It´s a dirty job, but somebody´s gotta do it

Fru Kvist sidder på kontoret dybt begravet i arbejde. Telefonen ringer og Helten er i røret. Han har en opgave til mig:
"Kan du ikke lige gå ud og købe et eller andet, så vi kan se om dit nye visakort virker?"

OK, så skidt da....

Oh Charles, don´t be such a tourist

Jeg hører tydeligt Lord Sebastians livstrætte overklassestemme for mit indre øre, mens jeg farer rundt og forsøger at få lidt af smukke, smukke Hardanger med hjem. Det kommer der af at se for mange engelske serier....

Det var en på alle måder fantastisk konference. Det faglige indhold var yderst brugbart, og det er selvfølgelig det vigtigste. Den var noget af en odyssé, turen fra Nyborg til Hardanger. På grund af lufthavnsstrejke i Bergen måtte jeg flyve til Oslo, hvor jeg landede ved ottetiden onsdag morgen. Klokken ni afgik bussen, der var blevet indsat som nødplan, og først kl. 16.30 var vi fremme. Vi måtte spæne direkte fra bussen og ind til vores pre-conference, så det var lige på og hårdt. Alligevel var stemningen fantastisk - turen fra Oslo til Lofthus er bare overvældende smuk.

Vi kørte over Hardangervidden og der var sne, meget sne....

Pludselig blev snelandskabet afløst af af forårets smukke lysegrønne birke og fantastiske vandfald.

Udsigten fra mit værelse var heller ikke til at klage over


Der var også et socialt arrangement i programmet - en tur til Aga-tunet, en frilandsmuseum vi nåede efter en seljtur på Hardangerfjorden.

Der blev sørget godt for os i traditionel stil:
Selv en koncert for Hardangerfele fik vi med.

Det bedste af det hele? Da jeg kom hjem fredag aften klappede alting, så jeg på mirakuløs vis nåede et tog tidligere end beregnet. Da dette kom Helten for øre, lod han resolut ungerne stå op igen - de var alligvel helt overgearede på grund af fru Kvists forventede hjemkomst, og ikke i nærheden af at falde i søvn - og kørte ned på stationen. Tænk at få sådan en surprise-modtagelse af to jublende unger i nattøj og jakker, så kan man vist ikke ønske sig mere!

Konference med forhindringer

Fra i morgen eftermiddag er fru Kvist at finde her, på Hotel Ullensvang i Lofthus.


Jeg glæder mig både til det faglige indhold og til bare at skulle deltage, og så ellers lade mig servicere og nyde de smukke omgivelser.

Det skal selvfølgelig ikke være enkelt; i dag blev jeg ringet op af rejsebureauet, der kunne oplyse at mit fly (og alle andre fly med samme destination) er aflyst pga. lufthavnsstrejke i Bergen. Så må jeg jo flyve til Oslo i stedet, hvor konferencebussen i dagens anledning vil køre fra.

Indcheckning i Kastrup kl. 05.40, gys. Heldigvis fik Helten et af sine lyse øjeblikke og kom i tanker om, at eftersom han skal undervise på et kursus i Nordsjælland, kunne vi jo køre sammen. Så kan vi sove helt til kl. 03.30. På egen hånd skulle jeg have været med toget kl. 01.07, så sig ikke, at der ikke er fordele ved at være gift!

Fra bunden af strikkekurven

Som det fremgår med al ønskelig tydelighed af forrige indlæg er mine hjemlige omgivelser mildt sagt kaotiske. Måske er det derfor min vanlige startitis er blevet afløst af en mild finitis. Jeg ved af erfaring at anfaldet ret hurtigt går over, så jeg forsøger at få det bedste ud af det.

Resultat indtil nu:

To par sokker, ingen af dem del af min ægteskabskontrakt

De blommefarvede:
Faktaboks:
Opskrift: Bettinas universalsokkeopskrift
Garn: 58 g sokkegarn fra hjertegarn, jeg kan ikke huske hvad det hedder.
Pinde: strømpepinde nr. 3
Hot or not: Strikket til veninde, der elsker hjemmestrikkede sokker. Det er der faktisk forbløffende mange mennesker der gør. Selv om de ikke af den grund holder sig for gode til at gøre sig lystige over at man beskæftiger sig med noget så bedstemoragtigt.....Derfor hot.

De blålilla
Faktaboks:
Opskrift: Bettinas universalsokkeopskrift
Garn: 96 g sokkegarn Brugsen.
Pinde: strømpepinde nr. 3,5.
Hot or Not: de er til mig, min førstede hjemmestrikkede i 20 år, tror jeg. Hotte....

Der er mere:


Jeg har ved flere lejligheder pralet af min 10 Birch-sjaler. Faktisk er det løgn, fandt jeg pludselig ud af. Mit allerførste Birch, påbegyndt for ca. 3 år siden, har fristet en hensygnende tilværelse i min strikkekurv.

Der er ellers gode minder i det sjal: mit første møde med Kidsilk Haze i Liberty under en rigtig dejlig ferie i London. Jeg faldt pladask for farven, og da jeg fik det i hånden og mærkede hvor blødt og let det var, kunne jeg mærke at det skulle med til Danmark.

