Orlov uge 4, bamserne kommer!

Yngsteøglen blev i maj ejer af en build-a-bear, og siden har hun ønsket sig at holde en bamsefest for veninderne. Godt så, hvis det ikke skulle være nu, hvor fru Kvist har orlov og er overskudsramt fuldtidshusmor, hvornår så? Vi inviterede 6 veninder og en enkelt bror til at lege med Ældste. På mirakuløs vis kunne de allesammen komme, selv om det er midt i juli, hvor alle formodes at være på ferie. "Det var nok en streg i regningen" bemærkede en af mødrene tørt, men nej, både øglen og jeg syntes det var fint, selv om vi på forhånd havde aftalt, at vi ville gennemføre festen om der så bare kom én bamse med sit menneske.

Den lille værtinde havde ikke særligt præcise forestillinger om hvad sådan en bamsefest indebærer, men jeg besluttede det skulle være nemt og hyggeligt (især da jeg opdagede at Helten havde døgnvagt den dag. Det have jeg ikke lige kalkuleret med).

Vi dækkede op med en pastelfarvet dug, vi engang har fået af Heltens farmor, og som normalt frister en hengemt tilværelse i bunden af skuffen. Hertil lyserøde lys og blomsterservietter, begge dele til overs fra Øglens seneste fødselsdag. Dagen før fik begge unger megen tid til at gå med at tegne skilte med "Velkommen til Bamsefest", så de blev hængt både på døren og rundt i huset.

Serveringen var enkel: Liselottes fantastiske kardemommeboller, et frugtfad (i dagens anledning i 3 etager, den slags synes øglen er voldsomt prinsesseagtigt)

... samt en bamsekage, bagt af en af husets nødopskrifter, forstået som sådan en man roder sammen i en fart af få ingredienser, kan bage i enhver form, og som alle kan lide. Der opstod et øjebliks panik, da jeg opdagede, at den såkaldte bamsekageform min svigermor har foræret mig, i virkeligheden var en mus! Nå, ikke noget der ikke kunne klares med lidt plastic-kirurgi: Skarp kniv, af med tænderne og den spidse snude (på den færdigbagte kage, altså). Herefter et marcipanimplantat til bjørnesnude og øjenomgivelser. 5-årige piger er taknemmelige: godt med lyserød glasur, så lægger ingen mærke til snyderiet.

Øglen havde lovet, at der også var noget blåt til de to drenge:

De små gæster mødte op med deres bamser, der blev sat på en bænk under spisningen, for ikke at få glasur og syltetøj i pelsen.

Alle fortalte hvad deres bamse hed, og hvor længe de havde haft den, og bortset fra bespisningen var det den eneste planlagte aktivitet. Resten af eftermiddagen stod på fri leg. Jeg tror alle hyggede sig.

Yngsteøglen var vældigt tilfreds, i hvert fald lige indtil vi et par dage senere lånte en bamsebog på biblioteket. Sammenlignet med den her beskrevne bamsefest, var vores noget mangelfuld. For eksempel havde jeg ikke haft sodavandsflasker lagt i vand, for så at fjerne etiketterne og erstatte dem med nogle, jeg selv havde printet med bamser på. Faktisk forsynede jeg bare de små gæster med kander med saftevand og isvand. Shame on me. Jeg havde som nævnt også bare smækket en pastelfarvet dug fra skuffen på bordet, men det er da helt galt: I følge bogen skal man til en ægte bamsefest selv håndtrykke en i kartoffeltryk med bamsepoter i brunt og guld. Jeg har meget at lære! Bamsefesten i vores udgave var dog både nem og sjov, så jeg har lovet Yngsteøglen, at den kan gentages senere. Bonusinfo: det er langt lettere at underholde en hel flok unger end bare et par stykker.