smittende begejstring.

Desværre var strikkecafeens sædvanlige mødelokale booket til anden side, så vi havde lånt et andet mindre, meget mindre. Vi sad som sild i en tønde, man kunne dårligt bevæge en strikkepind uden at være bange for at ramme sidemanden.

Lene viste modeller som hun tog af og på i et forrygende tempo. Desuden havde hun prøver i form at et nøgle af hver af Høxbro-farverne. Og sikke noget garn: tweed-agtigt, smukke melerede farver og lidt tykkere end den "almindelige" skotske tweed. Jeg kunne have købt mig fattig - hvis det altså ikke lige var fordi garnet KUN sælges i kits.

Efter fremvisningen var det meningen man skulle prøve diverse modeller. Det foregik dog ikke med den vanlige entusiasme. Der var for varmt og for tæt til at tanken om at iføre sig yderligere et lag beklædning forekom rigtig tiltalende. Til gengæld fik jeg sat ansigter på et par andre bloggere - det er sjovt, men også lidt underligt når den rigtige verden falder sammen med den på bloggen....

Let´s face it - fru Kvist bliver nok aldrig en Høxbro-bærer. Garnet er fantastisk, modellerne er sjove og med mange detaljer, men de er for store, for firkantede og for voldsomme i farvesammensætningerne. En untagelse er Skyggesjalet, som jeg drømmer om, dog ikke i de Høxbroske farvekombinationer. (Og heller ikke i min egen i NZ-lammeuld, som jeg lige har besluttet må lade livet). Men hvis hun en dag begynder at sælge garnet løst, så kan vi tale om det.

Heldigvis er der da andre steder man kan få opfyldt det behov, billeder af rovet følger....

Bloglands fristelser

Denne skønne bog landede her på matriklen i dag. Ulla havde fristet og leveringen var hurtig...
Der er både lette og svære opskrifter, tykke og tynde pinde, noget for enhver smag.

Billedet er lånt fra Kim Hargreaves´ hjemmeside, hvor alle modellerne også kan ses.
Det er bare om at komme i gang.

Når jeg ikke lige skal blogge, læse og kommentere andres blogge, lægge alt muligt ind i Ravelry, passe min familie og mit job, sove en lille smule, strikke sokker til ungerne, ja så skal jeg altså strikke KH-design.

Darcy er den foreløbige favorit. Modellen er feminin uden at være for yndig (Kidsilk Haze er til sjaler, ikke til bluser i min verden) og navnet giver gode associationer.