Orlov, status efter uge 1

Yes, så er orloven startet for en uge siden, og ifølge planen skulle mit hus nu være fuldstændigt lean, og en masse af mine næsten færdige strikkeprojekter være færdige.

Huset er langt fra blevet lean, og mht. strik har jeg faktisk strikket mere baglæns end forlæns i denne uge. (Note to self: Pebbles i indtagningsdelen på bærestykket er ikke SATC-kompatibel).

Lidt har jeg dog nået:

• Hentet lidt af 4½ års søvnunderskud (til alle, der har børn, der ikke vil sove: det er rigtigt, en dag går det over, og så opdager ens kolleger, at man hverken er tumbet eller ondskabsfuld af natur, søvnmangel kan bare gøre grimme ting ved folk. Mine kolleger er dog høflige nok til blot at konstatere, at fru Kvist er blevet "et helt andet menneske", det kan man jo så lægge i hvad man vil.
• Næsten redigeret børnehavens blad færdigt. (død over pdf).
  
• Været i Legoland inden sommerferietrængslen. Oh fryd, yngsteøglen kunne lige, med sine tyksålede teva-sandaler og store selvbevidsthed klare højdekravet til Viking River Splash. Den blev prøvet 6 gange, hvoraf hun måtte lide den tort at blive kontrolmålt de 5.
• Haft besøg af en god ven, der har skiftet fra restaurationsbranchen til indretningsbranchen, og derfor mirakuløst har en del søndage fri, og desuden nu kan sidde afslappet på terassen uden at vente at der hvert øjeblik ringer en ansat og meddeler at der ikke er mere kyllingebryst, at en kasse vinglas er forsvundet, eller at strømmen er gået til kølerummet.
• Været på tøsetur med yngsteøglen, hvor vi bl.a. købte stof til tøj til Build-a-kanin og spiste på café. Overvældet af optimisme og nattesøvn glemte jeg helt at syning ikke er en af mine spidskompetencer, som ældste engang så diplomatisk udtrykte det (da han var 4. Det tætteste han har været på at blive sat på Ebay. So far).
• Læst det meste af den Store Emil-bog for yngsteøglen. Bogen var det allerførste udstyr jeg købte, da jeg for snart mange år siden opdagede at jeg ventede ældste. Han har altid nægtet at lytte til Emil (for slet ikke at tale om at se filmene), fordi han er skrækslagen for Emils far. Jeg elsker den bog, og besluttede at yngsteøglen skulle høre den, om jeg så skulle sidde på hende imens. Heldigt nok for os begge kan hun godt lide den, og griner ind i mellem så højt, at ældste kommer luskende for at høre med.
• Set en af mine rædsler i øjnene. Ikke helt på niveau med dengang jeg af samme årsag tilbød at passe 60 kilo schæferhund alene i en weekend, men jeg var alligevel lidt sej bagefter:

Ja, jeg ved godt at han er islænder og magelig som en sofa, og ja, den opmærksomme læser vil kunne se at nogen holder ham i en snor (der hedder noget andet som jeg ikke kan huske på hestesprog), men alligevel....

Stay tuned for en færdig Pebbles, det gælder om at bevare optimismen!

Zen og kunsten at strikke et topstykke

Min strikkekurv er fuld. Om igen, mine strikkekurve er fulde! Der ligger en masse gode ting, der ikke mangler særlig meget, men hvor jeg er nået til stadier, hvor der skal måles, tælles, tages stilling. Det magter jeg bare ikke lige nu, jeg skal ha´stress af-strik. Bente Geils Topstykke er perfekt til formålet.


Når man lige har kæmpet sig igennem den berygtede pind 4, er det rent zen. Da jeg jo før har strikket en tøsetopstykke, er det lykkedes mig at aflure hvad der skal til for at det lykkes: på pind 4 er det af afgørende betydning, at man afstår fra enhvert tilløb til selvstændig tankevirksomhed! Bente Geil har skrevet NØJAGTIGT hvad man skal gøre. Det lyder sært, og det er skrevet i et knap så læsevenligt format, men det passer altså!

Farven hedder Eclipse og stammer herfra. Den er meget mørkere end den ser ud her på billedet. Jeg elsker blåt og har gjort det hele mit liv, både når det er in og når det ikke er, så mit topstykke skal selvfølgelig være blåt. Hver gang jeg poster noget blåt strik synes folk det ser koboltblåt ud, men det er det altså ikke. Hvis jeg en dag strikker noget koboltblåt skal jeg nok lade jer det vide! Jeg gik i gymnasiet i 80'erne så jeg fik en overdosis dengang, der må være andre end mig, der havde en koboltblå garderobe komplet med matchende mascara og benvarmere.

