Sørgelig stashbuster

Alt for lidt bliver der strikket for øjeblikket og min stashbuster-plan går ikke for godt. En af mine nærmeste veninder har lige haft en rund fødselsdag. På en eller anden måde er der opstået en tradition for at mine veninder får et sjal fra fru Kvists hånd, når de fylder rundt. Den første fik, take a wild guess, et Birch, og egentlig havde jeg tænkt, at det skulle være standarden. Men da jeg var ved at blive lige autistisk nok i mit Birch-strikkeri, har jeg valgt andre modeller. En fik et Shetland Triangle en anden et Swallowtail og den næste får altså et Superkarla-sjal. Hun har selv udvalgt Kauni-garnet på vores føromtalte tur, dog uden at vide hvad det skulle bruges til. Jeg her nået hertil:

Der er mange smukke farver i: en dyb, dyb chokoladebrun, en gråbrun (dådyr?), en grå, en grønlig og en gylden, som jeg til min store undren også synes er rigtig flot. Mon det smitter? Til gengæld er der altså også et par farver, der ville falde for censuren, hvis sjalet var til mig selv. Dels er der en brun-orange som kan beskues i spidsen, og dels den brændte meget orange der ses i det hele nøgle. Gys! Men veninden var ikke i tvivl, det er lige hendes farver, og det er jo det, der tæller.

Som stashbuster er projektet dog en sørgelig fiasko. Det er sjovt at strikke, men hurtigt går det altså ikke i det ret tynde Kauni. Jeg må se at få fundet en fed vintersag til det formål.