Oldemor med på noderne

Min fødselsdag, der altid falder på en regnvejrsdag midt i juli, (jep, også i år selv om der ellers var hedebølge. Det har i årevis været en stående joke i familien), kastede mange lækre gaver af sig, men kun én strikkerelateret. Den er til gengæld noget særligt:

Foto lånt fra forfatterens hjemmeside, hvor man kan se billeder af alle 6 modeller. Sjalerne er spændende, anderledes og i interessante farvekombinationer. Det hele er strikket i Isagers Spinni, hvilket giver et fint fald og en let gennemsigtighed. Det er en af de strikkebøger, hvor man straks får lyst til at smide hvad man har på pindene for at forsøge sig. Volt, som er sjalet på forsiden, kunne meget nemt komme på pindene her, når jeg altså liiige bliver færdig med noget af det andet. Den glade giver er Heltens 88-årige farmor. Selv om Oldemor bor et stenkast fra en af Odenses bedste garnbutikker, mistænker jeg Bonussvigermoderen for at have haft en foretagsom finger med i spillet. Hun har i hvert fald spurgt meget ivrigt til garnforbrug og farvesammensætninger til modellerne, så mon ikke hun har skumle planer? Med bogen følger i øvrigt en dansk oversættelse fra Isager(!).

Den røde rib fra forrige post er færdig, men den forsvandt fra matriklen inden jeg overhovedet kunne nå at vaske den eller hæfte ender, for slet ikke at tale om at tage billeder. Den glade modtager havde lige en nattevagt, hvor hun mente der var tid til at hæfte, og jeg er bestemt ikke den, der skal stille mig hindrende i vejen for at hun får lidt underholdning til de lange vågne nætter. Efterfølgende har hun lovet at udlånet værket til en fotosession, men om hun selv stiller op eller Fru Kvist må agere model står hen i det uvisse. En ting er helt sikkert: Pisa-vesten er en vinder! Faktisk blev jeg så tilfreds med resultatet, at jeg straks slog op til en til mig selv. Mere om den senere.