Alt for lidt bliver der strikket for øjeblikket og min stashbuster-plan går ikke for godt. En af mine nærmeste veninder har lige haft en rund fødselsdag. På en eller anden måde er der opstået en tradition for at mine veninder får et sjal fra fru Kvists hånd, når de fylder rundt. Den første fik, take a wild guess, et Birch, og egentlig havde jeg tænkt, at det skulle være standarden. Men da jeg var ved at blive lige autistisk nok i mit Birch-strikkeri, har jeg valgt andre modeller. En fik et Shetland Triangle en anden et Swallowtail og den næste får altså et Superkarla-sjal. Hun har selv udvalgt Kauni-garnet på vores føromtalte tur, dog uden at vide hvad det skulle bruges til. Jeg her nået hertil:
Der er mange smukke farver i: en dyb, dyb chokoladebrun, en gråbrun (dådyr?), en grå, en grønlig og en gylden, som jeg til min store undren også synes er rigtig flot. Mon det smitter? Til gengæld er der altså også et par farver, der ville falde for censuren, hvis sjalet var til mig selv. Dels er der en brun-orange som kan beskues i spidsen, og dels den brændte meget orange der ses i det hele nøgle. Gys! Men veninden var ikke i tvivl, det er lige hendes farver, og det er jo det, der tæller.
Som stashbuster er projektet dog en sørgelig fiasko. Det er sjovt at strikke, men hurtigt går det altså ikke i det ret tynde Kauni. Jeg må se at få fundet en fed vintersag til det formål.
Super Karla går nogenlunde kvikt fordi man ikke kan lade være med liiiige at skulle strikke den næste farve eller liiiiiige at skulle se det næste farveskift - men der er mange timer i det - så et stashbuster projekt er det ikke.
ReplyDeleteMen smukt - det bliver det! Gult smitter - det er en glad farve. Men ikke en hvilken-som-helst gul.
Skal du være med på en Shalom Cardigan mini-KAL? Jeg satser på at slå op til den i weekenden i dobbelt ÅLJ på noget der ligner pind 6-6½ - det må gå kvikt og jeg synes det ligner en vest man flytter ind i bagefter - perfekt til efterår og vinter.
KH Britt
Det ser da godt ud, og tænker på om den der kauni er tyndere end den anden vi strikkede kal'en i?? Og god tur til Silkeborg, ha ha, der får du nok forøget lageret endnu mere.:o))
ReplyDeleteNyd vejen pä Superkarla.!
ReplyDeleteDet er et dejligt sjal, men selv mig tog det 14 dage at strikke. Det siger lidt om, hvor meget arbejde der ligger i det. Men det er et sjal, som absolut er det hele værd.
Du frister, Britt, jeg må lige se om jeg har noget passende garn. Din er sikkert allerede færdig!
ReplyDeleteTak, Jette, jeg tror nu det er samme tykkelse. Måske jeg skulle lade plastickortet blive hjemme?
Laila, jeg er helt enig,efter at have strikket 2 halve...