Jeg havde ingen specielle planer for det og købte kun 2 nøgler. Det var lidt dyrt, syntes nærige fru Kvist (det var før hun fandt ud af hvad det rent faktisk koster i DK). Så fandt jeg Birch-mønstret, som er nærmest er blevet min signatur, om som svøber sig om en stor del af kvinderne i mit liv. Der var ikke nok til det trekantede, og så måtte der regnes...


Faktaboks:
Opskrift: Sharon Millars Birch fra Rowan 34 (fra før Rowan gik af lave. Desværre også fra før fru Kvist tog sig sammen til at bestille et abonnement). Mønstret er meget lettere end det ser ud, og når man først er kommet ind i det, er det meget meditativt.
Garn: 50 g. Kidsilk Haze, i en helt fantastisk for længst uddød farve, der slet ikke ydes retfærdighed her på billederne. Det er en dyb midnatsblå og lige til at falde i svime over.
Pinde: Addi Turbo nr. 4,5.
Hot or Not: Så hot, at jeg efterfølgende har strikket 9 mere, heraf 7 trekantede og 2 aflange. Mit næste lace-projekt bliver Shetland Triangle, som jeg betragter som en slags rustik kusine til Birch.

Haveglæder

Rundt omkring i blogland er der rigtig mange skønne havebilleder. Jeg nyder dem meget, så jeg vil da også lige bidrage med et billede af min smukke have:

Suk.....

Heldigvis har vi kvalificeret hjælp til det grove:

Så vi er fortrøstningsfulde....

En teenager fylder fire, anden del

Man kunne få den tanke, at en fireårs dag her i huset kun handler om bizarre kulinariske indslag. Der hører naturligvis meget andet til at fylde fire:

• At være hende der hejser flaget i børnehaven

• Det kræver lidt kræfter

• At byde vennerne i børnehaven på frokost og derefter dele helt almindelige københavnerstænger ud
  

• At huske tilbage til dengang hun var helt ny...

• Og kunne få bad i ganske få liter vand...

En teenager fylder fire....

Yngsteøglens fødselsdag gik ikke stille af. Mandag var det meste af familien til frokost. Menuen kan ses i et tidligere indlæg, men på flere opfordringer hermed et par billeder:

Prinsesseslot i is. Det geniale ved konstruktionen er, at en nyslået fireårig faktisk selv kan lave den med en hjælpende hånd fra en voksen. Konceptet kan selvfølgeligt udbygges med sidefløje, ekstra tårne og pynt, alt efter hvor mange der skal nyde værket.

Pandekagekagen, der faktisk smagte rigtig godt. Pandekagerne er bagt med kakaomælk og fyldet består af vanilleis og hindbærsyltetøj. Dugen er yngsteøglens egen....

Jeg trøster mig med at det da ikke kan være værre end den fynske nationalspise Brunsvigeren, som nærmest er obligatorisk ved enhver fødselsdag. Som uintegreret andengenerationsindvandrer til øen gør jeg mange krumspring for at undgå den (såsom at lade en fireårig bestemme menuen suverænt). Lad os lige repetere for god ordens skyld:

Man tager en fed gærdej. Herpå smører man helt usandsynlige mængder af smør og puddersukker (her taler vi om de tilfælde hvor kagen er hjemmebagt. Hvad fedtstoffet består af, når den er færdigkøbt, tør jeg slet ikke tænke på).
Fedt? tjek
Sukker ? tjek
Farvestoffer og E-numre i al almindelighed? Ikke helt.

Dette klares heldigvis i et snuptag: man fatter en af de store poser med Matadormix og tømmer den ud over værket. Værsågod at spise....

Så fynsk bliver jeg aldrig. Og nordjyderne kommer flødeskum ovenpå.....

Tillykke til de heldige vindere....

...af gættekonkurrencen

Og præmien:

Tro mig, I skal være glade for den kun er virtuel. Mit entusiatiske forslag om at indlemme den i mit repertoire i min lille kager-ogdesserter-ud-af-huset-til-familiens-mærkedage-business, blev høfligt men bestemt afvist.

Gæt en fødselar

Vi skal holde fødselsdag i morgen (og i overmorgen...) . Fødselaren har med urokkelig viljefasthed selv fastlagt menuen. Herunder et udpluk af indkøbene:

Hovedretten består af en buffet med pizza, skinke, pasta med kødsovs samt nogle salater.

Desserten derimod, bliver nok noget familien vil huske et stykke tid. I dessertbuffeten indgår følgende: Pandekagekage (hvem sagde Peddersen og Findus?) med is og hindbærmarmelade, Gelérand med vingummier, knaldrød, da man tilsyneladende ikke kan opdrive turkisfarvet sodavand, som opskriften foreskriver, i Nyborg. Det store clou bliver et prinsesseslot fremstillet af vanilleis, vaffelis til tårne samt skumfiduser og marengskys til pynt.

Det skal jo være børnevenligt, som fødselaren siger.

