Bagjul med Helten

Helten havde døgnvagt den 24, så han kunne ikke deltage i den ordinære juleaften med resten af familien. Derfor havde vi for længst besluttet, at den 25. skulle være helliget en ekstra juleaften bare for os selv. For at han ikke skulle gå glip af julemiddagen har vi endda været hos slagteren efter en juleand, og der er også købt ind til riz a la mande. Så langt så godt. Der er bare lige den hage ved det, at ingen i Casa Kvist er ret gode til det med den traditionelle danske mad. Mon ikke grunden til at vi elsker julemiddagen med and, flæskesteg og sågar brun sovs, der ellers aldrig indtages på matriklen, netop er, at den kun optræder en gang om året?

Da fru Kvist med afkom så rigeligt havde fået dækket behovet for julemiddag hos sine forældre, og da helten faktisk også havde fået både and og ris a la mande på arbejdet, og endda mod forventning havde haft tid til at spise i ro og mag med sine gode kolleger, ja, så begyndte tanken om en vis modernisering at tage form. På madfronten er der aldrig langt fra tanke til handling her hos os, så juleanden er blevet til en pekingand, der har hængt det meste af dagen i udestuen efter at være blevet smurt ind i en lage af soya, honning og æblecidereddike. Nu skal vi lige have bagt nogle små pandekager med sesamolie, snittet forårsløg og agurk, samt organiseret en sødlig dip, så er den klaret.

Når vi nu var i gang med at vende op og ned på traditionerne (det er jo den 25....) besluttede vi, at den fløde, der var købt til desserten, med fordel kunne anvendes i en opdateret chokolademousse med appelsin og chili. Jeg tror vi bliver mætte....

Thanks, Kim

Hvert år i løbet af efteråret beslutter jeg, at der ikke er nogen, som skal have hjemmestrikkede gaver i år. Jeg strikker for afslapning og fornøjelse, og begge dele går fløjten, hvis man strikker efter en stram deadline. Desuden er der altid supertravlt i december med alle forberedelserne, så der er ingen grund til frivilligt at lægge ekstra stress på. Ræsonnerer fru Kvist altså i oktober....

Hvert år, når det begynder at stramme til med indkøb, bagning, julekortskrivning børnenes julearrangementer mm. går det op for mig, at mindst en og helst flere i min familie eller vennekreds simpelthen er nødt til at få et stykke hjemmestrik i julegave. I år var det min mor og mine bonussvigermor (med tyk streg under bonus...), der ifølge mine beregninger ikke ville overleve julen uden noget fra mine pinde. Så der var kun en ting af gøre....

Gudskelov har jeg købt Kim Hargreaves´ nyeste, og der var svaret på mine trængsler:


Haven, set flere steder i Blogland, og absolut anbefalesesværdigt, også til begyndere udi hulmønstre. Et simpelt mønster, der hurtigt kan læres udenad, hvilket dog ikke forhindrede fru Kvist i at strikke forkert flere gange, dog primært i selskab med Morse og Lewis.

Faktaboks, øhhh, jeg nåede ikke lige at få målt og vejet, men lidt har vel også ret.

Det røde er strikket i Fonty Angora fra Bendix, og der blev brugt lidt over 5 nøgler (af 25 g., løbelængde 125 m.) Tørklædet blev strikket i dobbelt garn på p. 8.

Det salt-og-peberfarvede er strikket på p. 6 i noget hjertegarn, blanding af uld og bomuld, lagt dobbelt. Jeg kan ikke huske hvad det hedder, men det er en del af de 4 kilo garn jeg overtog da min nabo flyttede.

Bortset fra at jeg ikke er vild med de tykke pinde, så var tørklæderne nemme, hurtige og ret flotte.

Glædelig jul....

Til alle, der ikke helt har opgivet Kvist & Co.

Chok: strikkeblog, nu med strik

Så er det slut med at underholde om ungerne, med bageopskrifter, og i det det hele taget med rygsvømning, der skal dække over, at der bare ikke bliver strikket nok til at holde en strikkeblog i live. Andre kan fremvise det ene store projekt efter det andet. Fru Kvist har begået (fanfare) en hue! og ikke bare en hue, men en hue til huset mindst hoved.

Mange kender den, og nogen genkender den måske ligefrem:

Hue: Kirsebær fra Hønsefødder og Gulerødder.


