Orlov uge 5, den ultimative tøsetur

Yngsteøglen og jeg er nærmest alene hjemme for tiden. Ældste er sammen med sin jævnaldrende kusine på ferie hos mine forældre (AKA Det Grå Guld) og Helten arbejder, som altid i sommerferieperioden, sindssygt mange timer for at dække for kolleger på ferie. Han er lige kommet hjem efter en 99 timers arbejdsuge, så ham er der vist ikke meget musik i. Kort fortalt, yngste og jeg er overladt til at underholde hinanden, og det er faktisk ret hyggeligt. Vi gør pigeting, som hun kalder det.

I dag har vi været på Tidens Samling, et lille finurligt museum i Odense, der viser nyere hverdagshistorie. Der er 8 stuer/værelser, alle indrettet som et årti fra 1900 til 1980. "Guud, kan du huske...." lyder det mange gange, for vi taler ikke kunst, men hverdagsting, som almindelige mennesker omgav sig med. Der er 70'er-stuen med hønsestrik i kurven og "Kvinde kend din krop" på sofabordet. Der er 80'er-ungdomsværelset med Madonna og Aha på væggene. Der er 1900-stuen med klunkestil, og alt der imellem. Det fede ved det, især når man har (pilfingrede) børn med, er at intet kun er til pynt. Man må sidde i møblerne, læse i de gamle blade og , oh fryd, prøve alt tøjet. Tænk, der var både Bratz-agtige støvler, en ræv til at slynge om halsen, diverse parykker, tasker og meget mere. Yngste var helt solgt.
Vi var der i dag af en helt bestemt årsag: For tiden er Anne Marie Helgers kjoler udstillet og sikke en oplevelse.


Se dem, hvis du på nogen måde kan!

De er virkeligt fascinerende, superdiva-agtige, fantastisk farvestrålende, men alligevel oftest med et alvorligt budskab bag. Jeg må på forhånd bede jer undskylde billedkvaliteten, de er taget med mobilen i for lidt lys. Og ja, man må gerne fotografere.

Desværre må man ikke prøve kjolerne. Der var flere, der ville kunne få divaen frem i fru Kvist, en ikke helt lille bedrift.

Denne var Yngsteøglens favorit.

Krinoline, anyone?

Denne kjole mindede Øglen om noget.

Den der gjorde dybest indtryk var denne her, der hverken er den sjoveste eller den mest overdådige. Det er Aids-kjolen, der bruges i sammenhænge, der har med sygdommen at gøre. Den er meget smuk, og det er godt tænkt at sjalet er formet som en kæmpe aids-sløjfe. Samtidig får jeg lidt kuldegysninger af den måde hovedbeklædningen minder mig om Manden med Leen.

Som sagt, en udstilling, der ved første øjekast er overdådig og sjov, men som ved nærmere eftersyn også maner til eftertanke.