Hvis ikke postvæsenet havde været så ustabilt, ville jeg have præmieret alle rigtige gæt med et stykke af geléranden. Jeg har en snigende mistanke om, at der nok bliver en del tilovers....

Bente Geil på Badstuen

Bente Geil fra Geilsk gæstede Badstuen til maj måneds Store Strikkedag. Jeg havde store forventninger og de blev bestemt ikke skuffet. Helt som forventet var Bente Geil en underholdende og morsom fortæller. Jeg mener, en kvinde der kan udtænke et værk som Albuerum (i midten), hun må da have en vis skæv sans for humor, ikke? Af indlysende årsager har den fået tilnavnene Rygerponchoen og Hundelufterponchoen. Jeg hverken ryger eller holder hund, så jeg holdt mig i skindet, selvom jeg altså synes den er ret sjov. Til højre for den hænger Vestpå, der skal ses påen rigtig kvinde - den sidder bare rigtig flot med snydesnoninger på ryggen.

Bemærk også ærmelingerne til venstre. Det er et halstørklæde, der også er en hue, der også er en mini-poncho, der også udgør halvdelen af en trøje. Sikke en fantasi!


Der er mange flotte modeller. Min personlig favorit er denne model, Livstykketrøjen.
Jeg var tæt på at slå til, trods indkøbsstop og bugnende lagre. Så hørte jeg at den er på vej i en raglanmodel. Man kommer ikke til at se Fru Kvist sidde og bande som en sømand mens hun fortvivlet forsøger at få et rib-ærme og ditto ærmegab til at passe smukt sammen, når hele herligheden kan klares med en fiks raglan. Bente tilstræber modeller hvor der er mindst mulig montering, for, som hun siger, det sjove er jo at strikke. Hun har fat i noget af det helt rigtige!


Garnet fortjener en hel afhandling for sig selv. Uld, silke, hør i smukke farver...fiberfundamentalistens paradis!

Historien om et længe ventet blad

Jeg startede med at abonnere på RowanMagazine lige da det begyndte at blive allermest underligt. Det var ikke et bevidst valg, det var bare uheldig timing. Abonnementet fik ende, og efter råd fra flere strikkere besluttede jeg at det næste forsøg skulle være med Interweave Knits.

Jeg meldte mig til i efteråret 2007. Desværre var efterårsnummeret udsolgt, men mit abonnement ville starte med vinternummeret. Da alle andre havde fået deres eksemplar, skrev jeg og efterlyste mit. Øhh, ups, der var sket en fejl, vinternummeret var udsolgt, mit abonnement ville starte med forårsnummeret. Da alle andre så havde fået deres forårsnummer, skrev jeg endnu engang og efterlyste mit. Øhh, ups, der var sket en fejl, forårsnummeret var udsolgt, mit abonnement ville starte med sommernummeret. Meget Mærkeligt Firma!

Forestil jer derfor min forbløffelse, da jeg i forgårs tømte min postkasse, og fandt dette:



Er det så ventetiden værd, kunne man fristes til at spørge..

Tjahh er vist det mest korrekte svar. Der er ikke én ting jeg kunne tænke mig at strikke. De fleste modeller er enten ret ordinære, eller temmelig mærkværdige, og det hjælper heller ikke at meget er orange og lysegrønt.

Testen for mig når jeg køber ny strikkelekture (eller kogebøger, en anden passion) er, om værket indeholder den ene opskrift, der gør det hele værd. Og ja, det må jeg sige det gør:



Det eneste, der virkelig fanger mit øje. Smukt, traditionelt fair isle mønsker, og i helt fantastiske farver. Jeg kunne ikke lige forstille mig at strikke det som wrap, men mon ikke mønsteret ville gøre sig på en fiks lille cardigan?

Jeg tror jeg bliver en reborn Rowanette, når mit abonnement ophører, (eller måske før...), Når Rowan er underlige er de virkeligt underlige, men når de er gode, er de efter min mening klasser over de fleste. De mangler bare lige hende her, godt hun har fået sit eget....

Forårsfornøjelser

Ungerne havde en ven på besøg i dag, og de kunne lige tænke sig en udflugt med madkurv. Det var for tidligt til frokost, men de hjemmebagte boller, lidt frugt grønt og en lillebitte smule lakrids gik også an, sammen med et tæppe, selvfølgelig.

Fru Kvist foreslog indtagelse af sagerne i haven, eventuelt legehuset, og demonstrerede derved, at hun overhovedet ikke have fattet konceptet. "Jamen Moar, det er da ikke en udflugt hvis vi sidder i vores egen have!" Nåh nej.

De kære små valgte derfor et langt mere eksotisk mål for udflugten:


Naboens indkørsel.

Men hyggeligt så det nu ud....

Klar..

Haven nåede at blive klar til venindens fødselsdag Kristi Himmelfartsdag. Det gjorde fru Kvist så til gengæld ikke. Halsbetændelse med feber og hele udtrækket satte en effektiv stopper for pigefødselsdag-i-København-uden-børn-konceptet. Nu må posten få fornøjelsen af at overbringe værket...