Desværre bliver der ikke så meget strik i aften. Skal lige have pakket en kuffert, da jeg skal til Bruxelles i morgen i forbindelse med en arbejdsopgave. Som følge af en kæde af uheldige begivenheder uden for min kontrol er jeg blevet udnævnt til the expert on the panel, en rolle jeg mildt sagt ikke føler mig helt klædt på til, så måske jeg liige skulle læse lidt på mit såkaldte ekspertområde. Jeg har ellers noget jeg meget hellere vil læse på i aften:

Ikke mindst efter at jeg har læst en strålende anmeldelse af værket.

Månedens gæst?

Tro mig, jeg har de bedste intentioner om at være med her i Blogland, men det kniber lidt med overskuddet for øjeblikket. Der er lys for enden af tunnelen: i sidste uge ansatte vi en ny kollega, der skal tage nogle af min opgaver, og min sommer kommer til at bestå af /fanfare/ 8 ugers forældreorlov + et par ugers ferie. Det bliver fantastisk, også selv om Helten mener jeg skal bruge et par uger til at komme til mig selv igen. Pyt med det, så er der stadig 8 skønne uger tilbage uden de store planer.

Der skal bages boller, komme legekammerater på besøg, strikkes, sejles, inviteres gæster, strikkes, læses gode bøger, slås telt op i haven, strikkes, bages snobrød og måske køres en enkelt tur mod syd eller vest og strikkes.

Det er ikke meget, der kommer af pindene her, det er ikke særligt usædvanligt. Det sære er, at der heller ikke kommer så meget nyt på. Det glæder jeg mig til at lave om på. Mit næste nye projekt bliver et voksentopstykke. Jeg trænger til lidt automatstrik, og det er topstykket, når man lige har knækket koden. Garnet er bestilt i denne fantastiske butik , og farven er en, som jeg ikke har set modellen strikket i, men som er sådan lidt tilbage til rødderne for mig.

Jeg har ikke noget at prale med, men en smule at vise frem:

Yngsteøglens fødselsdagssjal, nu så stort som det kan blive af garnet. 136 gram fra lageret. Det er ikke vasket og spændt ud på billedet, derfor den let bølgende kant. Jeg er generelt ret vild med Kauni, men papegøjegarnet er lidt for gult for mig. Desuden er den lyseblå lidt uheldig, men ungen har selv valgt og er lykkelig for resultatet.

Desuden er min Pebbles på vej.

Den haster ikke, for den kæmpebaby den er til, viste sig at have helt normal størrelse, da det kom til stykket, så det varer lidt, før han kan passe en str. 1 år. Sådan et estimat af ufødte babyers størrelse har tilsyneladende en nøjagtighed, der ligger mellem vinsmagning og astrologi, som en tidligere kollega ville have udtrykt det. Da jeg ventede ældste skønnede såvel egen læge som jordemor helt hen i vejret: lægen ramte 1300 gram forkert og måtte i følge traditionen give lagkage. Dog ikke til os, men til sit personale(!) Sommetider kunne man ønske at den slags skøn sad knap så løst, så forældre in spe slap for at bekymre sig helt så meget.

Nå, det var vist et sidespring. En anden årsag til tavsheden her på kanalen er, at fru Kvist har været på endnu en drengetur, denne gang med 6 mænd, ny rekord. Jeg fik kun taget ét billede af byen:

Temmelig uskarpt, taget gennem et vindue fra toppen af Stockholm Science City. (Resten af billederne fra turen forestiller min kollega med den fantastiske kaffeautomat, de har i Science City, og som vi har store planer om at få installeret på kontoret. Vi skal bare lige finde nogen, der vil finansiere den).

"Hvad tænkte du, da du opdagede at du var eneste kvinde i delegationen?" spurgte en af de andre deltagere. Tjah, det er jeg jo efterhånden ret vant til, så jeg er helt holdt op med at forestille mig at vi skal spise sushi, prøve sko eller høre opera efter dagens møder. Besøget var primært på Karolinska Instituttet, et helt universitet dedikeret til sundhedsvidenskab, og det var meget lærerigt. Stockholm er en smuk by. Jeg mente at have været der før, og sad hjemme et par dage inden afrejse over aftensmaden og brillerede med mine stockholmske rejseminder. Helten kiggede lettere opgivende på mig inden han udbrød "det er sgu da Oslo, du taler om", så ja, det viste sig at være min første tur til Stockholm, men bestemt ikke den sidste. Vi nåede ikke meget andet end det faglige, så næste gang må den stå på Drottningholm Slot, Vasamuseet, Skærgården og.......

Forresten: er der nogen, der skal til Isager-foredrag torsdag?