Mand, hvor er jeg en heldig loppe (igen)

Er der nogen, der har set det nye Rowan Magazine nr. 46? Så vidt jeg kan se er de ved at komme tilbage på sporet igen, og stilen er så klassisk Rowan med dæmpede farver og engelsk landadel, at det nogle steder næsten er morsomt. "I skal da ikke strikke noget fra det blad. Prøv at se hvor sur man bliver, når man får det på" bemærkede en ægtefælle (ikke min). Men de mutte, lidt livstrætte udtryk hører vist også med. Man kan ikke være lalleglad, eller bare glad, i et Rowan Magazine. Det er for utjekket.

Jeg vidste, der var en højere mening med de fire nøgler KSH i farven Liqueur, der helt af sig selv faldt ned i min virtuelle indkøbskurv, da jeg bestilte garn til mine svigermødre hos den gode pusher (jep, de strikker begge).

Og gæt hvem der har fået dem her i forsinket fødselsdagsgave:

Visse mennesker ved bare hvad der skal til. (For eksempel ekstra pinde i størrelse 3,25 og 3,75).

Helten er vældig begejstret for de løse wirer. Han mener de må være idéelle til at rense det der lille afløb inde i køleskabet, som er svært at komme til. Der er tidspunkter, hvor man må tage sit valg af partner op til revision;-)

Denne gang faldt revisionen ud til hans fordel (lige akkurat). Jeg har lækkert garn, jeg har nye pinde, jeg har en smuk sjalsopskrift (med verdens mindste diagram, man kan ikke få alt), jeg har en (mindst) 6 timers køretur foran mig søndag, jeg har en leje-lejlighed i Berlin hele næste uge, summa summarum, jeg har brug for en chauffør.

Pas på jer selv (og jeres strikkepinde!)