Rundt omkring gøres status over det man har nået på strikkefronten, så måske jeg skulle tage mig sammen. Lad det være sagt med det samme: 2008 vil ikke blive husket som et stort Cashmere-o-meter-år. Faktisk har jeg ikke købt ret meget ind, men da jeg har fået strikket endnu mindre, giver det underskud.
Taget på hukommelsen er dette årets høst
Birch nr. 9, trekantet
1 Pirate Hat til ældste
1 påfugletørklæde til min svigermor
1 mini-Kiri til yngsteøglen
1 Ugletrøje
Birch nr. 10, aflangt
1 Shetland Triangle shawl
1 Superkarlasjal
1 Swallowtail Shawl, model mega
2 Kim Hargreaves Haven
1 Babycardigan fra Sødt og blødt
2 par sokker (ingen af dem Den Ægteskabelige Pligt)
1 Cobblestone til Helten
1 Claravest til Yngsteøglen
Når det sådan bliver skrevet op på en liste, ser det meget godt ud, men meget af det er altså i den lettere genre. En hel del er gaver strikket af garn indkøbt til lejligheden, så der er ikke meget at komme efter på cashmere-o-meteret.
Og lad endelig være med at kigge her, for der er absolut intet at prale af! Udover altså, at der er gjort kort proces med det dødsdømte, ingen grund til at lade dem lide længere end højest nødvendigt.
Egentlig kan jeg ikke forstå, at det ikke bliver til mere. I løbet af 2008 har Barnet Der Aldrig Sover udviklet sig til Barnet Der Flere Gange Om Ugen Sover Roligt I Sin Egen Seng, men jeg må konstatere, at de første 4 år på ekstremt lidt søvn har sin pris: selv på yngsteøglens efterhånden jævnlige rolige nætter, har jeg svært ved bare at give slip og sove. Derfor er der mange aftener, hvor jeg bare er for træt til at strikke, tænk at det skulle ske for mig, der altid har betragtet pindene som min form for meditation.
Belært af erfaringer fra sidste år, vil jeg ikke komme med hensigtserklæringer, men bare håbe energien gradvist vender tilbage, så jeg vil få lidt mere strikkerelateret at underholde med i 2009.
2008 var til gengæld et skønt blog-år! Mit første hele, og hvor er jeg glad for alle jer, jeg har mødt ad denne vej, både virtuelt og IRL! Det var også min første strikkefestival, men bestemt ikke min sidste.
I virkeligheden tangerer det vildledede markedsføring at kalde dette for en strikkeblog, men i min egen selvopfattelse er jeg altså stadig fuldblodsstrikker!
Det er da en ganske imponerende produktion!
ReplyDeleteMen kun ET Birch, Fru Kvist tsk tsk ;-)
Det er da slet ikke saa ringe et udbytte ;-) Og naar din krop har vaennet sig til, at det at sove er noget helt normalt, vaenner strikkeenergien tilbage med dobbelt kraft :-)Du maa hellere fylde lagret op, saa du er parat :-)
ReplyDeleteGu' er du da en fuldblodsstrikker!
ReplyDeleteJeg er helt sikker på at din krop skal have ladet gevaldigt op efter de mange år på meget lidt søvn....og din aftenenergi kommer tilbage igen.
Knus,
Britt
Kigger tit med ved dig, det er altid underholdende. Jeg lover dig at en dag giver du slip og sover:-) Min yngste er nu 7 år og kommer ind til mig om natten, mange gange hører jeg det slet ikke, konstaterer det bare om morgenen, men i lang tid vågnede jeg bare hans ene fod ramte gulvet.
ReplyDeleteHilsen Connie
(ps derfor kan man stadig godt være træt om aftenen:-))
Tæl igen, fru Strikkeforsker! Desuden har jeg da både strikket et mini-Kiri og et Shetland Triangle, og de er da hver især en slags lillesøster til Birch.
ReplyDeleteAngelika, hvor er det godt tænkt. Det er da lige det jeg må!
Tak, Britt, jeg håber også. I mit andet liv (F.Y:= før yngstøglen) var jeg voldsomt energisk, og ældste var og er sådan en dreng, der er vældig kompatibel med vores hidtidige livsstil, så han lagde ikke en dæmper på ret meget.
Velkommen til Connie, og tak for din kommentar, der giver håb for fremtiden!