Alene hjemme 2

Hvis nogen undrer sig over stilheden her på kanalen, kan jeg oplyse, at den skyldes midlertidig status som alenemor. Det er mig helt uforståeligt hvordan rigtige enlige mødre overhovedet formår at have et liv, her i huset er der ikke forgået meget andet end det børnerelaterede de sidste 6 dage. Jeg har efter bedste evne og med inddragelse af bedsteforældre (uden hvem osv.) forsøgt at få skole, børnehave, fodboldtræning, gymnastik, legeaftaler og Meget Vigtige Møder til at gå op i en højere enhed. Det er lykkedes nogenlunde, men mig-tid har der ikke været meget af, før jeg helt bevidstløs er tumlet i seng for at sove lidt inden yngsteøglen kommer vandrende midt om natten.

Dog er der lidt hjælp at hente hos den 6-årige, der gerne stiller sine nyerhvervede læsekundskaber til rådighed:


Strik? Næsten en hel firkant (af de letteste) på Superkarla på 6 dage, og ikke engang deltagelse i Britts fristende stashbuster-knitalong.

Helten har været i München siden lørdag og kommer hjem i nat. Ukarakteristisk dårlig timing; lidt for tidligt til Oktoberfest, og meget for tidligt til skisport. Det lyder faktisk som et seriøst kursus og konference.

Især søndag var lidt af en udfordring. De yndige små legede så godt sammen, at fru Kvist så sit snit til at lægge sidste hånd på en haste-rapport til arbejdet. Der blev grinet rigtig højt, indtil yngsteøglen pludselig oplyste, at hun var komme til at tisse i bukserne. ”Bare gå ud på badeværelset, så kommer jeg og hjælper” var mit svar. ”Jamen Moar, hun har tisset i min legokasse”, lød det fortvivlet fra ældste. Der er altså RET mange klodser i de store rullekasser fra IKEA. Nå, med fornuftig arbejdsdeling gik det: ældste hjalp yngste i bad, og moderen vaskede legoklodser i flere baljer med sæbevand og skyllevand.

Så langt så godt, men i den almindelig forvirring havde den lille også set sit snit til at få pillet ved ovnen, så vi nær aldrig havde fået bagt de overskudsagtige grovboller, der stod til hævning i anledning af hendes brøddag i børnehaven mandag. Lidt af en katastrofe, for vi har en vældig teknisk ovn, der kan ALT undtagen at klare de basale funktioner på passende vis. Jeg har aldrig sat mig ind finesserne, da det har været meningen lige siden vi flyttede ind (for 9 år siden!), at den skulle udskiftes lige om lidt. Til sidst måtte jeg give op og ringe til München for at spørge hvordan f..... man gjorde. Helten, der ikke for sin død kan huske hvad børnenes venners forældre hedder, kan af uransagelige årsager altid huske den slags. Fint nok, jeg fik trykket og skruet de rigtige steder, men hvorfor var bollerne så stadig som dej efter 15 minutter? Kig i displayet, fru Kvist, F for f…… hell og F for Fahrenheit. Godt man kan sin Jamie Oliver, op på 425 grader, så var der boller til alle, lidt flade, men absolut spiselige.

Jeg tror Helten får en chance til, når han kommer hjem i nat. Alt andet er for besværligt…