Originalen har en masse forskellige funky røde farver i tweedagtig kvalitet. Den går ikke, når man er en rigtig prinsesse. Lyseblå er lige akkurat acceptabel, fordi det er Askepots farve, men rød? Niks! Farverne skal være som på billedet: mørk og lys lilla samt pink! Bare ærgerligt, at vi ikke også havde en sart lyserød på lager. Lidt glimmergarn ville heller ikke have været af vejen, synes altså modtageren.

Faktaboks

Model: Kirsebær fra Hønsefødder og gulerødder
Garn: i Alt 37 g, fordelt på ca. 50 % af den mørklilla og 25 % af hver af de andre. Garnet er en blanding: rester af det nu hedengangne Camelia fra Garnstudio i mørk lilla, Bambino fra Grønhøj Garn i lys lilla og en rest pink strømpegarn fra Hjertegarn.
Pind: lille rundpind 3½
Hot or not: Hot, synes prinsessen, der faktisk ligefrem går med den. Ville være mere hot i en anden farve, synes fru Kvist, der dog aner et gennembrud i datterens forhold til hjemmestrik, og derfor holder vejret (og de upassende kommentarer for sig selv).

Glædelig Luciadag

Familien fik lune lussekatte til morgenmaden i dag. Modsat visse andre havde jeg dog snydt og bagt dem i forvejen så de bare skulle tøes op og varmes. Jeg var tidligere typen, der sagtens kunne finde på at stå tidligt op for at bage, men det varede lige indtil jeg blev mor til Barnet Der Aldrig Sover, nu har jeg brug for al den søvn jeg kan få!

De smagte fint, men jeg vil godt indrømme at de er bedst helt nybagte. Der er masser af opskrifter på lussekatte. Jeg regner med at min er autentisk, for jeg har fået den af en svensk kollega. Han høstede stor ros for at holde sit hjemlands vemodige skikke i hævd og servere lussekatte på Luciadagen. Desværre fik hans image lidt ridser i lakken, da han ved et uheld kom til at afsløre, at det er hans fynske kone, der står for bagningen, men smagen fejler ingenting:

Lasses Lussekatte (ca. 15 stk.)

75 g smeltet smør

2½ dl mælk

25 g gær

3/4 dl sukker

½ g safran Knuses i morter med lidt sukker

½ tsk salt

Ca. 500 g. mel

1 æg (hvoraf lidt tages fra til pensling.)

+ rosiner til dekoration

Mælken forvarmes til fingervarm, kom sukker, æg og gær i væsken og kom derefter safran, smør og salt i. Bland mel i til en ikke alt for kompakt dej, uden at den bliver klistret.

Hæver 1 time.

Del dejen i ca. 15 stk . Rul en ca. 30 cm lang rulle af hver. Tril enderne ind mod midten i ”S-form”. Sæt en rosin i hver midte af ”s-et”.

Hæver tildækket 1 time mere.

Pensles med æg,

Forvarm ovnen til 225 gr, Bages ca 10 min, skru ned til 200 gr efter 5 min og hold øje med de ikke bliver for brune (kun gyldne)

Julemusik....

Forleden hørte jeg hos Mette Band Aid med deres "Do They Know It´s Christmas", hvilket straks bragte mig tilbage til 80´erne. Til min undren kunne jeg stadig, 23 år senere, sætte navn på stort set alle medvirkende. Jeg har altid syntes, at det var den flotteste af støttesangene, så jeg nyder genhøret (og indrømmer, at jeg vist var mere af en poptøs dengang, end jeg bryder mig om at huske).

Hos os er det ikke jul før vi har hørt et andet gammelt 80´erjulehit, unægteligt i en lidt anden boldgade. Glædelig december!

Moderlig stolthed

I vores børnehave bliver der lagt stor vægt på sang og musik. Der skråles igennem med stor entusiasme fra både børn og voksne. Spændvidden er stor, og rækker lige fra de klassiske børnesange til Kim Larsen. Senest har min 3-årige fået sin yndlingssang føjet til det faste repetoire, så nu synger de også "We will rock you".

Børnehaven har også sine helt egne sange, skrevet af Jan, højtelsket pædagogmedhjælper og musiker. Sangene handler om børnehaven, om vores by, om HC Andersen, om julen og hvad der nu ellers interesserer ungerne. De har sågar indspillet en CD, og i morgen er der release-party

Billedet her har været i flere fynske aviser. Min 3-årige er hende i den gråblå sweater med den grønne cirkel på maven. Hun synger af hjertets lyst (og højt, det kan man simpelthen se på billedet). I den grønne cirkel står der "KAN SELV", hvilket må betegnes som damens valgsprog. Man keder sig aldrig med hende....